Koordinator til EU-støtteaftaler
Sund & Bælt
Kender du til EU's Connecting Europe Facility og det Transeuropæiske Transport Netværk (Ten-T)? Og kunne du tænke dig at arbejde med nogle af de spændende infrastrukturprojekter, som Sund & Bælt i disse år bygger, så har vi brug for dig.
Sund & Bælt har de seneste år fået ansvaret for at bygge en række vigtige infrastrukturprojekter. Nogle af disse modtager støtte fra EU. Det er særligt EU's støtteprogram inden for Connecting Europe Facility (TEN-T), som vi modtager støtte fra. Aktuelt modtager vi bl.a. støtte til projekter i forhold til udbygning af Kastrup Station, etablering af nye overhalingsspor ved Kalvebod og Femernbælt Tunnelen.
Dine arbejdsopgaver
Vi søger en person, der kan indgå i et lille EU-team, der koordinerer Sund & Bælts arbejde ift. EU-støtteaftaler. Dette omfatter at levere input til nye ansøgninger, være tovholder på, at vi rapporterer inden for fristerne, samle den dokumentation sammen som skal sendes til EU og bistå i forbindelse med revisionsgennemgange.
Dine kompetencer
Vi ser gerne, at du har nogle af følgende kvalifikationer:
- Akademisk baggrund
- Flere års konkret erfaring med ansøgninger til CEF eller lignende EU-støtte programmer og rapportering – det kan fx være Miljøstøtte ordninger som LIFE eller Forskning inden for Horizon 2020
- Erfaring med økonomirapportering til EU og kendskab til EU’s krav til såvel regnskab som juridiske processer i forhold til EU-støtteordninger
- Gode analytiske evner
- Metodisk og detaljeorienteret samt overblik over processerne.
- God til at få skabt de rigtige kontakter/relationer internt og eksternt
- Godt humør, kvalitetsbevidst, en holdspiller, proaktiv og engageret
- Mestre engelsk og dansk, både i skrift og tale.
For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du herudover kan arbejde såvel selvstændigt som i et team, er struktureret og kan holde hovedet koldt, når det går stærkt.
Din kommende arbejdsplads
Du bliver en del af Data & Insights som består af fire kollegaer, heraf arbejder en medarbejder dedikeret med EU-støtte, mens de øvrige primært bistår organisationen inden for projekter relateret til data og analyse. Data & Insights er en del af Group Business Support divisionen med hjælpsomme og kompetente kolleger, der servicerer hele organisationen.
Du får reference til Head of Data & Insights, Christian Frank, men vil få en bred kontaktflade ud i hele huset i forhold til både projektgennemførelsen, økonomirapportering og øvrige vigtige faglige områder, som f.eks. jura, miljø og kommunikation.
Du får derfor en arbejdsplads med god energi, fleksibel arbejdstid, familie- og arbejdsliv hænger sammen samt mulighed for faglig og personlig udvikling.
Du vil komme til at sidde i Vester Søgade i hjertet af København, tæt på Vesterport station.
Interesseret?
Så send din ansøgning og CV snarest muligt og senest d. 17. november 2024 med henblik på opstart senest d. 1. januar 2025.
Vi indkalder og holder samtaler løbende, så hvis du er interesseret i at blive vores nye kollega, så tøv ikke med at få sendt din ansøgning nu.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte EU-specialist, Jette Walentin Gamst via mail [email protected] eller tlf. 2043 3194.
Afdeling: Group Business Support
Ansøgningsfrist: 17 November 2024
Placering: VS / Vester Søgade 10, 1601, København V
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: