Get latest jobs before others

To energitekniske specialister til elsektoren

Energistyrelsen



Vil du bruge din tekniske viden til at sikre elforsyningssikkerheden og præge den grønne omstilling? Kan du lide at beskæftige dig med komplekse, tværfaglige problemstillinger og finde løsninger på morgendagens problemer? Synes du, at elmarked, elnet og forsyningssikkerhed er spændende? Så kan du sammen med os arbejde med til at geare elsystemet til en fremtid med energiparker, PtX-anlæg, batterier, elbiler mv. og udfasning af fossile brændsler.

Som tekniker i Elenheden kommer du til at bidrage til analyser, beslutningsoplæg til regeringen og arbejde med reguleringsmæssige rammer for elsektoren, hvor den grønne omstilling og forsyningssikkerhed er i fokus, og hvor der skal ske en markant udbygning med vedvarende energi og en øget anvendelse af elektricitet i samfundet.

Vi søger to nye kollegaer med teknisk baggrund til to forskellige teams i enheden – Team elnet og Team elforsyningssikkerhed. Som teams har vi forskellige fokusområder inden for elsektoren, men de tekniske kerneopgaver, som du skal hjælpe med at løse, er meget ens, og opgaveløsningen går ofte på tværs. Du vil indgå i en enhed bestående af i alt 3 teams og ca. 30 medarbejdere med forskellige faglige profiler som f.eks. økonomer, jurister og ingeniører. Vi løser opgaverne og når de bedste resultater i samarbejde, og det gør vi en dyd ud af. Arbejdsopgaverne vil således ligge i et krydsfelt mellem teknik, økonomi og jura.

Du bliver en del af en enhed, hvor arbejdsglæde, faglig viden og socialt samvær er i højsædet. Vi har det godt sammen, og foruden faglige ambitioner for vores arbejde prioriterer vi fredagsbar, julefrokost og sommerfest mv.

Om jobbet
I elenheden arbejder vi overordnet med initiativer til sikring af et omkostningseffektivt og grønt energisystem med høj forsyningssikkerhed, herunder fremme af fleksibilitet og indpasning af de stigende mængder vedvarende energi i elsystemet. Vi arbejder med tekniske analyser af forsyningssikkerhed, fleksibilitet i elnettet og elsystemet mere generelt, elnetkapacitet mv, og med vurderinger af aktuelle energipolitiske problemstillinger i elsektoren i både national og europæisk sammenhæng og i dialog med branchens aktører. De forskellige tekniske opgaver bevæger sig typisk inden for temaerne sikring af net- og effekttilstrækkelighed samt systemsikkerhed med snitflader til f.eks. beredskab.

Dine primære opgaver i Team elnet vil omfatte:

  • Bidrage til udviklingen af numeriske modeller for fremskrivning af nettilstrækkelighed. Dette indebærer programmering, databehandling og anvendelse af teknisk viden om bl.a. nettopologi, fleksibilitet, batterier, elbiler, varmepumper mv. i energisystemet.
  • Bidrage til udvikling af nye initiativer og tiltag med afsæt i din tekniske viden om energisystemet. Dette indebærer bl.a. tekniske analyser ifm. udarbejdelse af og opfølgning på politiske udspil.
  • Besvare henvendelser fra ministeren, Folketinget og politikere. Dette i samarbejde med kolleger og med vores departement.
  • Arbejde med konkret sagsbehandling og besvare henvendelser fra branchen og øvrige interessenter, hvor du bl.a. har det tekniske ansvar for at håndtere sager og tilsyn med eldistributionsvirksomheder i Danmark.

Dine primære opgaver i Team elforsyningssikkerhed vil være:

  • Bidrage til at tilpasse de tekniske regler for markedets aktører herunder Energinet, elproducenter og eldistributører. F.eks. teknisk vurdering af EU-regler, tekniske forskrifter og øvrige markedsrammer.
  • Bidrage til udviklingen af Energistyrelsens numeriske model for fremskrivning af effekttilstrækkelighed. Dette indebærer programmering, databehandling og anvendelse af teknisk viden om bl.a. forskellige former for elproduktion og ellagring, fleksibilitet, elbiler, varmepumper mv. i energisystemet.
  • Bidrage til udvikling af nye initiativer og tiltag, herunder tekniske analyser i fm. udarbejdelse af og opfølgning på politiske udspil og i samarbejde med kollegaer og med vores departement bidrage til at besvare henvendelser fra ministeren, Folketinget og politikere.
  • Arbejde med konkret sagsbehandling og henvendelser, hvor du har det tekniske ansvar for at håndtere sager og tilsyn med Energinet og de største elproducenter på land.

