Get latest jobs before others

Direktionskonsulent der brænder for ESG

DGI - landskontor



Kan du se dig selv i en spændende stilling, hvor du kombinerer din erfaring og passion for ESG med varierede opgaver i et ny-organiseret ledelsessekretariat i en politisk ledet organisation – så er du allerede godt på vej til at blive vores nye direktionskonsulent i DGI.

Ledelsessekretariatets vigtigste opgave er at betjene og understøtte DGI’s politiske og administrative ledelse, herunder også ansvaret for arbejdet med at implementere indsatsen ”Styrket bæredygtighed i DGI”. Som idrætsorganisation understøtter DGI’s formål og aktiviteter en række af de vigtige bæredygtighedsdagsordener, og ESG er således en integreret del af vores almindelige forretning. Vi søger en direktionskonsulent, som vil samle handsken op og stå i spidsen for de interne og eksterne aktiviteter, som ligger i vores indsatsplan.

I 2024 har vi internt afdækket de bæredygtighedsindsatser, som er væsentlige for DGI og vores interessenter. I stillingen vil du blive ansvarlig for at sætte mål for disse ESG-indsatser og lave handlingsplaner for, hvordan vi registrerer data, rapporterer og kommunikerer omkring på tværs af landskontoret og DGI’s 14 selvstændige landsdelsforeninger. Du får gode muligheder for at præge udviklingen, den fremadrettede opgave og prioritering af indsatser.

Administrerende direktør Jens Otto Størup fortæller om stillingen: ”Som ny konsulent i Ledelsessekretariatet med ansvar for ESG får du en spændende position midt i vores politiske og administrative smeltedigel. Du får mange kontakter på tværs af organisationen og mulighed for indflydelse på væsentlige, strategiske områder”.

Ud over arbejdet med ESG indgår du i sekretariatsfunktionen på lige fod med fire dygtige og engagerede kolleger. Du tager del i de forhåndenværende opgaver, som kan være udarbejdelse af notater, beslutningsoplæg og sagsfremstillinger eller afvikling af større politiske møder som DGI’s årsmøde.

Dorthe Lilleris fortsætter: ”Det er vigtigt, at du trives med at arbejde i en politisk drevet organisation og forstår samspillet mellem en politisk valgt ledelse og landskontoret som administration, der forbereder og omsætter de politiske beslutninger til det fælles bedste. Du får et spændende og afvekslende job med selvstændige arbejdsopgaver, og hvis du er ambitiøs og brænder for samarbejde og gode relationer på tværs af DGI, vil du passe rigtigt godt ind i Ledelsessekretariatet.”

Derudover forestiller vi os, at du kan nikke genkendende til følgende kompetencer:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Stor indsigt og erfaring i ESG-området, gerne fra en politisk ledet organisation
  • Erfaring med ledelsesbetjening
  • Stærk kommunikator, hvor skriveopgaven falder dig let
  • Politisk og organisatorisk tæft
  • Selvstændig teamplayer og en god og hjælpsom kollega
  • Holde bolde i luften, samle trådene og bevare overblikket
  • Fleksibel og kan deltage i møder aftener og weekends
  • Kendskab til idræts- og foreningsområdet er en fordel men ikke et krav

Vi tilbyder en fuldtidsstilling til besættelse 1. februar 2025 med primært arbejdssted på DGI’s landskontor i Vingsted (fra februar 2026 i Vejle). Ud over lønnen tilbydes du pension, sundhedsforsikring og gode personaleforhold, herunder betalte pauser, mulighed for hjemmearbejde, medarbejdermotion i arbejdstiden, personaleforening, frokost- og frugtordning.

Du får faglig reference til DGI’s administrerende direktør, Jens Otto Størup samt personalereference til chef for Ledelsessekretariatet, Dorthe Lilleris.

Kontakt Jens Otto Størup på telefon 5373 3300 eller Dorthe Lilleris på telefon 5172 0858, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Læs om ESG-indsatsområdet her DGI vil styrke bæredygtig udvikling i idræt og foreninger

DGI er meget mere end en arbejdsplads – vi tror på glæden ved idræt og på styrken i fællesskabet, hvor vi hjælper børn til at lykkes, voksne til at være sunde og foreningerne til at blomstre. Vi er stolte af vores store ansvar og unikke opgave i samfundet og arbejder hver dag på at understøtte breddeidrætten og foreningsfællesskabet i Danmark.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DGI - landskontor



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DGI - landskontor

Vingstedvej 27, 7182 Bredsten

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine behov og muligheder. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2678135//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.