Get latest jobs before others

Teamkoordinator søges til Frisk-Pust Botilbud

Frisk-Pust Aps



Vil du være med til at sikre trivsel hos både borgere og kollegaer? Har du blik for udvikling, høj kvalitet og læring i en pædagogisk hverdag? Og har du erfaring med koordinering, planlægning og dokumentation af pædagogisk praksis? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Om Frisk-Pust Botilbud
Frisk-Pust tilbyder særligt tilrettelagte indsatser og døgndækkede botilbud til mennesker med komplekse problemstillinger og unikke behov. De mennesker, vi arbejder med, har oftest sammensatte udfordringer af både psykisk, social og kognitiv karakter og har brug for en intensiv pædagogisk indsats for at få en velfungerende hverdag på deres præmisser. Vi tror på, at ikke to mennesker er ens og vi tilpasser derfor indsatsen til den enkelte i tråd med recovery-orienteret rehabilitering. Vi arbejder i teams omkring den enkelte borger, så der sikres stabilitet og genkendelighed i samarbejdet mellem borger og personale. Vores værdigrundlag baserer sig på temaerne tryghed, personlig udvikling, selvbestemmelse og fleksibilitet, som vores pædagogiske metoder understøtter.

Vi tilbyder primært indsatser i rammerne af midlertidigt botilbud jf. servicelovens § 107, men har også enkelte pladser i rammerne af servicelovens § 108 og barnets lov § 43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3.

Vi søger lige nu en teamkoordinator til vores to tilbud i Faxe og Store Heddinge
Frisk-Pust består af i alt 5 tilbud fordelt rundt på Sjælland. Vores afdeling i Store Heddinge er et mindre tilbud beliggende i et trygt nærmiljø i en mindre landsby. Vores tilbud i Faxe har 5 pladser og er beliggende i naturskønne omgivelser tæt på skov og strand.

I begge afdelinger tilbyder vi indsatser til borgere med psykiatriske lidelser og udviklingsforstyrrelser, som har et behov for omfattende støtte døgnet rundt. Der kan være udfordringer relateret til misbrugsproblematikker og adfærdsmæssige vanskeligheder. Det pædagogiske personale har særligt fokus på Low Arousal (LA), værdsættende samtaler (AI) og mentalisering. Der er derudover tæt samarbejde med andre fagpersoner, herunder sundhedsfagligt personale, retspsykiatrien, almen psykiatri, misbrugscentre mv.

Vi søger en teamkoordinator, der kan assistere ledelsen med at sikre den fornødne kvalitet af den daglige pædagogiske indsats i begge afdelinger. Teamkoordinatoren skal være indstillet på at arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø, som er foranderligt og uforudsigeligt og kunne prioritere de vigtigste opgaver nu og her.

Som koordinator får du opgaver og prioriteringer fra ledelsen, som til en hver tid kan pålægge dig opgaver både af fagligt og skriftlig karakter.

Opgaverne er mangeartede, men kan bestå af følgende:

  • Sikre opdatering og anvendelse af diverse pædagogiske arbejdsredskaber og procedurer i fagsystem
  • Udfærdige statusskrivelser til opfølgningsmøder samt deltage heri
  • Sikre kvaliteten af den skriftlige dokumentation i samarbejde med det pædagogiske personale
  • Sikre at medarbejderne er bekendt med procedurer og opfølgning heraf
  • Yde faglig sparring ved behov, herunder til personale- og teammøder
  • Forestå indflytninger ved ny-indskrivning af borgere
  • Være en aktiv medspiller til sikring af godt arbejdsmiljø
  • Medansvarlig for at sikre formidlingen af nye tiltag og beslutninger positivt ud til medarbejderne
  • Medansvarlig ved vagtplanlægning og registrering af vagter i system, herunder dækning ved sygdom.

Nøgleord for stillingen er derudover fokus på faglighed, dokumentationspraksis og udvikling. Koordinatoren refererer til lederen for personale og drift.

Søg ind hos os, hvis du kan se dig selv i følgende
Vi forventer, at du har en relevant pædagogisk uddannelse og solid mangeårig erfaring med målgruppen og arbejdsopgaverne - enten har du tidligere haft rollen som koordinator på social- eller psykiatriområdet, du har været fagansvarlig eller lignende. Vi ser gerne, at du har erfaring med socialfaglig dokumentation og forståelse for vigtigheden af god dokumentationspraksis. Vi forestiller os, at du har en struktureret tilgang til dit arbejde, og at du har en bred viden om målgruppen og relevante metoder. Derudover ser vi det som nødvendigt for at fungere godt i stillingen, at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, da du dagligt vil være i kontakt med borgere, medarbejdere, interne og eksterne samarbejdspartnere. Som person er du rolig, moden, ansvarsfuld og står stabilt i dig selv.

Kørekort er nødvendigt for at bestride stillingen.

Det får du, hvis du vælger os

  • Ansættelse i en organisation i løbende udvikling, hvor fokus er på borgernes trivsel, faglige metoder og det gode samarbejde. Vi afholder løbende interne og eksterne kompetenceudviklingsforløb, og vi prioriterer tværfaglig sparring og supervision.
  • En ugentlig arbejdstid på 37 timer, fordelt på alle ugens hverdage. Løn aftales efter kvalifikationer. Vi tilbyder en fordelagtig pensions- og sundhedsaftale.
  • En arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer, som alle bidrager ind i organisationen og opgaveløsningen.
  • Grundig introduktion med oplæring og at blive en del af et sparringsfællesskab med tre dygtige koordinator-kollegaer, som er tilknyttet vores andre afdelinger.
  • Sidst, men ikke mindst, bliver du en del af en arbejdsplads med et stærkt kollegialt sammenhold og godt humør. Vi prioriterer sociale arrangementer på tværs af organisationen og har fokus på trivslen blandt alle medarbejdere.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Frisk-Pust Aps



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Frisk-Pust Aps

Toldbodvej 11, 4600 Køge

Frisk-Pust er skræddersyret botilbud, særligt til personer med svære psykiske vanskeligheder under §107. Der er afdelinger i bl.a. Faxe, Køge, Stevns og Værløse kommuner.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2678126//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.