Get latest jobs before others

Afdelingsleder til det højt specialiserede tilbud Gårdene i Randers SØ

Region Midtjylland



  • En strategisk leder, der kan omsætte beslutninger til faglig praksis.
  • En tydelig leder, som er åben og ærlig om sin retning.
  • En motiverende leder, der er nysgerrig på medarbejdernes perspektiv.

Sådan en afdelingsleder drømmer vi om på Gårdene. Er det mon dig?

Gårdene er et højt specialiseret døgntilbud til kriminalitetstruede og dømte borgere med Udviklingshandicap. I alt har vi plads til 18 borgere og vi er ca. 50 medarbejdere, to afdelingsledere og en tilbudsleder, der har det overordnede ansvar for Gårdene.

Som afdelingsleder får du det daglige ansvar for den samlede drift af afdelingen Egegården samt vores interne vikarkorps. Du har nærledelse tæt på borgere og medarbejdere, du får nær kollega i Gårdenes anden afdelingsleder, og jeres opgaveløsning understøttes i dagligdagen af Gårdenes vagtplanlægger og AC-medarbejder. Som afdelingsleder referer du til tilbudslederen, som indgår i vores overordnede områdeledelse.

Gårdene er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA). Region Midtjyllands samlede tilbud til voksne med udviklingshandicap. I SUA er vi optaget af at levere og udvikle indsatser til voksne borgere med komplekse problemstillinger, som med udgangspunkt i borgerens ressourcer skaber udvikling til øget selvstændighed.

Send os en ansøgning, hvis du drømmer om en arbejdsplads, hvor:

  • Du bliver klædt på til opgaven og målgruppen med et grundigt introprogram
  • Du får kollegialt fællesskab med organisationens øvrige afdelingsledere
  • Du får supervision og ledelsessparring
  • Der er kontinuerligt fokus på at arbejde med at udvikle vores ledelse
  • Du bliver en del af en aktuel arbejdsmiljøproces, som du kan sætte dit præg på.
  • Du skal være en leder, der er en del af hverdagen tæt på medarbejdere og borgere

For så er vi nok et match.

Vi leder efter dig, der er:

  • En erfaren leder, som ved, hvor du selv står, men også er parat til udvikling.
  • En rolig leder, der kan handle strategisk – også i pressede situationer.
  • Positiv og kan se udviklingsmulighederne hos både borgere og medarbejdere.
  • Ordentlig, ansvarsfuld og vedholdende.
  • God til at skabe overblik, planlægge, uddelegere, afslutte og følge op på indsatserne.
  • Leder med en empatisk ledelsesstil og gode kommunikations- og samarbejdsevner, der sikrer dialog, samarbejde og følgeskab.
  • Uddannet pædagog eller har en anden relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse – og gerne har praktisk erfaring udover din ledererfaring, så du hviler i din faglighed.

Du behøver ikke at have erfaring med lige præcis vores målgruppe. Det skal vi nok give dig. Men erfaring fra det specialiserede socialområde og særligt voksenområdet vil være et plus.

Om ledelsesopgaven på Gårdene
Det vigtigste er, at du er en nærværende og synlig leder, der har din gang blandt medarbejderne i dagligdagen.

Som afdelingsleder på Gårdene skal du lede arbejdet med at løse kerneopgaven ved at bringe medarbejdernes kompetencer i spil, være i dialog om den faglige refleksion og samtidigt have øje for trivsel og det gode arbejdsmiljø.

Det gør du bl.a. ved:
Faglig ledelse af områderne faglighed, sikkerhed og sundhed:

  • at have dagligt fokus på faglighed, sikkerhed og sundhed og samtidigt sikre og udvikle kvaliteten af den pædagogiske og sundhedsfaglige praksis.
  • at aktivere medarbejdernes faglighed og viden og skabe overensstemmelse mellem SUAs vision, Socialområdets vision og medarbejdernes faglige normer
  • at sikre, at medarbejderne arbejder med afsæt i socialområdets politikker, procedurer og retningslinjer samt gældende lovgivning.
  • at sikre læring med afsæt i data og viden fra fx daglig dokumentation, magtanvendelser, VTC, UTH med mere

Personaleledelse:

  • at fordele og tilrettelægge ressourcerne på afdelingen
  • at arbejde for at skabe en god og attraktiv arbejdsplads med psykologisk tryghed
  • at afholde sygefravær- og omsorgssamtaler samt årlige mus-samtaler
  • at håndtere ansættelser og øvrige personalesager i samarbejde med tilbudslederen.

Strategisk ledelse:

  • at skabe en strategi og udviklingsplan med konkrete mål for den enkelte afdeling, som omsætter SUAs organisatoriske knagerække og Socialområdets vision
  • at lede på flere niveauer i organisationen og omsætte Gårdenes strategi med nærværende ledelse på afdelingen.

Praktisk
Du får løn i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation på området.

Vi er en røgfri arbejdsplads på alle matrikler, og vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse. Vi forventer, at du har kørekort og evt. adgang til bil

Ansøgningsfristen er den 24. november, og vi forventer at holde samtaler den 2. december samt evt. 2. samtale den 5. december. Ved 2. samtale vil der være en case-opgave.

Du kan læse hele funktionsbeskrivelsen her – og hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte viceområdechef Anette Sønderby Jensen på tlf.: 23 74 36 77 eller konstitueret tilbudsleder Jimmy Riberholt på tlf.: 27 28 25 72

Du kan læse mere om Gårdene og SUA på: www.sua.rm.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SUA Gården Tværgående

Ansøgningsfrist: 24 November 2024

Placering: Nedergårdsvej 8-12, 8960, Randers SØ

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2677809//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.