Du vil skulle indgå i tværfaglige samarbejder med kolleger og branchedialog i forbindelse med dine opgaver. Opgaveløsningen foregår ofte på tværs af teams og sammen med andre fagligheder i huset.

Der vil blive taget godt imod dig – du får en god oplæring af kolleger, og du får rig mulighed for at sætte dine tekniske kompetencer i spil. Som energitekniker i Energistyrelsen vil du få en mentor, som også er af energifaglig baggrund, og der vil blive planlagt et oplæringsforløb, som sikrer dig løbende sparring og udvikling, så du bliver specialist.

Om dig
Du har en relevant uddannelse inden for energiteknologi, ingeniørfag, datalogi, matematik, fysik eller en tilsvarende baggrund på kandidatniveau (MSc). Du kan også søge, hvis du er kandidatstuderende og tæt på at afslutte din kandidatuddannelse. Som kandidatstuderende får du mulighed for at tiltræde en stilling som bachelorfuldmægtig (3 dage om ugen) med efterfølgende fultidsansættelse, når du er færdiguddannet.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har interesse i design af energisystemer og integration af vedvarende energi, elbiler, batterier, mv. i elsystemet
  • Erfaring med programmering, modelleringsteknikker og databehandling (Python, MATLAB, R, SQL eller lignende)
  • Har stærke tekniske og analytiske kompetencer
  • Har interesse i at arbejde i et krydsfelt af teknik, økonomi og regulering
  • Kan arbejde selvstændigt og strukturere og drive egne opgaver i et omskifteligt arbejdsmiljø med skiftevis korte og lange deadlines
  • Kan omsætte din tekniske viden i et kort og klart sprog på dansk både mundtligt og skriftligt
  • Har gode samarbejdsevner og kan indgå i tværfagligt arbejde med kollegaer og med departementet
  • Kan arbejde i et politisk-administrativt system og varetage embedsmandsrollen – også i relation til eksterne samarbejdspartnere
  • Bidrager til god, kollegial holdånd.

Tidligere erfaring fra studiejobs og energiområdet vil være en fordel, men er ikke en forudsætning. Måske er du helt nyuddannet, måske har du nogle års erfaring, eller også er du ved at færdiggøre din uddannelse. Vigtigst er det, at du har stærke tekniske kompetencer, har gode analytiske evner og har lyst til at lære nye opgaver at kende.

Er det lige dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV.

Læs mere om vores teams:

Team elnet: Den ene stilling er i team elnet, hvor vi arbejder med at sikre de rette rammevilkår og økonomiske incitamenter for de regulerede monopoler i elsektoren, der ikke er underlagt et konkurrencemarked.

Teamets kerneopgaver er inden for den teknisk-økonomiske og juridiske regulering af elnetvirksomheder, hvor vi analyserer og besvarer principielle spørgsmål om regulering af netvirksomheder og elnettet.

Teamet varetager også udviklingsopgaver inden for bl.a. udvikling af fleksibilitetsløsninger samt forskellige tværgående opgaver i Energistyrelsen navnlig i relation til udbygning med vedvarende energi.

Team elforsyningssikkerhed: Den anden stilling er i team elforsyningssikkerhed, hvor vi arbejder med rammerne for elproduktion og elforsyningssikkerhed. Vores kerneopgaver er regulering af elproducenterne og rammerne for sikring af elforsyningssikkerheden både med nationalt og europæisk fokus.

Arbejdet omfatter bl.a. løbende analyser af elforsyningssikkerheden og tekniske vurderinger i forhold til elsystemet, lovarbejde med udgangspunkt i elforsyningsloven og de EU-retlige rammer samt konkret sagsbehandling med elproduktionstilladelser og tilsyn med, at elproducenterne og Energinet overholder lovgivningen og varetager deres forpligtelser af hensyn til elforsyningssikkerheden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse eller konsulenter afhængig af erfaring og kompetencer.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Energistyrelsen på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

Ved spørgsmål eller supplerende oplysninger til stillingen i team elforsyningssikkerhed kan du henvende dig til teamleder, Maiken Gro Duelund Gravgaard (33927431, [email protected]), og for spørgsmål til stillingen i team elnet kan du henvende dig til teamleder, Mia Ito Ravn (33927493, [email protected]).

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du
Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 17-11-2024. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Energistyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Her kan du læse mere om de områder, vi arbejder inden for.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2680015//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.