Forløbschef til Vedvarende Sygdomsudvikling 2
Odense Kommune
Forløbschef med lyst og vilje til at tegne fremtidens demens- og plejeboligområde
Vil du være med til at skabe fremtidens ældrepleje sammen med os? Så grib en unik chance for at blive vores nye forløbschef i Ældre- og Sundhed, Ældre- og Handicapforvaltningen.
Da en af vores kolleger går på efterløn, søger vi en ny forløbschef til vedvarende sygdomsudvikling 2.
Hvis du vil være med til at præge udviklingen af velfærdsområdet i Odense kommune, hvor fremtidens ældrepleje, en ny sundhedsreform, demografi- og rekrutteringsudfordringer banker på døren, og hvor samskabelse, velfærdsteknologi og rehabilitering er i højsædet, er det måske dig, vi søger?
Vi står sammen som ledelse og vægter dialog, psykologisk tryghed og medinddragelse højt.
Som en af forløbscheferne kræves det, at du er handlekraftig og ordentlig. Vores vision afspejler sammenhængskraft og rammesætning. Faglig viden danner altid baggrund for beslutninger. Det er vigtigt, at du som forløbschef tænker dig selv tæt på kerneopgaven og understøtter mulige løsninger.
Du bliver som forløbschef en del af en chefgruppe, hvor vi bruger forskellighederne og støtter hinanden. Særligt vigtigt er fokus på at levere den bedst mulige kvalitet inden for den givne økonomiske ramme.
I chefgruppen går vi gerne nye veje og er nytænkende i smartere opgaveløsninger for derigennem at medvirke til at skabe forandringer og bæredygtige løsninger i tæt samspil med kollegaer og samarbejdspartnere. Du bliver en del af en udviklingsproces omkring vores fælles grundfortælling.
Det er afgørende for os, at vi lykkes sammen, og derfor er “forpligtet og forbundet” stærke ledestjerner for os i det daglige lederskab.
Du bliver en del af en fantastisk udvikling, hvor vi udruller Odense Modellen i relation til Faste Tværfaglige Teams. Dermed skaber vi sammen optimale rammer for såvel borgere, pårørende, medarbejdere og ledere i de udkørende grupper.
Har du desuden flair for at videreudvikle gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt og flair for den strategiske sundhedsindsats, særligt på demens- og plejeboligområdet, så er stillingen som forløbschef for vedvarende sygdomsudvikling måske noget for dig?
Om jobbet
Som forløbschef får du overordnet ansvaret for:
- ledelse af ledere
- ledelse af demens- og plejeboligområdet, herunder plejehjem, udegrupper, demenskoordinatorer, dag- og aktivitetstilbud
- samarbejde med borgere, pårørende, medarbejdere, ledere og chefer samt en række samarbejdspartnere på tværs af Ældre- og Handicapforvaltningen
- udvikling og implementering af strategiske initiativer med fokus på effekt og kvalitet, bl.a. faste tværfaglige teams
- økonomisk ansvar for drift af området, herunder budgettering og ressourcestyring
- særlig tæt samarbejde med den øvrige chefgruppe i Ældre- og Sundhed om at sikre sammenhængskraft på tværs af kommunens tilbud
- du skal kunne indgå i et tæt og dynamisk samarbejde med forløbschefen i vedvarende sygdomsudvikling 1.
Tilsammen udgør ovenstående et stort, spændende og komplekst chefområde i Odense Kommune.
Om dig
- Du er ambitiøs og har et særligt blik for demens- og plejeboligområdet
- Du er en handlekraftig forløbschef med erfaring fra en politisk styret organisation og evner at navigere i et politisk miljø
- Du formår at omsætte og formidle strategier og mål på en måde, der giver mening lokalt
- Du har en del erfaring med kompleks ledelse, og en sygeplejefaglig baggrund ses som en fordel
- Du er optaget af sygepleje i en kommunal kontekst
- Du har stærke analytiske evner og er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
- Du evner at bevare fokus på trivsel, udvikling og læring også på dage, hvor forandringer hurtigt opstår.
Derudover er du som forløbschef synlig og tydelig. Du brænder for at involvere mennesker, hvor målet og resultaterne har været økonomisk effektive og forandringsskabende indsatser af høj faglig kvalitet. Du har et kontinuerligt fokus på, om vi lykkes, og om det, vi gør, er virksomt for borgerne og deres pårørende.
Det er vigtigt, at du har fokus på sammenhæng, og at dit blik og engagementet er rettet mod borgerinddragelse, fællesskaber og civilsamfundet, således samarbejdet på tværs dyrkes til gavn og glæde for alle.
Du vil arbejde tæt sammen med ledere, medarbejdere, borgere og pårørende og skal kunne begå dig i en bred vifte af sammenhænge og samarbejde med forskellige interessenter. Det er vigtigt, at du har en åben, nysgerrig og imødekommende tilgang til andre samtidig med, at du udstråler stærk personlig og faglig integritet.
Kort fortalt forventer vi, at du har
- stærke relationelle og kommunikative evner, der fremmer samarbejde og følgeskab
- økonomisk sans og erfaring med drift i komplekse velfærdsområder
- evner til at tænke kreativt og være nytænkende i opgaveløsningen
- erfaring med forandringsledelse og evnen til at sikre fremdrift og engagement i organisationen
- en strategisk tilgang til ledelse med fokus på borgerens behov og på at skabe meningsfulde forandringer.
Vi tilbyder
- en fantastisk arbejdsplads med engagerede, erfarne og yderst kompetente kollegaer
- en spændende og udfordrende stilling i en af Danmarks største kommuner
- en organisation med dygtige og dedikerede ledere og medarbejdere, hvor kerneopgaven altid er i centrum
- muligheden for at præge og udvikle fremtidens ældreområde i Odense Kommune.
Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til Chef for Ældre og Sundhed Charlotte Gjørup, e-mail [email protected] eller telefon 29 35 93 27.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter forhandling med den relevante faglige organisation og efter gældende overenskomst med KL.
Det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 1. december 2024. Første samtale afvikles den 9. december mellem kl. 08.30-13.00. Anden samtale afvikles den 17. december mellem kl. 12.00-16.00.
Kandidater, som inviteres til 2. samtale, vil blive bedt om at udfylde en personprofiltest i perioden mellem de to samtaler. I anden samtale vil du desuden blive præsenteret for en case.
SØG STILLING
Jobområde:
Ledelse og Projektledelse, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist:
1. december 2024
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
1. februar 2025
Kontaktperson:
Charlotte Gjørup
Tlf. nr. / e-mail:
2935 9327
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: