Get latest jobs before others

Fraværskonsulent

Struer Kommune



Center for Børn og Unge i Struer Kommune forstærker indsatsen mod skolefravær og søger derfor endnu en fraværskonsulent til skoleområdet pr. 1. januar 2025.
I Struer kommune tror vi på, at deltagelse i mangfoldige fællesskaber styrker børn og unges livsduelighed. I Struer Kommune bestræber vi os på at skabe gode betingelser for, at alle børn og unge har mulighed for at høre til i et fællesskab.

I Struer Kommune har vi desværre også børn og unge, der står uden for skolens fællesskab og ikke har den stabile skolegang, som er forudsætningen for trivsel og udvikling.

Det gør vi noget ved – og det bliver vi ved med! Vi søger derfor en kollega til understøttelse af den indsats mod skolefravær, som kommunens skoler alle arbejder målrettet med hver dag. Kommunen fraværsstrategi ”Vejen til fremmøde” er det daglige værktøj, der understøtter skolernes arbejde med en kontinuerlig og systematisk tilgang til indsatsen for alle elevers fremmøde.

Hvem er vi:
Som fraværskonsulent i Struer Kommune bliver du forankret i PPR. PPR er en del af Struer kommunes Center for Børn & Unge, der desuden består af skoler, dagtilbud, sundhedsplejen, familiebehandlingen, familierådgivningen samt en stabsfunktion. Centret dækker alle områder indenfor børn og unge 0-18 år.

PPR består af 11 medarbejdere; 7 psykologer, 2 tale-/hørekonsulenter, 2 ergoterapeuter og 2 fraværskonsulenter. Vi holder til i Velfærdshuset, men løser en stor del af vores opgaver på kommunens dagtilbud og skoler. Afdelingen er kendetegnet ved høj faglighed, stærkt kollegaskab og en innovativ tilgang til udfordringer og opgaver.

Vi søger:
Vi søger en kollega, der er frisk på at indgå i både udviklings- og driftssamarbejde med den nuværende fraværskonsulent mhp. at udvikle både form og indhold på vores fraværsindsats. Vi har derfor brug for en kollega med mod på sparring, udfordring og nye ideer, der læner sig ind i det kommunale børnesyn.

Vi søger en fraværskonsulent, der kan arbejde opsporende og forebyggende på skolerne. En fraværskonsulent, der kan bygge bro mellem hjem og skole, når fravær opstår og som kan fungere som sparringspartner og rådgivende funktion i mødet med kolleger fra familierådgivningen, familiebehandlingen og personalet fra kommunens skoler, når opgaven bliver svær.

Personen:
Som fraværskonsulent skal du kunne navigere i feltet mellem hjem og skole. Et felt der til tider er præget af magtesløshed, frustration, bekymring og modsatrettede dagsordner. Du skal derfor som menneske besidde en grundlæggende optimisme, evne til at være vedholdende og modet til at træde ind i komplekse sager. Erfaring med skoleverden gerne som underviser er en forudsætning for jobbet, ligesom det vil blive vægtet højt, hvis du har erfaring fra en lignende stilling eller evt. har uddannelse indenfor området. Vi forventer, at du kan navigere selvstændigt i jobbet, er rettet mod og ser muligheder i det tværfaglige samarbejde og tør arbejde undersøgende og nysgerrigt.

Vi tilbyder:
En arbejdsplads med stærkt arbejdsfællesskab og gode kolleger. Vi er et forholdsvist lille center, hvor opgaver løses helhedsorienteret, og hvor der ikke er langt til kollegaen fra den anden afdeling. Vi forventer tværgående samarbejde og understøtter en eksperimenterende tilgang, hvor opgaven sætter holdet og de fleksible løsninger er en selvfølge. Vi tilbyder høj grad af indflydelse og mulighed for at påvirke opgaver og opgaveløsning ud fra erfaring og faglighed. Trivsel er et nøgleord både når det drejer sig om vores børn og unge og om kommunens ansatte.

For den rette person er der mulighed for en fast stilling 37 t/uge.

Hvis du vide mere:
Har ovenstående vakt din nysgerrighed så tag gerne kontakt til fraværskonsulent Christina Thusgaard Byskov tlf. 29 36 81 40 eller PPR-leder Pernille Skov på tlf. 29 26 05 58.

Praktiske oplysninger:
Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes via link på www.struer.dk

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Du skal have kørekort og bil til rådighed.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børne- og straffeattest.

Ansøgningsfristen er den 21. november 2024

Ansættelsessamtale forventes afholdt mandag den 25. november 2024 i Velfærdshuset, Struer.

Du kan læse mere om Struer Kommune på www.struer.dk

Afdeling: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Ansøgningsfrist: 21 November 2024

Placering: Velfærdshuset / Peter Bangs Vej, 15, 7600, Struer

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Struer Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Struer Kommune

Østergade 11-15, 7600 Struer

Struer Kommune er en vestjysk naturperle med Limfjorden som nærmeste nabo. Byen Struer strækker sig helt ned til vandet, og området rummer både idylliske landskaber, nære kulturoplevelser og højteknologiske virksomheder.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2678775//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.