Get latest jobs before others

Hjælp os med at bekæmpe fødevaresvindel – Studentermedhjælper til Fødevarerejseholdet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



Har du mod på at få erfaring fra myndighedsarbejde inden for spændende og komplicerede områder af fødevarelovgivningen? Så har du chancen nu, hvor Fødevarerejseholdet i Aarhus søger to selvstændige og arbejdsomme studentermedhjælpere.

Fødevarerejseholdet er en specialenhed med fokus på svindel og systematiske overtrædelser af fødevarelovgivningen. Fødevarerejseholdet er en assistanceenhed, som hjælper fødevareenhederne med dyberegående kontrol i alle former for fødevarevirksomheder, herunder salg af fødevarer på internettet. Som medarbejder i Fødevarerejseholdet er du med til at beskytte forbrugerne mod vildledning, når de køber fødevarer.

Vi tilbyder
Et selvstændigt og udfordrende arbejde på Fødevarerejseholdets Aarhus-team. Der sætter vi pris på at holde humøret højt selv i en hæsblæsende hverdag. I jobbet vil du få mulighed for, at opbygge en bred juridisk viden om fødevarelovgivning samt udvikle dine kompetencer inden for offentlig administration. Du vil opleve, at vi sætter stor pris på at have studerende og du vil derfor ofte befinde dig midt i ”maskinrummet”, hvor det hele sker. Du er i tæt sparring med en teamkoordinator, samt de øvrige studerende. Så du er altid klædt på til, at løse de opgaver du bliver sat overfor. Der vil være en grundig oplæring, så du er tryg når du får dine egne opgaver.

Arbejdsopgaver
Du bliver en del af et team af andre studerende, der er placeret i Glostrup og i Aarhus. Dine opgaver vil primært bestå af sagsbehandling efter kontrollerne, herunder udarbejdelse af udkast til afgørelser og administrative bøder, samt diverse administrative ad hoc-opgaver, herunder journalisering. Der vil også i mindre grad være mulighed for at deltage i kontroller, hvor du kan hjælpe med f.eks. optælling af varer eller fotodokumentation. Du kommer til at få 6-8 studentermedhjælper-kolleger, der også fysisk er tilknyttet Glostrup eller Aarhus. Udover at være del af team studerende vil du blive en del af det i alt 40 mand store Rejsehold, som fysisk er placeret i Glostrup, Vejen og Aarhus. Fødevarerejseholdet er en tværfaglig enhed, som består af blandt andet tidligere ansatte fra Politiet, jurister, Fødevaretilsynsførende, journalister, tidligere ansatte i fødevarebranchen, samt folk med regnskabsmæssig baggrund. Du skal have mod på at arbejde selvstændigt med egne opgaver og samtidig være indstillet på også at løse praktiske administrative opgaver.

Om dig
Vi forestiller os, at du har læst et par år på en lang videregående uddannelse indenfor fødevarevidenskab, jura, offentlig administration eller lignende.

Vi leder efter en person, der

  • Har gode skriftlige kommunikationsevner og kan formidle stof på en letforståelig måde. • Har forståelse for de juridiske og politiske aspekter i Fødevarestyrelsens arbejde samt en god situationsfornemmelse og respekt for fortrolighed. • Har viden om og interesse for fødevareområdet og/eller offentlig forvaltning • Er tålmodig, vedholdende, omhyggelig og har sans for detaljen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Er du interesseret?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Kim Hugo på tlf. 72276991 eller Marianne på 72275444 Læs mere om Fødevarerejseholdet.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning sammen med kort CV og evt. andre relevante dokumenter via vores rekrutteringssystem senest den 1. december 2024. Du søger stillingen ved at trykke på “Søg stillingen”.

Løn- og ansættelsesvilkår
Din ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt 10-15 timer, men arbejdsmængden kan være vekslende og fleksibel både i forhold til ekstra travle dage på Rejseholdet – eller perioder, hvor du har brug for at bruge mere tid på din uddannelse f.eks. op til eksamen. Ansættelse sker som studentermedhjælper i henhold til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it- medarbejdere (HK). Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Fødevarerejseholdet, Oluf Palmes Allé 18G, 8200 Århus,

Hvornår skal du starte
Stillingen skal besættes snarest muligt.

Afdeling:
Stationsparken 31-33, Glostrup

Stationsparken 31-33, Glostrup

Lokation: Århus

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Holbergsgade 6, 1057 København K

Vi giver regeringen grundlag for en fremsynet og balanceret fødevarepolitik samt sikrer en effektiv forvaltning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2680381//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.