Get latest jobs before others

Planlægger søges til afdelingen for Plan og Udvikling i Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune



Jobkategori
Administration & Sagsbehandling

Ansættelsessted
Plan og Udvikling

Tiltrædelse
1. januar 2025

Ansøgningsfrist
20.11.2024

Der er gang i udviklingen i Syddjurs Kommune. Vi har derfor brug for en dygtig holdspiller, der vil være med til at understøtte kommunens vision: ”Sammen om det gode liv”. Plan og Udvikling bidrager særligt til visionen ved at skabe rammerne igennem arbejdet med lokalplaner, kommuneplaner, helhedsplaner og udviklingsprojekter.”

Byrådet har store ambitioner for bæredygtig bosætning, det har f.eks. resulteret i at vi arbejder hen mod et bæredygtighedsskema allerede ved opstarten af en lokalplanproces. Borgerinddragelse prioriteres til alle planer og både Byrådet og borgerne i Syddjurs Kommune er aktive deltagere i processerne.

I Plan og Udvikling bliver du en del af et socialt- og fagligt stærkt kollegafællesskab, hvor vi både støtter op om og forventer meget af hinanden. Vi går til arbejdet med omhu og ihærdighed, da vi deler en overbevisning om, at det er vigtigt at værne om kommunens smukke landskaber og unikke kultur.

Syddjurs Kommune er en moderne arbejdsplads, der prioriterer fleksibilitet og effektivitet. Der er typisk mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage i ugen, mens resten at dagene sker i godt selskab med dine kollegaer på rådhuset i Ebeltoft. Vi står klar med spændende og udfordrende projekter og gode kolleger - vi mangler bare dig på holdet.

Hvem er vi?
Afdelingen for Plan og Udvikling består af 10 fastansatte med forskelligartede baggrunde. Vi varetager en bred vifte af opgaver inden for den fysiske planlægning, herunder kommuneplanlægning, helhedsplaner, lokalplaner samt større udviklingsprojekter.

Hos os har du vide rammer til at indgå i et tværfagligt samspil med kolleger, hvor vi dagligt udfordrer og former afdelingens arbejdsgange, principper og visioner. I hverdagen vil du have en stor kontaktflade, både internt til de mange faglige medarbejdere i forvaltningen samt eksternt til udviklere og borgere. Du får mulighed for at følge og tage ansvar i alle dele af planprocessen, helt fra de indledende strategiske overvejelser, dialog med bygherrer og udviklere til når lokalplanen i sin endelige form sætter rammerne vores fysiske omgivelser.

Profil
Du vil få en rolle som projektleder på lokalplaner, der skal udarbejdes i samarbejde med bygherrer, borgere og andre interessenter. Derudover kommer du til at arbejde med f.eks. udvikling af flere nye institutioner, planlægning af større energianlæg, helhedsplaner for nye bydele og meget andet.

Du skal blandt andet hjælpe os med:

  • Lokalplanlægning
  • Helhedsplaner og strukturplaner
  • Miljøvurdering
  • Dialog med udviklere, borgere og andre interessenter
  • Sagsfremstillinger til det stående udvalg og udmøntning af politiske beslutninger
  • Bidrage til kommunens overordnede planlægning i form af planstrategi og kommuneplan

Du har ideelt set:

  • en relevant uddannelse som f.eks. landinspektør, ingeniør, arkitekt eller lignende samt erfaring med lokalplanlægning
  • kendskab til planlovens bestemmelser og er fortrolig med samspillet mellem jura og planlægning
  • erfaring med lokalplanprocesser, herunder bl.a. miljøvurdering, borgerinddragelse og bygherrekontakt

Det vil være en fordel hvis du:

  • er vant til at arbejde i Plandata
  • er fortrolig med brug af IT-systemer som f.eks. InDesign og AutoCAD
  • har GIS-kendskab
  • har godt kendskab til miljøvurderingsprocesser

Vi ser gerne, at du som person og kollega

  • har evnen til hurtigt at indgå aktivt i det faglige miljø og bidrage til den faglige sparring og udviklingen i den samlede plangruppe,
  • har evnen og viljen til at samarbejde med og servicere flere interessenter, herunder borgere, virksomheder, myndigheder og tværfagligt internt i organisationen, så der skabes helhedsorienterede løsninger og byudvikling med høj kvalitet,
  • er proces- og løsningsorienteret,
  • er god til at afsøge, formidle og kommunikere planopgaverne,
  • er initiativrig og har lyst til at byde ind med nye perspektiver og ideer,
  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet,
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner,
  • er fleksibel, god til at planlægge og administrere din arbejdstid.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til reglerne om Ny Løn

Vil du vide mere:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte byplanlægger Sine Bjerg Ernshof på 21 67 93 78, teamkoordinator Mads Hauerslev Jensen på 29 79 53 62 eller
afdelingsleder for Plan og Udvikling Rikke Stæhr Jensen på 21 13 29 22.

Ansøgningsfrist: 20. november 2024
Første samtale forventes gennemført tirsdag den 26. november 2024, med det mål at der sker tiltrædelse til den 1. januar 2025 eller før.
I særlige tilfælde kan der være behov for en ekstra samtale, dette vil foregå 28. november om formiddagen.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Syddjurs Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Syddjurs Kommune

Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

Syddjurs Kommune er sammenlagt af de tidligere kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2679514//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.