Mårslet: Lattermild pædagog til 0-6-års institution med børnene i centrum
Aarhus Kommune
Begynd det nye år i Børnehuset Nymarken sammen med vores harmoniske personalegruppe og livsglade børn. Lad os vide, om du ønsker at arbejde i vores vuggestue eller børnehave. Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 37 timer fra 1. januar/februar 2025.
Nymarken er en lille integreret institution med to vuggestuegrupper med hver 11-12 børn og en børnehavegruppe, hvor børneantallet varierer mellem sammenlagt 25-35 børn. Dertil følger en engageret forældregruppe og ditto pædagogisk personale på 14 medarbejdere.
Hop ind på vores hjemmeside og se intro-videoen om Nymarken (aarhus.dk)
DEL AF HARMONISK OG ENGAGERET PERSONALEGRUPPE
Du kommer til at indgå i en mangfoldig personalegruppe. Vi er gode til at se og imødekomme hinanden som kollegaer, hvilket medvirker til et godt arbejdsmiljø, som gavner børnene. Vi prioriterer herunder vores stærke sparringskultur og reflekterende dialoger på personalemøder og stuemøder.
I Nymarken har vi den understøttende leg i fokus, og vores tilgang i arbejdet med og om børnene beror på denneuroaffektive tilgang.
For os er det vigtigt at understøtte barnets udvikling løbende gennem positiv interaktion og kontakt med os voksne, og vi låner rask væk vores rolige nervesystem ud til børnene for at skabe en omsorgsfuld og tryg hverdag for dem.
Vores gode faglige fundament og vores evner til at omsætte faglighed til praksis afspejles fx i vores tilsynsrapport 2024.
HVEM ER DU
Som pædagog i Nymarken har du lyst til at arbejde med børnenes fundament – gøre det stabilt ved blandt andet at arbejde med, hvor børnene befinder sig i deres udvikling.
Vi er som omtalt forskellige personligheder her i Nymarken. Vores fællestræk er, at vi har nemt ved latter og ved at skabe positiv stemning – derfor vil dit lyse sind passe godt ind i Nymarken.
Du er desuden:
- bevidst om den pædagogiske struktur i hverdagen og har et godt pædagogisk overblik. Dagen forløber ganske enkelt bedst, hvis alle er tro mod de aftaler, vi sammen laver
- nærværende, har et roligt nervesystem og er i stand til at handle relationskompetent i samarbejde med dine kollegaer, fordi det har stor effekt for barnets trivsel at være en del af gode og betydningsfulde relationer til voksne og børn
- glad for både indendørs og udendørs aktiviteter – vores natur og nærmiljø er lige til at springe ud i på gåben eller ladcykler
- nysgerrig og åben, og du tager medansvar for den fortsatte udvikling af vores hus i tæt samarbejde med dine kollegaer og pædagogiske leder
- bevidst om vigtigheden af det gode forældresamarbejde, da det har betydning for barnets positive udvikling.
Du er meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder – Gry på 29 20 83 81 – hvis du har opfølgende spørgsmål eller ønsker at besøge os.
Nymarken ligger i dejlige Mårslet tæt på grønne områder, skole, hal, gode trafikforbindelser og indkøbsmuligheder. Bus nummer 16 stopper lige foran Nymarken og Letbanen ligger også i nærheden.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Gry på 29 20 83 81
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 6. december 2024
Vi afholder samtaler løbende.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Børnehuset Nymarken
Ansøgningsfrist: 06 December 2024
Placering: Nymarks Allè 1, 8320, Mårslet
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: