Presserådgiver til Næstved Kommune
Næstved Kommune
Vi søger en stærk presserådgiver, der ser muligheder i at bringe Næstved op på den nationale radar og samtidig har redskabskassen på plads til at rådgive og bistå byråd og direktion med at komme ud med de præcise budskaber.
Næstved Kommune er i en god udvikling. Flere og flere flytter til kommunen, erhvervslivet trives og på baggrund af et enigt byråd er der mange udviklingsplaner i gang på velfærdsområdet og inden for byudvikling, der tilsammen rummer muligheden for at fortælle den gode historie om Næstved. Her får vi i Center for Politik og Strategi brug for en presserådgiver med evner og vilje til at se historierne før de opstår, og som evner at forløse dem i dialogen med medierne, og selv skriver godt til både print og digitalt.
De vigtigste opgaver vil være:
- Brande Næstved i lokale og nationale medier, både på print og digitale medier i samarbejde med det øvrige team af dygtige medarbejdere.
- Rådgive topledelse i pressespørgsmål og bidrage til taler og præsentationer fra byråd, direktion og centerchefer. Og være den sikre hånd sammen med kommunikationschefen, når kriserne står for døren.
- Skribent på fx materialer og produktioner, internt såvel som eksternt.
Du bliver en del af Kommunikation og Branding i Center for Politik og Strategi, men vil også arbejde tæt sammen med de øvrige medarbejdere i hele centeret om at servicere byråd og udvalg samt kommunens centre. Du vil komme til at referere til chefen for Kommunikation og Branding.
Vi søger derfor en kollega, som er
- interesseret i at formidle den kommunale virkelighed til forskellige målgrupper og medier
- struktureret, pro-aktiv og god til at tilrettelægge sit arbejde
- en sikker afslutter med øje for både kvalitet og korte deadlines
- en selvstændig medarbejder, der trives godt med ansvar
- samarbejdende med blik for fællesskabet
Vi tilbyder
- et godt og stærkt arbejdsfællesskab i en kommune under udvikling
- en alsidig hverdag, hvor din faglighed skal bringes i spil over for forskellige målgrupper
- en arbejdsplads, hvor du har gode muligheder for at præge dine opgaver og lade dine kompetencer komme i spil
- tillidsbaseret ledelse, vi ansætter dig, fordi du er dygtig og har tillid til, at du løser opgaverne – og at du spørger, hvis du er i tvivl
- fleksibel fredag, hvor du har mulighed for at arbejde hjemme
Om jobbet
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse den 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Arbejdssted, Rådhuset, Teatergade 8, 4700 Næstved.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Kommunikations- og Brandingchef Morten Kramer Nielsen på tlf. 3070 9939.
Ansøgningsfrist tirsdag den 12. november 2024 – relevant uddannelsesbevis skal vedlægges.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Afdeling: Byråds- og Direktionssekretariatet
Ansøgningsfrist: 12 November 2024
Placering: Teatergade 8, 4700 Næstved
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: