Get latest jobs before others

Teamleder til Familierådgivningen Team Handicap

Esbjerg Kommune



Teamleder til Familierådgivningen, Team Handicap
Teamleder til Familierådgivningen Team Handicap

Vi opnormerer i ledelsen og søger derfor en leder til vores Team Handicap i Familierådgivningen.

Er du drevet af ledelse på en motiverende, inddragende og samtidig tydelig måde, så kan du være vores nye leder i vores Team Handicap i Familierådgivningen i Esbjerg kommune, med besættelse fra d. 1. januar 2025.
Vi søger en engageret leder, der har lyst til at være med til at gøre forskel for vores børn og familier og sikre at de får den bedste hjælp og støtte, de har brug for.

I fællesskab med en lederkollega og de mange dedikerede medarbejdere skal du medvirke til at skabe den attraktive arbejdsplads, da vi tror på, at trivslen i vores arbejdsfællesskab gør, at vi dagligt kan løse vores kerneopgave, som er at sikre trivsel og udvikling for børn, unge og familier i udsatte positioner.

Arbejdssted: Familierådgivningen Esbjerg, Storegade 182, 6705 Esbjerg Ø
Arbejdstid: 37 timer
Ansættelsestidspunkt: senest 1. januar 2025

Målgruppen i Team Handicap er:
Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modtager hjælp efter Barnets Lov.

Børn og unge, hvis forældre modtager hjælp efter Barnets Lov alene med afsæt i Barnet og barnets betydelige og varigt nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelse (Barnets Lov §§ 86 og 87)

Du refererer til kontorchefen og skal sammen med din lederkollega understøtte børne- og ungerådgiverne i den til tider komplekse sagsbehandling.

Vi ønsker os en leder, der sammen med vores nuværende leder har ledelsen af vores Team Handicap. Du skal kunne balancere mellem at være nærværende og tilgængelig for dine medarbejdere, samtidig med at finde tid til dine egne opgaver. Du skal have lyst til at tage et fagligt og økonomisk ansvar for den fortsatte udvikling af teamet. Du skal have lyst til og evne til at lykkedes med at fastholde en høj faglighed og samtidig have styr på lovgivningen på området.

Du har ambitioner for den faglige kvalitet i sagsbehandlingen og har lyst til at være med til at udvikle kvaliteten over de kommende år sammen med vores dygtige og engagerede medarbejdere.

Du ser dig selv som en der naturligt medvirker til at støtte op om det gode samarbejde på tværs af hele Familieområdet, og med vores eksterne samarbejdspartnere.
På Familieområdet ser vi Myndighed og Tilbud som hinandens forudsætninger for at kunne løse opgaverne for familiernes bedste. Vi er sammen om opgaven og har respekt for hinandens forskellige funktioner.

Vi har et stærkt og sammenhængende lederteam i Familierådgivningen. Vi er bevidste om, at vores forskelligheder er vores styrke. Vi har et tæt samspil med vores Lokal MED, hvor både arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og nye initiativer i organisationen drøftes.

Vi søger en leder, der brænder for samt besidder nedenstående kompetencer:

  • En baggrund som socialrådgiver/socialformidler og gerne erfaringer indenfor Familieområdet
  • Gerne ledererfaring og ledelsesuddannelse, men i hvert fald med mod og lyst på sigt til at starte relevant ledelsesuddannelse
  • Er nærværende, synlig og tæt på medarbejderne
  • Viden om Barnets Lovs bestemmelser eller ønske om at tilegne dig viden herom
  • Høj faglig standard med fokus på inddragelse af børn og familier
  • Målrettet og udviklingsorienteret med afsæt i kerneopgaven
  • Resultatorienteret med evne til at skabe følgeskab
  • Troværdig og autentisk i din ledelsesstil
  • Gode ledelsesmæssige samarbejdsrelationer til både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • God til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
  • Har evnen til at skabe ro og overblik sammen med teamet og medarbejdere, når opgaverne bliver komplekse
  • Er forandringsparat og kan sætte retning for opgaverne i afdelingen

Som arbejdsplads kan vi bl.a. tilbyde:

  • Et job med mening og masser af udfordringer, hvor din indsats har betydning for de mest udsatte børn og familier i Esbjerg Kommune
  • En arbejdsplads med personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor vi lærer af hinandens gode og mindre gode erfaringer
  • En god introduktion med tilgængelig sparring fra lederkollegaerne, nærmeste leder og deltagelse i kommunens egne lederkurser
  • Stor frihed under ansvar
  • En arbejdsplads med mulighed for supervision og coaching med fokus på fortsat udvikling af egne lederfærdigheder
  • Et arbejdsfællesskab med en uhøjtidelig omgangsform, hvor vi spiller sammen – og spiller hinanden gode – og hvor vi vægter tillid, åbenhed og hjælpsomhed højt
  • En arbejdsplads med gode værdier herunder faglighed, ansvarlighed, nysgerrighed og samarbejde

Vores overordnede organisering
Familierådgivningen består ud over Handicap, af en afdeling bestående af 2 ungeteams og en afdeling med 3 børneteams. Derudover har vi Modtagelsen, og alle afdelinger understøttes af en fælles administration samt et fagteam. Vi er i alt cirka 150 ansatte, hvoraf 92 er socialrådgivere. Familierådgivningen ledes af 9 ledere og 1 kontorchef.

Familieområdet er en del af det specialiserede socialområde ”Social barn-ung-voksen” og hører hjemme i Borger- og Arbejdsmarked. Politisk er Familieområdet forankret under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Familierådgivningen har til huse på Storegade 182 i Esbjerg.
Du kan læse mere om Esbjerg Kommune på vores hjemmeside www.esbjerg.dk

Løn- og ansættelsesvilkår

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og DS/HK.

Det forventes at du har kørekort til almindelig bil, da kørsel udenfor Esbjerg by kan forekomme. Familierådgivningen har tjenestebiler til rådighed.

Forventet tiltrædelse senest den 1. januar 2025.

Har stillingsopslaget vagt din nysgerrighed og har du lyst til at hører nærmere - så er du velkommen til at kontakte konstitueret Familiechef Karina Bradsted Svarrer, tlf. 21 75 81 59, konstitueret kontorchef Tina Krohn, tlf. 24 82 66 04 eller teamleder Henriette Esbjærg, tlf. 76 16 04 72

Ansøgningsfrist:
15. november 2024

Samtaler forventes at finde sted torsdag den 28. november 2024.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Send ansøgning

Fakta
Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Ansøgningsfrist
15-11-2024 23:59

Tiltrædelse
1. januar 2025

Kontaktperson
Karina B Svarrer
Telefon 21 75 81 59

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Esbjerg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Esbjerg Kommune

Torvegade 74, 6700 Esbjerg

We have right now no description of this company.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2679956//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.