Praktikstilling - marketing
Karnov Group A/S
Ansøgningsfrist: 20. november 2024
Praktikstilling - marketing
Ansøgningsfrist: 20. november 2024
Er du i færd med din Bachelor og står du overfor at skulle i praktik i januar 2025? Motiveres du af at kunne bringe dit kreative og strukturerede mindset i spil i en moderne virksomhed i vækst. Så er det måske dig, vi leder efter!
Om praktikstillingen
Du bliver en del af et proaktivt og dynamisk marketing team bestående af fem kolleger. Arbejdsmiljøet i teamet og generelt i virksomheden er præget af samarbejde, fleksibilitet, nytænkning og kreativitet. Du tilbydes en spændende hverdag med mulighed for udvikling og læring og et kontor med en super central beliggenhed lige ved Nørreport Station. Endvidere tilbyder vi massageordning, frokostordning, fredagsbar m.m.
Opgaverne vil være nedenstående, men er ikke begrænset til:
- Opbygning af en simpel og overskuelig folderstruktur i CMS/CRM-systemet (Hubspot)
- Skabelse af en optimal tagging i Hubspot med henblik på at forbedre den automatiserede kundekommunikation
- Opbygning af ny hjemmeside i CMS/CRM-systemet (Hubspot)
- Ad hoc opgaver
Om dig
Du er idérig og kommer med forslag til ændringer, forbedringer og tilføjelser i Karnovs kommunikation. Du er nysgerrig og har lyst til at prøve kræfter med at skabe content baseret på anbefalinger. Du er kreativ og idérig men samtidig også struktureret og ferm til at organisere og skabe overblik. Men vigtigst af alt er, at du har lysten til at lære og til at udvikle dig blandt dygtige kollegaer.
Der udover kan du genkende dig selv i følgende:
- Du læser en relevant uddannelse og har lyst til at tage din praktik i en ambitiøs virksomhed med en attraktiv arbejdskultur
- Du er velbevandret i CMS/CRM-systemet Hubspot
Om os | Bliv en del af udviklingen | Psykologisk Tryghed | ”we walk the talk”
Nu er det helt rigtige tidspunkt at blive en del af Karnov Group! I Karnov Group vil du opleve en virksomhed i rivende udvikling, hvor forretningen nytænkes og digitaliseres, og hvor vi kontinuerligt er i gang med en transformation fra et traditionelt forlag til en moderne informationsteknologisk virksomhed. Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark, Sverige, Norge, Frankrig, Spanien og Portugal. Vores løsninger er baseret på pålidelig viden, forfattet af fageksperter og formidlet via teknologi.
Psykologisk Tryghed er en af vores grundsten, der understøtter vores kulturelle værdier. I dagligdagen agerer vi ud fra og efterlever netop disse værdier - ”we walk the talk”. Du bliver således en del af en attraktiv arbejdskultur og et dynamisk miljø i en ambitiøs virksomhed blandt dygtige kollegaer, der støtter og respekterer hinanden. Vi tror på, at tæt samarbejde på tværs af hele virksomheden bidrager til, at vi, på bedst mulig vis, betjener vores kunder.
Endeligt bliver du en del af et kompetent team og en arbejdsplads centralt beliggende i København — tæt ved Nørreport Station. Der er naturligvis mulighed for hjemmearbejde.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Joachim Mortensen på [email protected]
Vi håber at høre fra dig senest d. 20/11. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale.
Sådan søger du
Stillingen søges via vores jobportal Teamtailor, som står for rekrutteringen. Vi ser frem til at modtage dit CV og din motiverede ansøgning
Ansøgningsfrist:
20. november 2024
Om Karnov Group
Karnov Group Danmark er en del af koncernen Karnov Group.
Karnov Group baner vej for retssikkerhed og er leverandør af forretningskritisk information og workflow-løsninger til europæiske fagfolk inden for jura, skat og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed. Med indhold leveret af over 7.000 anerkendte forfattere og eksperter leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 500.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger hurtigere – hver dag.
Med kontorer i Sverige, Danmark, Norge, Frankrig, Spanien og Portugal beskæftiger Karnov Group omkring 1.200 medarbejdere. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap-segmentet under “KAR”. For mere information, besøg www.karnovgroup.com
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: