Bygherrerådgiver med fokus på projektudvikling - KBH
Kuben Management A/S
Bygherrerådgiver med fokus på projektudvikling - KBH
Kuben Management søger en erfaren og engageret bygherrerådgiver med stærk interesse for projektudvikling, som også kan skitsere i de tidlige udviklingsfaser. Vil du gerne bidrage til at skabe og udvikle værdiskabende partnerskaber inden for byggeriet og er du klar til at spille en central rolle i processen fra idé til realisering? Så er det dig, vi leder efter til vores team i København.
Vi tilbyder et udfordrende og fleksibelt job i et fagligt inspirerende og rart miljø med fokus på en god arbejdskultur, tværfaglighed og samarbejde, samt gode muligheder for udvikling.
Om stillingen
Som bygherrerådgiver med fokus på projektudvikling vil du få en central rolle i at drive udviklingen af nye byggeprojekter. Du vil samarbejde med kunder, samt interne og eksterne samarbejdspartnere for at skabe de bedst mulige rammer for fremtidens byggeri. Din rolle vil primært være at sikre, at projekterne bliver rammesat og udviklet samt at der er en rentabelt business case på det enkelte projekt.
Du vil skulle kombinere din faglig indsigt i byggeriets mange facetter med evnen til at tænke kreativt og strategisk i forhold til udvikling af nye byggeprojekter.
Dine primære opgaver vil inkludere:
- Identificering og udvikling af nye bygge- og transformationsprojekter i samarbejde med kunder og samarbejdspartnere
- Udarbejdelse af projektstrategier og business cases for byggeprojekter
- Arbejde med skitsering, volumenstudier samt prospekter og arbejde med kommune- og lokalplaner
- Rådgivning om byggetekniske og økonomiske aspekter i den tidlige projektfase
- Sikre en effektiv planlægning i projektets udviklingsfaser
- Koordinering og samarbejde med bygherre, kollegaer, interessenter og øvrige aktører for at sikre et veludviklet og gennemarbejdet projektgrundlag
- Facilitering af godkendelsesprocesser og dialog med myndigheder
Vi søger en kandidat, der:
- Har erfaring med projektudvikling og en bred forståelse af byggeriets proces fra idéfase til færdiggørelse
- Har et godt kendskab til de gængse skitseringsprogrammer
- Besidder stærke kommunikations- og procesledelsesevner og kan skabe stærke relationer med kunder og samarbejdspartnere
- Kan identificere og udvikle nye projektmuligheder og sikre deres bæredygtige realisering
- Er strategisk tænkende og samtidig praktisk orienteret i forhold til projektstyring
- Har en relevant uddannelse inden for byggeri, arkitekt, ingeniør, konstruktør eller lignende
- Minimum 5 års erfaring med projektudvikling eller skitsering af byggeprojekter
Vi tilbyder:
- En central rolle i udviklingen af spændende og komplekse byggeprojekter
- Mulighed for at påvirke fremtidens byggeri gennem innovative og bæredygtige løsninger
- Et stærkt fagligt fællesskab og et engageret team af kolleger
- Fleksible arbejdsforhold og attraktive ansættelsesvilkår
- Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling
Du bliver en del af et stærkt bygherrerådgivningsteam med base i København, i afdelingen for Investor og Erhverv hvor vi sidder 20 dedikerede kolleger. Vi har en uformel arbejdskultur med åbent kontorlandskab, fælles faglige og sociale arrangementer og en personaleforening.
Vi siger - Sammen bygger vi fremtiden
Som bygherrerådgiver hos Kuben Management arbejder vi for at skabe et bygget miljø, hvor mennesker kan trives og lykkes, både derhjemme, på arbejdet og hvor der ellers er behov for rum. Vi har fokus på værdiskabende procesforløb, og at udvikle og lede byggeprojekter baseret på partnerskaber, viden og tværfaglighed. Vi er drevet af en ambition om at sammentænke økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed, fra den spæde idé til det færdige byggeri.
Vi har stærke kompetencer indenfor planlægning og koordinering, som er med til at sikre et byggeri og i samarbejde med dine kollegaer skal du være med til at sætte rammen for et succesfuldt projekt og bygge fremtidens Danmark.
Hvis du vil vide mere, eller har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Henning Backe på mobil: +45 6124 4263.
Interesseret? Send os en ansøgning via knappen til højre ’Søg her’.
Ansøgninger behandles løbende.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og lære dig at kende!
Læs mere om os på www.kubenman.dk
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: