Forsyningskonsulenter til vejledning og salg af grønne fjernvarmeløsninger
Vestforbrænding
Vil du være en del af Danmarks største fjernvarmeprojekt - og være med til at gøre en forskel for vores kunder indenfor salg og vejledning af fjernvarmeløsninger?
Vestforbrænding lancerede i foråret 2022 Varmeplan 2030, som er et af de største fjernvarmeprojekter i Danmark. Hele 450 kilometer fjernvarmerør skal over de kommende år nedgraves i syv kommuner, og potentielt 39.000 nye husstande, skal have tilsluttet mere klimavenlig fjernvarme.
Lidt mere om opgaverne
Som Forsyningskonsulent kommer du til at spille en central rolle i salg og vejledning til nye kunder, herunder rådgive om den bedst mulige fjernvarmeløsning til erhvervskunder samt forhandle med forskellige kundesegmenter om salg af forbrændingskapacitet. Opgaverne omfatter både opsøgende salg, tilbudsgivning, forhandling samt tæt samarbejde med Vestforbrændings øvrige afdelinger herunder produktionsafdelingen samt projektafdelingen.
Sammen med afdelingen får du ansvaret for:
- Opsøgende salgsarbejde til erhvervskunder mhp. at indgå aftale om levering af grøn fjernvarme fra Vestforbrænding
- Varetage forskellige administrative processer, herunder tilbudsgivning, opfølgning og udarbejdelse af leveringsaftale, samt sikre god overlevering til Vestforbrændings øvrige afdelinger
- Bistå i forbindelse med tekniske gennemgange hos forskellige kunder mhp at finde den optimale fjernvarmeløsning for Vestforbrændings fremtidige kunder
- Bistå med teknisk viden til forskellige kundearrangementer herunder informationsmøder, borgermøder og lignende.
- Bistå med svar på forespørgsler af teknisk karakter fra Vestforbrændings kundecenter
Primært fokus vil være salg af fjernvarme løsninger, men for den rette vil der være god mulighed for at udvide ansvarsområdet til opgaver indenfor energitilførsel og affaldshandel til vores forbrændingsanlæg.
Faglige og personlige kvalifikationer
Vi søger to kollegaer med erfaring indenfor salg og med god teknisk og økonomisk forståelse.
Som person er du i stand til at arbejde på egen hånd, engageret og ansvarsbevidst og med godt humør. Du skal kunne skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer til både kolleger og potentielle kunder. Derudover arbejder du struktureret, metodisk og vedholdende.
Vi tænker, du har følgende kvalifikationer:
- Erfaring med salg og teknisk vejledning
- God teknisk og kommerciel forståelse
- Erfaring fra lignende stilling fra f.eks. affalds-, Vvs-branchen eller fra et forsyningsselskab.
Som person tænker vi, at du:
- Er kommercielt orienteret
- Er imødekommende overfor kunder, kollegaer og samarbejdspartnere
- Har et højt kundefokus
- Er løsningsorienteret
Om os
I Vestforbrænding er samarbejde i fokus, og vi tilbyder et uformelt og udviklende arbejdsmiljø. Vores team i Fjernvarmesalg byder på sparring, godt humør og masser af udviklingsmuligheder. Du vil referere til lederen af fjernvarmesalg og deltage i tværgående projekter i organisationen.
Derfor skal du vælge Vestforbrænding:
- Der er en stor fleksibilitet i jobbet, og du har mulighed for at få indflydelse på arbejdsgange og indhold i din arbejdsdag
- Vestforbrænding lægger vægt på faglig og personlig udvikling, sundhed og work-life balance.
- Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pensionsordning og fleksibilitet i arbejdstiden
- Desuden har vi en røgfri arbejdsplads med gode kantine- og træningsfaciliteter samt en aktiv personaleforening.
Er du interesseret?
Send din ansøgning, så vi har den senest den 17. november 2024, og gerne inden, da vi løbende indkalder til samtaler med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chef for salg og marketing Anne Rosenkilde på telefon 2056 7434 eller mail: [email protected]
Vestforbrænding giver god energi videre: Vi tager hver dag skraldet for en million danskere og 60.000 virksomheder, leverer grøn fjernvarme og elektricitet og uddanner nye affaldsborgere i genbrug og genanvendelse. Vores store og markante projekter inden for blandt andet genanvendelse, fjernvarme og fangst af CO2 bidrager til den grønne omstilling med et realistisk mål om CO2-neutral affaldsbehandling og varmeproduktion. Du bliver derfor del af en virksomhed med spændende muligheder for faglig udvikling i et motiveret og uformelt miljø.
Vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentificering, seksuel orientering, religion og etnicitet til at ansøge om arbejde hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: