Dansklærer til Mariager Skole
Mariagerfjord Kommune
På Mariager Skole søger vi en dygtig og engageret lærer til vores indskoling/mellemtrin. Der er tale om en fast stilling på fuld tid.
Fra 1. januar 2025 søger vi en dansklærer, der brænder for klasselærerfunktionen på 2. årgang. Derudover ser vi gerne, at du også kan varetage billedkunst, men vi er åbne for, hvad du kan byde ind med af fag, kompetencer og særlige interesser, der kan bringes i spil.
Vi forventer, at du er en meget tydelig voksen med hjertet på rette sted, og at du er nærværende og i det hele taget er en person, som børn flokkes om og har tillid til. Vi forventer ligeledes, at du ser værdien i et tæt og forpligtende samarbejde med både kolleger og forældre.
Om skolen
Mariager Skole er en folkeskole med ca. 340 imødekommende og engagerede elever fordelt på 0.-9. årg. Der er 45 fastansatte medarbejdere på skolen. Vi er en skole med høje ambitioner på vores elevers vegne, og vi ønsker at understøtte eleverne i et realistisk og ambitiøst selvbillede, som vil kunne understøtte deres motivation og læringslyst. Byen og Mariager Skole ligger i skønne omgivelser tæt ved fjord og skov, hvilket vi benytter os meget af i dagligdagen.
På Mariager Skole tror vi på, at vores opgave er mere end at skabe høj faglighed. Vi skal være med til at uddanne og danne eleverne i et tæt samarbejde med forældrene, således at de udnytter såvel deres faglige som deres personlige potentiale bedst muligt, og de bliver velforberedte til det liv, der venter dem efter folkeskolen. Vi har et fokus på at skabe stærke fællesskaber, hvor vores elever fagligt og socialt kan vokse og udvikle sig.
På Mariager Skole arbejder vi ud fra fire grundlæggende værdier, der fungerer som skolens menneskelige og professionelle kompas i forhold til vores arbejde:
▪ Tillid
▪ Ordentlighed
▪ Fællesskab
▪ Udvikling
Dagligdagen er kendetegnet ved et kollegialt tæt og forpligtende samarbejde, hvor man i det hele taget er rigtig gode til at støtte og supplere hinanden. Vi er langt i udviklingen af de fælles professionelle refleksioner, for at gøre en god skoledag endnu bedre for vore elever. Der er generelt et rigtig godt kollegialt fællesskab, hvor alle yder en stor indsats, men hvor der også er plads til socialt samvær, hygge og et godt grin.
Kontakt
For yderligere information bedes du kontakte afdelingsleder Ellen Myhrmann (20 42 86 84) eller skoleleder Mads Lauge (25 14 02 48)
Ansøgning
Vi vil bede dig sende din ansøgning og CV, med relevante bilag via linket i opslaget. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest onsdag d 20. november 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 25. november 2024 om eftermiddagen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Tiltrædelse pr. 1. januar 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes referencer samt straffe- og børneattest ved ansættelse i Mariagerfjord Kommune. For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du ligeledes have MitID.
I Mariagerfjord Kommune er der indført røgfri arbejdstid for alle ansatte.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Afdeling: Mariager Skole
Ansøgningsfrist: 20 November 2024
Placering: Hjulhusvej 3, 9550, Mariager
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: