Visitator til Myndighedsafdelingen
Vejle Kommune
Vil du være en del af Danmarks 5. største kommune og bidrage til den sundhedsfaglige indsats og sagsbehandling inden for Servicelovsområdet?
En af vores kollegaer har valgt at gå på pension og vi søger derfor en ny kollega.
Vil du være med til at sikre gode forløb for borgere med behov for træning, personlig og praktisk hjælp? Er du nysgerrig på mennesker, parat til at bruge dig selv og kan lide at skabe gode relationer til borgere og samarbejdspartnere? Så er det dig vi leder efter.
Om jobbet
Dine primære opgaver:
- Rådgivning og vejledning af borgere fra +18 år.
- Vurdering og bevilling af bl.a. personlig hjælp, praktisk hjælp, træning, ældre og plejeboliger samt udskrivelser fra sygehusene
- Fokus på borgerens helhedssituation ud fra ”Fælles sprog” som arbejdsmetode
- Forvalte gældende lovgivning og politisk vedtagne serviceniveau
- Vi arbejder med den rehabiliterende tankegang med fokus på borgerens egne ressourcer
- Visitatorerne er inddelt i 3 klynger, hvor hver klynge varetager sager/henvendelser i deres klynger. Hver klynge samarbejder et antal distrikter. Der er tilknyttet en fast kontaktperson som primærkontaktvisitator i hvert distrikt visitation Tæt På.
Stillingen er med tiltrædelse december 2024 eller snarest herefter
Vi forventer af dig
- Du kan vurdere og skabe balance mellem borgerens behov og det politiske bestemte serviceniveau
- Du kan og har lyst til at arbejde tværfagligt og selvstændigt samt kunne prioritere opgaver under hensyn til teamets samlede opgavemængde
- Du er refleksiv, kreativ og nysgerrig. Nytænkende i forhold til praksis og den enkelte sag
- Du mestrer at indgå i relationer med andre, har gennemslagskraft og god til at håndtere konflikter
- Du har gode kommunikations kundskaber. Bruge kommunikation som et redskab i kontakten med borgere, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere. At du med din kommunikation kan være med til at skabe rum for tillid, respekt og omsorg.
- Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, gerne som sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut
- Du er fortrolig med brugen af elektronisk omsorgssystem. Vi bruger KMD Nexus og Fælles Sprog III som arbejdsmetode i Vejle Kommune.
- Det er en fordel, hvis du har gennemført visitatoruddannelsen og har erfaring som visitator.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 34- 37 timer om ugen og til start 1. december 2024 eller snarest herefter.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Du skal have kørekort.
Om os
I Sundhedsfagligt team vil du få 30 engagerede kollegaer og blive del af et aktivt og selvstændigt team af fagligt kompetente kollegaer. Vi er et team med fokus på høj trivsel, højt fagligt niveau og med plads til humor. Sundhedsfagligt team er en del af Myndighedsafdelingen. Myndighedsafdelingen består også af et hjælpemiddel team og team handicap og social psykiatri. I alt cirka 100 kollegaer, hvor der samarbejdes på tværs. Sundhedsfagligt team visiterer til træning, personlig og praktisk hjælp, hjælpeordninger, orlov samt ældre- og plejeboliger ud fra Vejle kommunes kvalitetsstandarder.
Vi er en udviklingsorienteret afdeling, hvor der er fokus på faglig kvalitet og god sagsbehandling.
Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på trivsel, godt samarbejde, stærke relationer og godt humør.
Vi lægger vægt på, at du får en grundig introduktion til Sundhedsfagligt team samt til arbejdet som sagsbehandler. Du vil blive grundig oplært af erfarne visitatorer, inden du kommer til at arbejde selvstændigt.
Myndighedsafdelingen er en del af i Sundhedshuset i Vejle og vi arbejder i storrumskontor.
Flere oplysninger
Er du blevet nysgerrig?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Janni Potempa på telefon 40 22 33 92.
Faglig konsulent Anita Vangsgaard på telefon 40 49 68 34
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 11. november 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 15. november 2024
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: