Get latest jobs before others

Administrativ koordinator til DTU’s Efter- og videreuddannelse - DTU Engineering Technology

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



Har du erfaring med koordinering og planlægning af efter- og videreuddannelsesområdet? Drømmer du om at arbejde på et internationalt anerkendt eliteuniversitet? Så er det dig, vi søger! DTU Engineering Technology søger en administrativ koordinator til vores efter- og videreuddannelsesområde. Din indsats vil være afgørende for vores succes.
Har du erfaring med koordinering og planlægning af efter- og videreuddannelsesområdet og drømmer du om, at arbejde med det på et internationalt anerkendt eliteuniversitet? Så er det dig vi søger!

Jobbet

Du vil spille en nøglerolle som administrativ koordinator i vores efter- og videreuddannelsesområde hos DTU Engineering Technology. Din opgave bliver at sikre smidig kommunikation både internt og eksternt. Vi søger en erfaren person, der kan håndtere flere opgaver samtidigt.

Efter- og videreuddannelsesområdet på DTU har en meget bred kontaktflade, dels internt på instituttet mellem studie- og sektionsledere, undervisere og dels til øvrige DTU-enheder, primært DTU’s center for efter- og videreuddannelse Learn for Life og desuden en række private aktører. Arbejdsopgaverne forudsætter derfor en systematisk og organiseret tilgang der involverer en lang rækker processer og snitflader. Opgaverne er blandt andet:

  • Planlægge og koordinere de kommende semestre mht. udbudte moduler og allokering af bemanding hertil både med interne og eksterne undervisere på fem diplomuddannelser. Opgaven løses i et tæt samarbejde internt på instituttet med sektionsledere og studieledere samt eksternt med DTU Learn for Life.
  • Understøtte studieadministration og sagsbehandling af studerende, undervisning og eksamen ved registrering i STADS, DTU Inside og andre it-systemer
  • Administrere undervisning herunder booking af lokaler, udarbejdelse af skema og koordinering af opgaver med studentermedhjælperne samt opsætning af infoskærme og diverse arrangementer i Conference Management.
  • Vurdere realkompetenceansøgere i samråd med studielederne med efterfølgende udstedelse og journalisering af beviser til ansøgerne.
  • Koordinere afgangsprojekter og -eksamen i samarbejde med deres vejledere
  • Udarbejde timeopgørelser og honorargrundlag for eksterne undervisere

Vores forventninger til dig

Du vil trives i en dynamisk organisation med mange kontaktflader, hvor du kan bringe dine administrative kompetencer i spil. Du arbejder helhedsorienteret og samarbejder tæt med de faglige miljøer for at løse opgaver effektivt. Din evne til at koordinere på tværs og anvende dine systematiske og organiserende færdigheder vil være afgørende.

For at lykkes i denne rolle, skal du have gode skriftlige kompetencer og kunne skabe gode samarbejdsrelationer, der fører til synlige resultater. Erfaring med studieadministration, især inden for diplomuddannelser, er en stor fordel. Kendskab til efter- og videreuddannelsesområdet vil være et stort plus.

Vi søger en person med gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk. Erfaring fra en akademisk kultur eller en organisation med mange interessenter, gerne fra en lignende stilling, vil være en fordel. Din indsats vil være afgørende for vores succes, og vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team

Hvad tilbyder vi dig

Du ansættes i DTU Engineering Technologys administration hvor du får 13 dedikerede og hjælpsomme kolleger. Vi har fleksible rammer, som dækker over stor frihed til selv at planlægge din arbejdsdag, med udgangspunkt i tillid, ansvar og samarbejde. Vi stoler på hinanden og er bevidste om, at det er en vigtig prioritet, at vi altid er klar til at hjælpe hinanden. Administrationen har en lang række ansvarsområder udover efter- og videreuddannelse

bl.a. kommunikation, projektadministration, support og støtte til andre funktioner mm. Se gerne mere på:

www.engtech.dtu.dk/

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat) eller overenskomst for akademikere i staten (AC) eller anden gældende overenskomst.

Ønsket tiltrædelse 1. december eller snarest muligt.

Dit arbejdssted bliver primært på DTU’s campus i Ballerup.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 17. november 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Allan Hurup på 23675371 eller

[email protected]

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning. Da meget af kommunikationen og materialerne er på dansk, er det en forudsætning, at du både taler og skriver dansk, hvorfor engelske ansøgninger ikke vil blive taget i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Engineering Technology forsker i teknologiimplementering og leverer undervisning på en række af DTU’s uddannelser med fokus på implementering, praksisforståelse og virksomhedssamarbejde.

Gennem virksomhedssamarbejde i undervisningen, studenterprojekter og på medarbejderniveau, arbejder vi systematisk med at udvikle værktøjer og metoder til implementering og overførsel af viden og teknologi til virksomheder.

Teknologi for mennesker

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Adresse:

Lautrupvang 13A
2750 Ballerup

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2679657//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.