Get latest jobs before others

Familiecentret søger 1 kontaktperson/familiebehandler

Lyngby-Taarbæk Kommune



Søger du en arbejdsplads med høj faglighed og rigtig gode kolleger, så læs videre……

Familiecentret varetager opgaver indenfor arbejdet med sårbare børn, unge og familier – aldersgruppe 0-14 år efter visitation fra Lyngby-Taarbæk kommune.

Vi har fået mulighed for at slå endnu en fuldtidsstilling op.

Vi søger en familiebehandler med en psykisk solid personlighed og et ydmygt sindelag, som har lyst til at være i et arbejdsfelt med opgaver af skiftende karakter og gerne med et bredt metodekendskab. Det vil være særligt attraktivt for os, hvis du har erfaring indenfor arbejdet med familier med diagnostiske problemstillinger mere bredt.

  • Du skal have erfaring og interesse for at arbejde i komplekse familieproblemstillinger, hvor udfordringen kan være ”at stå stille i kaos”.
  • Du skal være indstillet på at møde familierne, hvor de er og være god til at etablere kontakt – også til skeptiske og udmattede familier.

Du kommer primært til at arbejde med børn, unge og deres familier i forhold til Barnets Lov (§ 81 og 32) og arbejdet vil bl.a. omfatte nedenstående specialiserede funktioner.

  • Kontaktperson, primært til hele familien, men med udgangspunkt i at arbejde via kontakten til barnet/den unge.
  • Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet til børn, unge og deres familier.
  • Familiebehandlingsforløb med børn/unge og deres familier, hvor en kombination af samtaler, familieaktiviteter og netværksarbejde sættes i spil ud fra en helhedsforståelse af familiedynamik.
  • Skriftlig dokumentation af indsatser og formidling af denne.

Vi bruger borgerrettet feedbackmetode FIT i alle forløb.

Du kan være uddannet psykolog, pædagog, socialrådgiver, lærer, sygeplejerske m.m. og have relevant efteruddannelse og erfaring indenfor området.
Vi kan tilbyde et dynamisk miljø med god energi og fokus på tværfagligt samarbejde, faglig udvikling – herunder ekstern supervision, stor selvstændighed i opgaveløsningen og mulighed for planlægning af egen arbejdstid. Du skal forvente og kunne trives med fleksible arbejdstider, tilpasset familiens og opgavens behov.

Vi er en flok på 18 glade og engagerede medarbejdere, som i fællesskab, har fokus på at støtte op om den gode faglige arbejdsplads.

Vores hus rummer et solidt og stærkt socialt arbejdsfællesskab med plads til humor og planlagte fælles aktiviteter.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om ny løn.

Ansættelse fra den 1. januar 2025.
Ansøgningsfrist den 21. november 2024 kl. 12
Ansættelsessamtaler den 25. november og 26.november.

Yderligere information, se også www.familiecentret.ltk.dk

Eller kontakt faglige ledere på mobil: 24 94 09 78 (Linda)/ 40 38 99 91 (Louise)
Eller e-mail: [email protected] eller [email protected]

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Job info
Ansættelsesforhold
Fast stilling på fuld tid

Job kategori
Børn og Unge

Ansøgningsfrist
Torsdag den 21. november 2024 kl. 12.00

Tiltrædelse
1. januar 2025

Arbejdssted
Familiecentret

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Lyngby-Taarbæk Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby

Lyngby-Taarbæk Kommune er en stor og alsidig arbejdsplads med 4.500 engagerede medarbejdere. En arbejdsplads hvor vi prioriterer stærkt kollegaskab, professionel ledelse, fleksibilitet og udsyn.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2678372//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.