Get latest jobs before others

Vandløbsmedarbejder til stærkt fagligt fællesskab

Esbjerg Kommune



Vandløbsmedarbejder til stærkt fagligt fællesskab

Gummistøvler og myndighedsbehandling vil være en naturlig del af din arbejdsdag som vores nye vandløbsmedarbejder i Esbjerg Kommune

Vi søger en ny kollega, som vil være en del af Esbjerg Kommunes vandløbsteam. Vi har gang i rigtig mange spændende opgaver, men mangler hænder, der kan være med til at løfte i fælles flok.

I vandløbsteamet administrerer vi ca. 900 km offentlige vandløb. Du har sikkert hørt om nogle af vores mest kendte vandløb så som Ribe Å, Sneum Å og Kongeåen, som alle har udløb i Vadehavet, der ikke bare er udpeget som nationalpark, men også verdensarv. Det forpligter og kaster mange spændende opgaver af sig.

Stillingens indhold
Dine opgaver forventes at blive både inden for myndighedsområdet og administration af vandløbsvedligeholdelsen. Du kommer til at behandle ansøgninger om regulering og restaurering i spændet fra krydsningstilladelser til naturforbedrende vandløbsprojekter, foretage håndhævelser efter vandløbsloven og have dialog omkring grødeskæring og oprensning med landmænd og kolleger.

Vi er i gang med et EU LIFE-projekt ved Kongeåen, hvor vandløbet skal genslynges og 644 hektar marker og lavbundsjord skal forvandles til et storslået naturområde. Projektet løber frem til 2030. Desuden er starten gået til et stort vandplansprojekt gennem Ribe, hvor der skal skabes fri passage ved byens historiske stemmeværker. Disse projekter og kommunens andre vandplansprojekter og klima-lavbundsprojekter skal alle godkendes efter vandløbsloven, og det må forventes, at en del af arbejdsopgaverne kommer til at ligge her.

Vi har desuden et meget tæt samarbejde med de kolleger, som administrerer den øvrige natur- og miljølovgivning. Du vil som vandløbsmyndighed deltage i tværgående arbejdsgrupper med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Plads til faglig og personlig udvikling
I kontoret vægtes faglighed og samarbejde højt. Selvom der er travlt, vil der være fokus på din personlige og professionelle udvikling.

Opgavefordelingen i teamet vil blive tilpasset dine kvalifikationer og teamets prioriteringer, som løbende kan justeres.

Hvis du på sigt har interesse i at blive teamkoordinator, og har du de rigtige kompetencer til det, så kan det også være en mulighed, da vores nuværende teamkoordinator efterhånden har nået en alder, hvor han kan vælge at stoppe. Som teamkoordinator vil du ikke have direkte personaleansvar, men kommer til at få ansvar for teamets opgaveløsning og økonomi – både i form af faglig sparring i teamet og som faglig støtte til kontorchefen.

Godt kollegaskab og faglig skarphed
Vandløbsteamet er en del af kommunens Natur & Vandmiljøkontor. Der er 25 medarbejdere i Natur & Vandmiljøkontoret fordelt på tre teams, som løser opgaver inden for henholdsvis landbrugs-, natur- og vandløbsområdet.
Dit kommende team består i dag af 11 medarbejdere med forskellige fagligheder. Men uanset om der står ingeniør, biolog, tekniker eller naturforvalter på visitkortet, så bidrager vi alle til det stærke faglige miljø, hvor erfaringsudveksling og samarbejdet med kollegerne er højt prioriteret. Vi lægger vægt på, at alle føler sig som en vigtig del af teamet både fagligt og socialt.

Vi har en god portion humor, er uformelle, men altid professionelle i forhold til vores opgaver. Vi arbejder tillidsbaseret, og vi synes generelt, at det skal være sjovt og udfordrende at gå på arbejde.

Du vil passe godt ind i vandløbsteamet, hvis du

  • har interesse for vandløbsøkologi og natur
  • har en relevant videregående uddannelse
  • kender til administration af vandløbsloven og vandløbsvedligeholdelse
  • har erfaring i brug af GIS og vandløbsværktøjer som VandløbsGIS og VASP
  • har viden om fysiske, biologiske og hydrauliske forhold i vandløbssystemer
  • har kendskab til landbrug og erfaring med kommunikation med lodsejere og andre borgere
  • er løsningsorienteret og god til at samarbejde med andre
  • kommunikerer godt på dansk i skrift og tale
  • har overblik og evne til at prioritere
  • trives med ”frihed under ansvar”
  • har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
  • har kørekort til personbil (B-kørekort)

Ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat fra den 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Der er tale om en fast stilling. Arbejdstiden er 37 timer/uge eller efter aftale, med flekstid og mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Kontaktpersoner og ansøgningsfrist
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Søren Hjortsø Kristensen, tlf. 7616 0728, eller vandløbsmedarbejder Anne Christine Bang, tlf. 7616 1562.

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes den 3. og 4. december 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk
Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Send ansøgning

Fakta
Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Ansøgningsfrist
24-11-2024 23:59

Tiltrædelse
1. januar 2025

Kontaktperson
Kontorchef Søren Hjortsø Kristensen eller vandløbsmedarbejder Anne Christine Bang
Telefon 7616 0728 / 7616 1562

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Esbjerg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (24 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Esbjerg Kommune

Torvegade 74, 6700 Esbjerg

We have right now no description of this company.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2679953//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.