Get latest jobs before others

Regional energispecialist - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Med en voksende opgaveportefølje samt stigende fokus på klima og bæredygtighed søger Region Nordjylland en energispecialist med en tværgående og regional funktion til håndtering af bl.a. energistyring, energiscreeninger og energiopsamlinger. Region Nordjylland anvender i dag energiledelsessystemet Energykey som redskab til forbrugsafregning, driftsoptimering mm. Vi mangler en specialist til at sikre implementeringen af energidataindsamling for hospitaler og institutioner i Region Nordjylland - herunder bl.a. Aalborg Universitetshospital, Regionshospital Nordjylland, Psykiatrien. Din daglige arbejdsplads bliver hos Teknisk afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i at indsamle og analysere energiforbruget med henblik på at finde optimeringsmuligheder og udarbejde energistrategier. Du vil blive ansvarlig for at samle, organisere og rapportere målerdata.

Dine arbejdsopgaver

  • Sikre implementering af energidataopsamling, udføre energistyring, energiovervågning samt sikre energiopsamling
  • Indsamle, organisere og rapportere målerdata
  • Udarbejde og sikre korrekt energiafregning
  • Opfølgning på udgifter i forhold til forbrug.
  • Afdække muligheder for energioptimeringsprojekter samt forestå projektledelse
  • Udarbejde beslutningsoplæg til energirenoveringsprojekter og energispare initiativer og tiltag
  • Opsøge og formidle viden om energioptimering
  • Fungerer som sparringspartner og facilitere dialog på tværs af samarbejdspartner for at bidrage til fælles ejerskab og strategi for Regionens arbejde med klima og bæredygtighed

Hvem er du?

  • Du har erfaring med energiledelse, arbejdet med energioptimering og arbejdet med energistyringssystemer som f.eks. EnergyKey
  • Du har uddannelse som f.eks. maskinmester, el-installatør, ingeniør med en teknisk tilgang og forståelse for teknisk drift
  • Du er dygtig til at facilitere, kommunikere og kan skabe opbakning til energiledelse
  • Du har en udadvendt profil, som evner at opbygge tætte og tillidsfulde arbejdsrelationer
  • Du forstår arbejdet i en stor organisation og kan indgå i samarbejde og opgaveløsning på tværs af faggrupper, men også arbejde selvstændigt
  • Du har arbejdserfaring fra enten hospitals- eller produktionsvirksomhed eller måske fra energisektoren, så du kan forholde dig til kompleksiteten ved de tekniske målesystemer, processer og de primære energiforbrugsdrivende forhold i vores bygninger og aktiviteter

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fastansættelse på fuldtid, som ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller andet efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Din daglige arbejdsplads bliver hos Teknisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, med kollegaer med forskellige fagligheder, der arbejder med teknisk drift og vedligehold af bygninger. Vi har et godt fællesskab blandt vores medarbejdere, hvor vi vægter både faglige og sociale kompetencer højt. Du vil med din tværgående regionale funktion skulle indgå i samarbejde på tværs af hospitaler og institutioner i Region Nordjylland og det er derfor et krav, at du har kørekort til personbil.

Yderligere oplysninger:
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Teknisk Driftschef fra Regionshuset og IT-Huset Martin Toft Pedersen på telefon 4030 7207

Ansøgningsfrist - 7.november
Ansættelsessamtaler - forventes gennemført i uge 48
Tiltrædelse - 1. januar 2025 eller andet efter aftale.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2677903//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.