Get latest jobs before others

Specialeplads i Finansministeriet

Finansministeriet



Har du/I lyst til at skrive speciale i et stærkt fagligt miljø med tæt kobling til den politiske dagsorden? Så har du mulighed for at skrive et økonomisk eller politologisk speciale i samarbejde med Finansministeriet. Her vil du få gode muligheder for faglig sparring om policy-udvikling i praksis, implementering af reformer, styring af den offentlige sektor, økonomisk teori, makroøkonomiske modeller og økonometriske problemstillinger i det daglige arbejde. Desuden får du/I adgang til kontorplads i ministeriet, computer, adgang til registerdata (herunder ministeriernes lovmodeller og bl.a. Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM), ministeriets modelapperat (herunder den nye model MAKRO), eller øvrigt relevant data.

Emner
Specialeemnet skal være inden for et af de områder, som Finansministeriet beskæftiger sig med og gerne bidrage til at give kontoret ny viden inden for en konkret problemstilling. Det kan fx være inden for undervisnings- og uddannelsesområdet, beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet, ældreområdet, almenboligområdet, modernisering, digitalisering, skatteområdet, klimaområdet, den makro- og klimaøkonomiske modellering eller omhandle en kvantitativ vurdering af virkningerne af konkrete dele af den økonomiske politik på et andet område. Det kan fx være:

  • Effektstudier af den aktive arbejdsmarkedspolitik, fx motivations-, fastholdelses- og opkvalificeringseffekter ved indsatser på beskæftigelsesområdet.
  • Effektevalueringer af indkomstoverførsler og støttet beskæftigelse, fx virkningen på beskæftigelse, uddannelse mv. af ændrede regler på, sygedagpenge-, kontanthjælps-, fleksjob- eller dagpengeområdet.
  • Effektanalyser eller evalueringer af større velfærdspolitiske indsatser, fx velfærdsaftaler eller sociale investeringer
  • Sundhedsøkonomiske analyser, fx inden for medicinområdet eller den primære sundhedssektor i form af bl.a. almen praksis, forebyggelse og psykiatri.
  • Analyser af offentlig styring, fx effekten af centrale styringsinstrumenter på kommunernes og regionernes resultatskabelse.
  • Analyser af udgiftsudviklingen i kommuner og regioner, herunder sammenhæng til den demografiske udvikling.
  • Dynamiske effekter (adfærdsvirkninger) af ændringer i den økonomiske politik vedrørende udgifts- og/eller indtægtssiden af de offentlige finanser
  • Makroøkonomisk modellering og empiriske analyser af økonomiens tilpasning til forskellige typer af makroøkonomiske stød og reformer.
  • Analyser af trivselsudfordringer blandt børn og unge fx med kobling til faglige resultater, senere uddannelsesforløb mv.
  • Effekterne af SU-systemet for fx studievalg, studietid, erhvervsarbejde eller øvrig uddannelsesadfærd.
  • Effekterne af covid-19 i uddannelses- og undervisningssystemet på fx testresultater og overgang til videre uddannelse.
  • Effekterne af voksen- og videreuddannelsestilbud (VEU) på fx løn, beskæftigelse og tilbagetrækning.

Emnerne spænder således bredt, og vi drøfter meget gerne et fagligt oplæg med dig/jer.

Det praktiske
Finansministeriet har 5-10 specialepladser for studerende på relevante samfundsvidenskabelige uddannelser (cand.scient.pol., cand.polit./oecon. e.l.). Det er en forudsætning, at du er studerende på en SU-berettiget videregående uddannelse.

Vi afholder løbende samtaler og tilbyder tilsvarende også løbende specialepladser.

Er du interesseret, eller vil du høre nærmere om praktiske erfaringer, kan du henvende dig til fuldmægtig (og tidligere specialestudent i Finansministeriet) Gustav Corty Dam på [email protected]/2341 2071 med et første fagligt oplæg.

Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem - Tryk på knappen ’Søg stillingen’.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Christiansborg Slotsplads 1, København K

Lokation: Christiansborg Slotsplads 1

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Finansministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K

Finansministeriet spiller en helt central rolle for skiftende regeringers økonomiske politik. Ministeriet er blandt andet ansvarlig for udarbejdelsen af de årlige finanslove, der populært sagt er budgettet for alle statens udgifter og indtægter. På denne side kan du læse mere om ministeriets organisering, lovarbejde og historie.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2680292//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.