Energistyrelsen søger en specialist med interesse for beredskab og forsyningssikkerhed
Energistyrelsen
Vil du være med til at sikre forsyningen af energi til samfundet ved at føre tilsyn med energivirksomhedernes beredskabsarbejde? Har du interesse for cybersikkerhed og beredskab? Så er jobbet som specialist i Energistyrelsens beredskabsenhed måske noget for dig.
Om os
Du vil blive ansat i Beredskabsenheden, der skal sikre og udvikle rammerne for beredskabsplanlægningen for el-, naturgas, fjernvarme, fjernkøling, og oliesektorerne, således at der er strøm i kontakten, varmt i stuerne, naturgas i rørene og olieprodukter i tankene til gavn for borgere og virksomheder.
I beredskabsenheden arbejder vi således med at opretholde og videreføre de væsentligste dele af samfundets energiforsyning i krisesituationer. Styrelsen er beredskabsmæssig sektormyndighed på energiområdet og varetager de overordnede, koordinerende og regulerende beredskabsopgaver i energisektorerne. Vi samarbejde med virksomhederne, Energinet, Foreningen af Danske Olieberedskabslagre, Center for Cybersikkerhed, Rigspolitiet, andre myndigheder samt internationale organisationer som EU, NATO og det Internationale Energi Agentur.
Vi er en fagligt bredt sammensat enhed, som lægger vægt at kombinere flere forskellige fagligheder og lære af hinanden.
Om jobbet
Du bliver tilknyttet beredskabsenheden, der udvikler og forvalter beredskabet i energisektorerne. Du kommer til at bidrage til sagsbehandling af energivirksomhedernes planer og rapporter – og ikke mindst kommer du til at deltage i tilsynene med virksomhederne. Sammen med de øvrige i tilsynsteamet vil du være med til at sikre et passende højt niveau af beredskab, it-beredskab og cybersikkerhed hos virksomhederne i energisektoren.
Du vil få selvstændige opgaver, men vil ofte arbejde tæt sammen med kollegerne i enheden.
Opgaverne kan for eksempel være:
- Godkendelse af beredskabsplaner og it-beredskabsplaner
- Udarbejdelser af scenarier til virksomhedernes risikoanalyser
- Tilsyn med virksomhederne ved fysiske besøg, hvor deres beredskabsarbejde vurderes via stikprøver
- Deltagelse i udviklingsarbejdet i sektoren i forhold til løbende at sikre et passende højt niveau for beredskab og cybersikkerhed
- Samarbejde med sektoren og med relevante myndigheder omkring udvikling af området
Vi tilbyder en spændende hverdag i en organisation, der skal skabe sammenhæng mellem de praktiske, faglige problemstillinger og det politiske miljø. Vi har et uformelt miljø, med gode kolleger, høj faglighed og stort engagement.
Om dig
Du er en fagligt stærk specialist med interesse for cybersikkerhed og beredskab. Du er positiv af natur og har lyst til at søge samarbejde og sparring i forbindelse med håndtering af sager med flere facetter og mange interessenter.
Vi lægger endvidere vægt på, at du:
- Har kendskab til ISO 270001
- Har interesse for eller kendskab til sikkerhed inden for industrielle kontrolsystemer
- Har interesse for udviklingen i cybertruslen mod energisektoren og andre samfundskritiske sektorer
- Er samarbejdsorienteret og kan lide at vende komplekse problemstillinger med dine kolleger
- Arbejder selvstændigt og er proaktiv i din opgaveløsning.
- Har erfaring med tilsynsarbejde inden for beredskab og cybersikkerhed i kritiske samfundssektorer
- Har gå-på-mod og lyst til at lære og udvikle dig
Tidligere erfaring med el-, fjernvarme-, olie- eller naturgassektorerne vil være en fordel, men ikke en forudsætning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller konsulent afhængig af erfaring og kompetencer.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Jesper Rode Tholstrup på telefon 33922440 og på mail [email protected].
Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Sådan ansøger du
Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet
senest den 3. januar 2025
. Samtaler forventes afholdt i uge 2 og 3. Forventet startdato er den 1. marts 2025.
Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udføre en personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V
Lokation: Energistyrelsen
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: