UU Sorø søger ny kollega
Sorø Kommune
UU Sorø søger en kollega til en tidsbegrænset stilling på 33 timer i perioden 1. januar til 31. december 2025.
Vi varetager uddannelses- og erhvervsvejledningen for unge i Sorø kommune og er en del af den Kommunale Ungeindsats (KUI), som har til opgave at gøre alle unge under 25 år klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Vi søger en kollega, som:
- Vil få sit daglige arbejde KUI, hvor du vil indgå i vejledningen af unge, som har opfyldt deres undervisningspligt, men endnu ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse eller er kommet i beskæftigelse
- skal udarbejde målgruppevurdering til Forberedende Grunduddannelse (FGU) og gennemføre opfølgningssamtaler
- skal deltage i jobcenterets visitationssamtaler for unge under 24 år
- skal vurdere, om den unge har behov for en ungeguide eller mentor i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelse eller FGU
- kan arbejde kreativt omkring uddannelse, virksomhedspraktik og jobmuligheder
- er fortrolig i arbejdet med diverse IT-systemer, herunder UNO IT
- kan kommunikere forståeligt både mundtligt og skriftligt
- er i stand til at arbejde i et felt, som kræver evner til at sætte sig ind i lovgivning og bekendtgørelser på forskellige områder
- har bredt kendskab til uddannelsesområdet og meget gerne erfaring med uddannelsesvejledning, herunder specielt vejledning i forhold til FGU
- har diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning eller er begyndt den
Du vil blive en del af et team, som:
- lige nu tæller 6 engagerede vejledere, en ungeguide og en ungekonsulent
- vægter trivsel højt. Vi har et godt humør, en uformel tone og lægger vægt på, at der er balance mellem arbejde og familie-/fritidsliv
- møder de unge, hvor de er og kvalificerer, udfordrer og udvikler deres kompetencer
- har en bred samarbejdsflade med uddannelsesinstitutioner
- arbejder vejledningsprofessionelt og fleksibelt – og har det godt med det
Vi forventer, at du som vores kommende kollega:
- Har evner at strukturere arbejdet og arbejde selvstændigt, systematisk og vedholdende
- Er ordentlig og tydelig i din kommunikation med de unge, kollegaer og samarbejdspartnere, og kan arbejde på tværfagligt.
- Er åben, udadvendt og tror på, at vi kan hjælpe unge, uanset deres udfordringer
- Kan bevare overblikket og det gode humør i pressede situationer
- Kan lide at arbejde i en afdeling, hvor der forventes synlige resultater af din indsats.
- Trives i at ikke to dage er ens
- Er parat til at bidrage i forhold til den samlede opgaveløsning i afdelingen
- Har kørekort (bil)
- Er en teamplayer
- Har humor
Proces, samt løn og ansættelsesvilkår:
Ansøgningsfrist er fredag den 15. november 2024.
Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 25. november 2024.
Stillingen er på 33 timer, og ønskes besat fra den 1. januar 2025 eller tidligere hvis det er muligt.
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst mellem kommunen og relevante faglige organisationer.
Vil du vide mere:
Du er velkommen til at kontakte faglig koordinator, Kim Leidecker-Ladefoged, tlf. 30106995 eller ungevejleder Laila Hald, tlf. 21471594.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse. Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Afdeling: Ungeteam Sorø
Ansøgningsfrist: 15 November 2024
Placering: Sorø Rådhusvej 8
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: