Case manager til Helhedsorienteret Indsats i Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune
Helhedsorienteret Indsats er et team bestående af fire case managers, der har til formål at hjælpe familier fra at være i udsatte positioner til at kunne mestre eget familie- og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af Familierådgivningen og Jobcentret og har myndighed på både familie- og beskæftigelsesområdet. Forældrene modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse eller ledighedsydelse og skal via indsatsen opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Derudover er målet, at børnene skal opnå bedre trivsel, sundhed og udvikling, så deres udviklingspotentiale understøttes.
Familierne visiteres til Helhedsorienteret Indsats, når der er enighed om, at både Familie- og Beskæftigelsessagen kalder på særlig indsats. Vi er optaget af at skabe god borgerkontakt og have tætte samarbejdsrelationer med samarbejdspartnere og det civile samfund i lokalområderne.
Helhedsorienteret Indsats er forankret i Familierådgivningen, men indgår i et tæt samarbejde med Jobcenter Silkeborg - Jobrehabilitering og Integration.
Om Familierådgivningen
I Familierådgivningen i Silkeborg Kommune lykkes vi sammen, med hinanden, med vores samarbejdspartnere og med de familier, som det hele handler om.
Vi ved, at familierne er eksperter i eget liv, og vi arbejder inddragende og løsningsfokuseret for at bidrage til forandring. Vi er fokuseret på fortsat at implementere Barnets Lov, herunder at dygtiggøre os i inddragelsen af barnets perspektiv.
Om Jobcentret:
Målet er, at borgerne skal opnå et selvstændigt liv gennem en koordineret og tværfaglig indsats. Borgerens periode på offentlig forsørgelse skal være så kort som muligt – samtidig skal vi understøtte at borgeren opnår varig hel- eller delvis selvforsørgelse gennem job/uddannelse eller fleksjob. I Jobcentret har vi fokus på de små skridt og succeser, som en del af vejen til målet, samt formå at gøre disse synlige i dialogen med borgerne.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå af:
- Koordinering af den tværfaglige indsats i et tæt samarbejde med forældre, børn/unge, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere
- Udarbejde afdækninger og børnefaglige undersøgelser
- Udarbejde barnets plan og iværksætte foranstaltninger efter Barnets Lov samt følge op herpå
- Afholde forældre- og børnesamtaler samt netværksmøder og andre koordinerende møder
- Behandling og opfølgning på underretninger
- Jobsamtaler med borgere med fokus på beskæftigelsesmuligheder ud fra arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft koblet med borgerens kvalifikationer, kompetencer og udviklingspotentiale
- Etablering og opfølgning på virksomhedspraktik, løntilskudsjob og lønnede timer
- Udarbejdelse af rehabiliteringsplaner
Vi tilbyder:
- Et travlt og spændende arbejdsmiljø med stor bredde og variation i opgaver
- Tilknytning til to afdelinger med fokus på udvikling og nytænkning
- Ekstern supervision
- Engagerede og dygtige kollegaer
- Mentorordning tilpasset din erfaring
- Sundhedsordning
- Mulighed for aftale om hjemmearbejdsdage
Din kompetence- og personprofil:
- Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler med erfaring indenfor myndighedsområdet; gerne indenfor Servicelovens kap. 11/Barnets Lov, LAS og LAB loven
- Du har erfaring med inddragende metoder herunder Signs of Safety og kendskab til ICS
- Du kan lide at have travlt og ser en udfordring i at udvikle dit faglige arbejde
- Du har gode samarbejdsevner og har et særligt fokus på et godt tværprofessionelt samarbejde
- Du kan arbejde selvstændigt og har en høj grad af overblik og systematik i dit arbejde
- Du vægter høj faglighed og god forvaltningsskik
- Du er god til at opbygge relationer og etablere kontakt til børn, unge og deres familier med henblik på at afklare deres støttebehov
- Du har øje for inddragelse af netværket, som en aktiv medspiller i arbejdet med familierne
- Kørekort er en forudsætning for at kunne bestride jobbet
Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Vinnie Nielsen på tlf. 2916 0986 eller case manager Rikke Rasmussen på tlf. 5118 5435.
Ansøgningsfrist søndag 17. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 20. november 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Afdeling: Familie- og Ungekontakten
Ansøgningsfrist: 17 November 2024
Placering: Aldersrovej 1, 8600, Silkeborg, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: