Get latest jobs before others

Ressourcepædagog til Glostrup kommune

Glostrup Kommune



I Glostrup kommune har vi en stærk ambition om at løfte kvaliteten og herunder et øget fokus på tidlig indsats for børn i udsatte positioner.

Hovedopgaven som ressourcepædagog er at understøtte vores dagtilbud i at give vores børn den bedst mulige start i livet.

Som ressourcepædagog vil du organisatorisk være en del af Center for børn og familie, men dit arbejdssted vil være i dagtilbuddene. Her vil du have dine indsatser og indgå i det daglige arbejde med børnene.

Din funktion vil være, sammen med det øvrige personale i dagtilbuddet, at medvirke til at skabe læringsmiljøer, der fremmer trivsel og læring for alle børn med udgangspunkt i den nye styrkede læreplan. Du vil ikke fast være tilknyttet et enkelt dagtilbud, men i skiftende perioder have indsatser fordelt i Glostrups otte institutioner. Dit arbejde vil primært, sammen med det faste personale i dagtilbuddet, være at skabe trivsel og udvikling omkring børn, der har brug for en særlig støttende indsats for at være inkluderet i fællesskabet. Indsatserne kan se meget forskellige ud, det kan handle om en gruppe af børn eller den overordnede struktur og planlægning. Her vil din opgave være at medvirke til generelle kvalitetsløft i konteksten.

Du brænder for arbejdet med børn og familier i udsatte positioner, ligesom du har et særligt blik for at udvikle inkluderende læringsfælleskaber. Dine relationskompetencer er dit stærkeste kort, da du har erfaret, at det udviklingsstøttende samspil danner fundamentet for alt, hvad vi i øvrigt igangsætter med henblik på barnets læring, udvikling og dannelse. Du er fagligt ambitiøs, og det er selvfølgeligt for dig at holde dig ajour med den nyeste forskning, ligesom du kan understøtte en videns-informeret praksis.

I Glostrup børne-og familieafdeling arbejder vi med ICDP og på den baggrund vil forløbene basere sig på en ressourceorienteret tilgang med samspilstemaerne i fokus.

Centrale opgaver og opmærksomhedspunkter:

  • Du leger med
  • Du deltager i og understøtter hverdagens pædagogiske aktiviteter og ved behov gå forrest
  • Dit blik er systemisk, så du tænker relation fremfor individ
  • Du samarbejder konstruktivt med dagtilbuddets øvrige personale
  • Du involverer og inddrager forældrene aktivt i dagtilbuddets arbejde
  • Du observerer børnegrupper og på den baggrund udvikler, igangsætter og deltager i pædagogiske forløb i samarbejde med ledere og medarbejdere
  • Du har opmærksomhed på, hvordan flerfaglige kompetencer kan komme i spil i dagligdagen
  • Du har mod på at blive en del af flere dagtilbud, da du ikke får fast arbejdssted

Vi tilbyder:

  • En ambitiøs dagsorden med kerneopgaven som højeste kontekst
  • Kompetenceudvikling og faglige sparring
  • Et systemisk mindset med bevægelse fra individ til relation
  • Tydelig ledelse og et stærkt arbejdsfællesskab
  • Åbenhed og nysgerrighed på nye perspektiver heriblandt dine!

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat med tiltrædelse den 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Ved ansættelse i Glostrup Kommune indhentes straffeattest, børneattest samt referencer fra tidligere arbejdspladser.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pernille Venbjerg 20 37 28 36 eller Marie Wedel-Brandt på 20 59 63 16

Afdeling: Staben og visitation i CBUF

Ansøgningsfrist: 15 November 2024

Placering: Rådhusparken, 2, 2600, Glostrup, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Glostrup Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Glostrup Kommune

Rådhusparken 2, 2600 Glostrup

We have right now no description of this company.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2678665//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.