Get latest jobs before others

Speciallæge, evt. overlæge til øjenafdelingen, Vejle Sygehus

Region Syddanmark


På øjenafdelingen, Vejle Sygehus har vi oprettet en stilling som speciallæge mhp. at øge vores aktivitet inden for især katarakt kirurgi. Ansættelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et godt fagligt miljø, hvor du skal være med til at styrke øjenafdelingens faglige profil.

Vi søger
En speciallæge i oftalmologi, som enten selv er oplært i kataraktkirurgi eller har så bred en klinisk oftalmologisk erfaring, at vedkommende selvstændigt kan dække ind i specialambulatorier, så erfarne kataraktkirurger ind imellem kan trækkes ud af disse ambulatorier til operationer.

Vi forventer, at du har visioner for fremtidens øjenbehandling og at du kan tage lederskab for forandringer og medvirke til at skabe resultater. Du skal kunne indgå konstruktivt i det tværfaglige teamarbejde både i afdelingen og på tværs af specialegrænser uanset kompleksitet, ligesom du skal være initiativrig og nysgerrig på muligheder for udvikling.

Det er vigtigt, at du har glæden ved det kliniske arbejde og de gode patientforløb og holder af både at undervise og supervisere de yngre kolleger.

Om stillingen
Som speciallæge i afdelingen har du en fremtrædende rolle i forhold til faglighed, kvalitet og den tværfaglige kultur.

Vores vision er at behandle med højeste kvalitet i dag og forske og uddanne til i morgen. Dette prøver vi at efterleve gennem faglighed, tværfaglighed og udfordring af vanetænkning. Vi har stort fokus på et godt arbejdsmiljø.

Vores rettesnor er at se patienten som et helt menneske, give tryghed og omsorg, præcis og personlig behandling, respektere patientens tid og sørge for sammenhæng i behandlingsforløbet.

Du vil indgå i et stærkt team af dygtige afdelings- og overlæger samt en række motiverede uddannelsessøgende læger.

Aktuelt udgør afdelingens lægestab 11 overlæger inkl. en lektor, 7 speciallæger, 8 læger i hoveduddannelsesforløb, 4 læger i introduktionsforløb samt 2 læger ansat i uklassificeret stilling.

Hvem er vi
Øjenafdelingen er en af tre øjenafdelinger i Region Syddanmark og varetager sammen med øjenafdelingerne i Odense og Sønderborg udredning og behandling af regionens øjenpatienter. Vi har alle basis subspecialer repræsenteret og herudover varetager vi regionsfunktion på flere områder.

Vi har en stor ambulant aktivitet med godt 40.000 patientbesøg årligt. Vi foretager godt 7000 kirurgiske indgreb, heraf ca. 4000 kataraktoperationer årligt.

Øjenafdelingens forskningsaktivitet er støt stigende og foregår i et bredt samarbejde med andre øjenafdelinger og institutioner og med andre nationale og internationale forskningsnetværk.

Afdelingen lægger stor vægt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Der arbejdes i tværfaglige teams om de enkelte patientforløb med inddragelse af patient og pårørende.

Dine opgaver bliver at

  • udføre kataraktoperationer eller selvstændigt at varetage specialambulatorier, så erfarne kirurger ind i mellem kan trækkes ekstra ind på operationsstuerne.
  • evt. udføre andre kirurgiske indgreb efter kvalifikationer
  • indgå i afdelingens diagnostiske og behandlingsmæssige teams
  • deltage i det brede ambulatoriearbejde
  • samarbejde bredt og konstruktivt med alle afdelingens personalegrupper
  • deltage aktivt i afdelingens forskningsaktivitet
  • tage medansvar for afdelingens drift og udvikling
  • indgå i afdelingens vagtsberedskab (tilkaldevagt fra bolig efter kl. 15.24 på hverdage, for overlæge bagvagtsfunktion)
  • deltage i afdelingens undervisning af uddannelsessøgende læger

Vi ser gerne, at du har

  • en bred oftalmologisk uddannelse
  • erfaring i kataraktkirurgi
  • solid erfaring og interesse for de fleste subspecialer
  • et bredt oftalmologisk fundament, så du kan varetage en bred patientgruppe på et fagligt højt niveau samt subspecialer efter afdelingens behov og egne interesser
  • gode samarbejdsevner og udviser initiativ

Yderligere informationer
Stillingen indebærer dagtjeneste mandag til fredag. Fra mandag til torsdag er der bagvagt tilkaldefunktion fra bolig efter kl. 15.24.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Malou Høgsbro på tlf. 7940 6456.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de 7 lægelige kompetenceområder. Ansøgere skal derfor i deres ansøgning forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for hvert område.

Motiveret ansøgning samt CV, dokumentation for autorisation og speciallægeanerkendelse samt evt. efteruddannelse sendes elekronisk via nedenstående link.

Ansøgningsfrist 15. november 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 25. november 2024 fra kl. 15.30.

Afdeling: Øjenafdelingen, Vejle Sygehus

Stillingsbetegnelse: Overlæge

Arbejdstid: 8-15.24 på alle hverdage

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 15-11-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2678028//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.