Get latest jobs before others

Teamleder til undervisning og workshops i innovation og entreprenørskab

Aarhus Universitet (AU)



Kreativ og udviklende teamleder inden for innovation og entreprenørskab
En satsning i udvikling
Aarhus Universitet har igennem de seneste år øget aktiviteterne inden for innovation og entreprenørskab og tilbyder en række workshops og undervisningsaktiviteter både til studerende og forskere. Formålet er at støtte innovation fra universiteterne og derigennem skabe øget værdi til samfundet i form af flere startups og spinouts fra universitetet samt et større fokus på entreprenørskab på tværs af universitetet.

Satsningen blev etableret for fire år siden, og afdelingen er efter etablering i fuld gang med at omsætte den ambitiøse strategi for området til resultater.

Dit daglige arbejde bliver i The Kitchen, Aarhus Universitets innovationshub. Vores fokus på innovation skabes blandt andet gennem et voksende workshopprogram, både currikulært og ekstra-currikulært. Din opgave
Som leder af workshop-teamet vil du have reference til innovationschefen og indgår i ledergruppen i Erhverv og Innovation, hvor du bidrager til afdelingens overordnede udvikling.

Du får ansvar for:

  • Det samlede workshopprogram, hvor der årligt er ca. 2000 deltagere
  • Tilrettelæggelsen af alle undervisningsaktiviteter i innovation. Nogle elementer er alene for Aarhus Universitet (AU), andre er i bredere programmer
  • Udvikling af den eksisterende undervisningsportefølje i The Kitchen
  • Udvikling af nye undervisningstilbud i samarbejde med institutterne på AU
  • Udvikling og gennemførelse af nye undervisningsprogrammer i internationale samarbejder
  • Udvikling af nye aktiviteter, f.eks. i forbindelse med fondsansøgninger, både med danske fonde og i EU-programmer
  • Samarbejde med de øvrige teams i Erhverv og Innovation om program- og aktivitetsudvikling.

Du vil få personaleansvar for en gruppe af 5-6 engagerede medarbejdere, der gennem de seneste år har skabt bemærkelsesværdige resultater inden for hver deres område. Vi søger
For at lykkes med opgaven bliver det vigtigt for dig at sætte retning for medarbejderne i et fællesskab, hvor medarbejderne oplever nærværende ledelse og arbejdsglæde. Du kommer til at arbejde i en omskiftelig hverdag, hvor du får brug for at kunne favne de forskellige fagligheder, afveje de forskellige behov og sikre den rette prioritering i takt med nye opgaver og respondere på de behov, der viser sig. Du skal orientere dig mod brugernes ønsker og behov – både workshopdeltagere og bredere på AU. Du kommer til at arbejde med følgeskab, både i teamet og på tværs af en række samarbejdspartnere på AU.

Vi søger en strategisk tænkende person, der kan arbejde med langsigtede mål og samtidig skabe struktur og fremdrift i hverdagen. Du er en dygtig kommunikator med fødderne solidt plantet i faglighed, så du kan gå ind i konkrete opgaver og bidrage i hverdagen.

Erfaring med undervisning i innovation og entreprenørskab er en nødvendig forudsætning, ligesom kendskab til forskning og arbejdet i vidensmiljøer og statslige institutioner vil være en vigtig kompetence. Du har en videregående uddannelse inden for feltet og en forskergrad inden for feltet vil være en værdifuld kompetence.

De internationale projekter vi indgår i og de engelsksprogede workshops, vi skal levere, vil kræve solide mundtlige og skriftlige engelskkundskaber. Vores tilbud
Vi synes selv, vi har en af de mest spændende og meningsfyldte opgaver. Dertil kommer, at vi tilbyder dig:

  • En særlig mulighed for at udvikle et undervisningsteam og en ny satsning inden for innovation og entreprenørskab
  • Arbejde med fantastiske iværksættere og talenter på et førende universitet i Danmark
  • En hverdag midt i den nye universitetsby på Aarhus Universitet
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår.

Arbejdsstedet er Aarhus Universitet, Erhverv og Innovation, The Kitchen, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus C. Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som teamleder. Det er en fast fuldtidsstilling med ansættelse i henhold til overenskomst med Skatteministeriet og Akademikere i Staten, indplaceret som chefkonsulent med personaleledelse.

Stillingen er med reference til Innovationschefen.

Yderligere oplysninger kan fås hos innovationschef Jeppe Dørup Olesen, e-mail [email protected], mobil 2899 2095.

Tiltrædelse: Snarest muligt, men senest 1. marts 2025. Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest 29. november kl. 23.59

Første samtalerunde finder sted i starten af januar 2025. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres test.

Yderligere information om The Kitchen: http://thekitchen.io/

Yderligere oplysninger om Aarhus Universitet, Erhverv og Innovation kan ses på www.au.dk.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Toolbox/Toolbox

Ansøgningsfrist: 29 November 2024

Placering: Aarhus C Universitetsbyen 14

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 29 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2678382//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.