Get latest jobs before others

Jurist med erfaring inden for sundhedsret og interesse for socialret

Danske Regioner



Har du blik for at løse komplekse juridiske problemstillinger inden for sundhedsretten og i forhold til regionernes og kommunernes tværsektorielle samarbejde? Trives du i en politisk styret organisation, og vil du være med til at sætte dagsordenen på sundhedsområdet ved at varetage regionernes interesser inden for sundheds- og socialretten? Har du erfaring med sundhedsret og kendskab til socialret, så søg jobbet som jurist i Center for Jura og Medicin i Danske Regioner.

Din nye arbejdsplads
Danske Regioner er i gang med at styrke sit juridiske team med flere kompetencer, hvilket du nu har muligheden for at blive del af. Inden længe vil Team Jura bestå af i alt syv jurister, og teamet udgør sammen med Team Medicin og Vaccination Center for Jura og Medicin.

Du bliver en vigtig del af Team Jura, og sammen løser vi juridiske opgaver internt i Danske Regioner, men også eksternt i et samarbejde med regionerne i Danmark. Vi har brug for din stærke faglighed til at løse juridiske problemstillinger på det sundhedsretlige område og til at afklare snitfladerne mellem regionerne og kommunerne. Vi arbejder for at skabe de bedst mulige lovgivningsmæssige og administrative rammer for regionernes arbejde. Det gør vi bl.a. ved at hjælpe med fælles regional afklaring af de lovgivningsmæssige rammer på sundheds- og socialområdet.

Dine opgaver
Som vores nye jurist er du med til at håndtere juridiske barrierer og løse og afklare den juridiske fortolkningstvivl på det sundheds- og socialretlige område. Du er også med til at yde juridisk rådgivning inden for det offentligretlige område mere generelt.

Du:

  • får en nøglerolle med at afklare komplekse juridiske problemstillinger, der opstår i snitfladerne mellem sundheds- og socialretten, herunder op imod staten
  • får ansvar for at bidrage til en mere ensartet fortolkning og udnyttelse af de lovgivningsmæssige rammer på sundhedsområdet
  • får en bred kontaktflade og indgår i samarbejder med både offentlige og private aktører på sundhedsområdet
  • bistår med at udforme indspil til politiske strategier og forhandlinger
  • udarbejder beslutningsoplæg til diverse bestyrelser, politiker- og direktørkredse.

Om dig
Du er uddannet jurist og har flere års erfaring med sundhedsretten. Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med socialretten og de snitflader, der er mellem sundheds- og socialretten. Vi regner med, at du ligesom os interesserer dig for sundhedsvæsenets indretning og samspillet mellem regioner og kommuner.

Vi løser mange af vores opgaver i samarbejde med både interne og eksterne jurister men også med andre faggrupper. Derfor er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og kan formidle juridiske problemstillinger på en letforståelig måde og sætte dem ind i en sundheds- og patientorienteret kontekst.

Du kan lide at nørde ned i detaljen men mestrer også at bevæge dig op på det strategiske niveau, når du skal bidrage til at varetage regionernes interesser.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har en stærk juridisk faglighed på sundhedsområdet og gerne kendskab til socialområdet
  • er sikker i din juridiske metode og har en proaktiv, pragmatisk og løsningorienteret tilgang til opgaverne
  • er åben for at beskæftige dig med andre juridiske områder end sundheds- og socialretten
  • kan arbejde som interessevaretager og har et godt blik for strategi, forhandling og politik
  • kan repræsentere regionerne og er god til at bruge og opbygge netværk.

Vi tilbyder
Du får et spændende job med høj juridisk faglighed, arbejdsopgaver med politisk bevågenhed og mulighed for at påvirke dagsordenen på de regionale velfærdsområder. Du kommer ind i et velfungerende juridisk team med sans for struktur, afklaring og vejledning og masser af godt humør.

Hver uge holder vi tavlemøde i teamet for at få kendskab til hinandens opgaver og for at aftale, hvis der er brug for hjælp eller sparring. Vi værdsætter hjælpsomhed højt både på tværs i teamet, i huset og i vores samarbejde med regionerne.

Du kan se frem til at blive en del af et hus, hvor vi prioriterer det sociale fællesskab. Vi arbejder for at være en sund arbejdsplads og deltager både i Vi Cykler Til Arbejde og DHL.

Når vi spørger medarbejderne, hvorfor Danske Regioner er en god arbejdsplads, fremhæver de især udfordrende og meningsfulde opgaver, stort ansvar, fleksible arbejdsforhold, aktiv personaleforening og et godt kollegialt sammenhold, der er præget af uhøjtidelighed, engagement og et højt fagligt niveau. Læs om Danske Regioner som arbejdsplads.

Sådan søger du
Send din ansøgning senest den 20. november 2024. Første samtalerunde afholdes i uge 49 og anden runde i uge 50. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt og senest den 1. februar 2025. Vi bruger test mellem første og anden samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig. Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte centerchef Nanna Skau Fischer, tlf. 2222 2153 eller teamleder Helene Tejsner, tlf. 5132 4099.

I Danske Regioner ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle uanset køn, alder, religion og etnisk oprindelse til at søge.

Afdeling: Center for Jura og Medicin

Ansøgningsfrist: 20 November 2024

Placering: Dampfærgevej 22, 2100, København, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Danske Regioner



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Danske Regioner

Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem danske regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse. Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark.

Workplace has right now 150 employees with higher educational background. In last periode they hired 5 candidates and 10 students and interns.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2679986//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.