Mekanikingeniør til UAV projekter på DTU Space (deltid)
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Mekanikingeniør til spændende udviklingsprojekter indenfor UAV-systemer til hydrologi og positionering.
Vi søger en mekanikingeniør til udviklingsprojekter indenfor UAV-systemer til hydrologi og positionering.
Jobbet
Du bliver en del af Geopositionering og Navigation forskningsgruppen under sektionen Geodæsi og Jordobservation (GEO) ved DTU Space.
Dine opgaver vil omfatte:
- Mekanisk og elektronisk design der vil understøtte forskningsgruppens projekter
- Deltage i udvikling af UAV-baserede hydrologisystemer
- Skabelse af nye UAV-platforme, der kan lande og bevæge sig på vand
- Bidrage til myndighedsbetjeningsopgaver.
Vores forventninger til dig
Vi forventer at du har en relevant ingeniøruddannelse og erfaring med mekanisk design. Derudover er det en stor fordel, hvis du har erfaring med at operere UAV systemer.
Vi lægger vægt på at vores kommende kollega har:
- Erfaring med design og konstruktion af UAV-platforme
- Erfaring med 3D printning og laser-skæring
- Erfaring med elektronik, embedded systemer.
Du vil opleve at denne stilling indeholder en del selvstændigt arbejde – selvfølgelig med sparring og hjælp så du er godt klædt på til dine opgaver. Du ser måske dig selv som den person som nyder at blive givet en udfordring i dit arbejde.
I det daglige bidrager du med en imødekommende tilgang overfor sparringspartnere og kolleger, da samarbejde, kommunikation og det at indgå i et team er noget vi alle i afdelingen bidrager til.
Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
Stillingen er på 7,4 timer pr. uge og tidsbegrænset til to år.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 14. november 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lektor Daniel H. Olesen, [email protected]. Læs mere om DTU Space samt GEO her: www.space.dtu.dk
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Adresse:
Elektrovej
2800 Kgs. Lyngby
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: