Get latest jobs before others

Hedensted Kommune søger pr. 1. januar 2025 en socialfaglig medarbejder til fremskudt funktion

Hedensted Kommune



Hedensted Kommune har høje ambitioner om samarbejdet med børn, unge og deres familier. Derfor søger vi en socialfaglig medarbejder, der med afsæt i uddannelse og erfaring som socialrådgiver, kan understøtte tværfaglige og helhedsorienterede indsatser for børn, unge og deres familier, gennem styrkelse af skolernes socialfaglige kompetencer.
Om jobbet og opgaverne
Som socialfaglig medarbejder får du en central rolle i at understøtte de socialfaglige perspektiver på temaer som inklusion, trivsel, forpligtende fællesskaber og fravær, gennem dit systematiske samarbejde med skolernes medarbejdere og ledelser. Din kerneopgave består i at styrke eksisterende socialfaglige kompetencer gennem sparring og vejledning med medarbejdere og ledelser, så skolerne oplever at deres handlemuligheder kvalificeres og støttes gennem konkret pædagogisk sampraksis.

Du bliver en central aktør i skolernes arbejde med tidlig opsporing, inddragende forebyggende indsatser og understøttelse af forældresamarbejdet, hvor vi med afsæt i almenområdet har ambitioner om at udfordre eksisterende forståelser og rammer gennem gentænkning og udvikling af skole-hjem samarbejdet.

Du får ansættelse i Børn & Familier med forankring i Modtagerteamet, parallelt med samarbejdet med ledelser og medarbejdere på tre skoler, hvor din funktion vil knytte an til en organisering og daglig praksis tæt på ressourcepersoner i AKT teamet. Som del af de forebyggende indsatser rettet mod børn og unge, vil du med din viden og erfaring understøtte medarbejderne i at udvikle sammenhængende indsatser for børn og unge med særlige støttebehov. Eksempler på dette kunne være arbejdet med stabilt fremmøde, styrkelse af skole-hjem samarbejdet eller særlige indsatser for grupper eller klassefællesskaber. Det vil være i skolernes hverdag såvel som på forældremøder og ved samtaler i hjemmet. Du vil herudover være kvalificerende sparring for samarbejdet med Børn & Familier, eksempelvis udarbejdelse af underretninger.

Funktionen er et nyt fælles tiltag i Læring, og du har derfor mulighed for at være med til at udvikle stillingen. De tre udvalgte skoler er Hedensted Skole, Stjernevejens Skole og Løsning Skole, som alle ligger centralt i Hedensted by og tilsammen dækker en bred demografisk sammensætning af familier.

Dine kerneopgaver vil være koncentreret om at:

  • Yde vejledning og sparring til skolens medarbejdere og ledelse.
  • Deltage i sampraksis med medarbejdere – lærere og pædagoger – både sammen med børnene og forældrene.
  • Samarbejde med medarbejderne om kvalificeret vejledning til børn, unge og forældre.
  • Bidrage med socialfaglig viden i det tværfaglige samarbejde.
  • Være brobygger og formidler omkring relevante tilbud og rådgivningsmuligheder i Hedensted Kommune.

Stillingen som socialfaglig medarbejder er på fuld tid. Du vil referere til teamleder i Børn & Familier Karen Marie Nielsen. Der vil blive tale om en del kørsel. Kørekort er derfor påkrævet.

Vores forventninger til dig
Det er afgørende, at du er optaget af:

  • At være nysgerrig, undersøgende og involverende i din tilgang til samarbejde på mange niveauer.
  • At gå foran, ved siden af og bagved afhængig af, hvad samarbejdet kalder på.
  • At være en del af tværfaglige samarbejdsrelationer.
  • At opbygge tillidsvækkende relationer.

Vi søger en socialfaglig medarbejder, som:

  • Er uddannet og har mange års erfaring som socialrådgiver – både på myndigheds- og udførerområdet.
  • Har erfaring med arbejdet med børn, unge og familier i udsatte positioner.
  • Har overblik og er initiativrig.
  • Er stærk både mundtligt og skriftligt.
  • Har erfaring med tværfaglige samarbejder og kan arbejde selvstændigt og systematisk.
  • Er god til at etablere og fastholde kontakt og samarbejde – også når det bliver svært.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en arbejdsplads i Hedensted Kommune, hvor:

  • Der er højt til loftet og plads til selvstændige faglige initiativer.
  • Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med motiverede og engagerede kollegaer.
  • Faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger og afgørende for opgaveløsningen.
  • Vi vægter fællesskabet højt og ser værdi i det tværfaglige samarbejde.
  • Der er mulighed for videndeling og sparring med kollegaer og hvor der er ledelse tæt på.
  • Sundhedsordning og personaleforening med tilbud om løbende arrangementer og rabatordninger.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Forud for ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Har du spørgsmål
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til teamleder Karen Marie Nielsen, telefon 29 68 44 31.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er onsdag den 13. november 2024.

Samtaler forventes afholdt torsdag den 21. november 2024 om eftermiddagen.

Om os
Alle borgere i Hedensted Kommune skal færdes vel. Vi skal som kommune understøtte dem i den bevægelse. For Læring betyder det, at vi skal bidrage aktivt til, at børn og unge har de optimale forudsætninger og trygge læringsmiljøer både hjemme og i vores institutioner. Vi skal støtte dem i udviklingen af deres deltagelseskapacitet og muligheder. Vi ser dette som et fælles ansvar, hvor både familierne, lokalmiljøerne og kommunens tilbud sammen skaber den bevægelse for alle børn og unge.

Kerneopgaven for Læring i Hedensted Kommune er ”Sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker”.

Afdeling: Børn og familier

Ansøgningsfrist: 13 November 2024

Placering: Tofteskovvej, 4, 7130, Juelsminde, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hedensted Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hedensted Kommune

Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2678923//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.