Get latest jobs before others

To medarbejdere med stor passion for undervisning til Afdelingen for Bæredygtig Udvikling | Københavns Kommune

Københavns Kommune



To medarbejdere med stor passion for undervisning til Afdelingen for Bæredygtig Udvikling
Afdelingen for Bæredygtig Udvikling søger to medarbejdere med stor passion for undervisning i bæredygtig omstilling, inddragelse og gode koordineringsevner.
”Bæredygtig Generation” er et passioneret team, som (ud)danner og giver børn og unge en stemme i klimadebatten.

Vi har nemlig mange års erfaring med at inddrage unge i forskellige faser af kommunale eller skolemæssige projekter i forbindelse med udviklingen af den bæredygtige by, og så er vi dybt optagede af at give børn, unge og voksne metodiske og faglige redskaber og handlekompetencer til en bæredygtig adfærd og praktisk omstilling lokalt på skoler, KKFO’er og Ungeværker. Derfor spænder vores indsatser bredt til bl.a. at omhandle alt fra inddragelse i politiske beslutningsprocesser, mindre madspild og fremtidens fødevarer samt cirkulær tankegang om vores affaldshåndtering og kompetenceudvikling af Ungeværkspædagoger i hverdagsinddragelse.

I ”Bæredygtig Generation” søger vi nu to medarbejdere til at løfte vores kommende arbejde med at danne den kommende generation til en bæredygtig generation. Vi er organisatorisk en del af Afdelingen for Bæredygtig Udvikling, som hører under Unge og Special i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Derfor er vores primære målgruppe også skoler, fritidsinstitutioner og Ungeværker i Københavns Kommune. Vi har tætte samarbejder med Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen og diverse afdelinger rundt i de forskellige forvaltninger, et eksempel herpå kunne være bygningsdrift af kommunale institutioner.

Vores metode rummer både de hurtige ”standard forløb”, som er udviklet af os, men typisk gennemføres af vores (studenter)formidlere, til de mere dybdegående længerevarende projekter med børn og unge.

Vi står foran en udviklingsproces med et større fokus på bl.a grønne erhvervskompetencer, på inddragelsesforløb, både lokalt på skoler og fra politikerne, samt at skabe endnu tættere samarbejde med lærere og pædagogerne i en ny partnerskabstankegang og som skal have en stærk synergi til vores eksisterende indsatser. Vi har flere nye projekter, som skal udvikles og afvikles i løbet af 2025, hvorfor det er vigtigt at man i jobbet motiveres af at arbejde projektbaseret og nyder at komme ud rigtig meget ud og formidle til en masse børn og unge.

Bliver jobbet dit skal du regne med, at en del af din arbejdstid foregår med koordinering og planlægning af undervisning. Der vil i perioder også være en del undervisning på skoler og fritidshjem, og her er det vigtigt at du formår at brænde igennem og skabe engagement om dit budskab, samtidig med at du er ydmyg og fleksibel for den hverdag skoler og fritidsinstitutioner har. Vi gør en stor dyd ud af at være omstillingsparate og kører derfor gerne ud til skoler og fritidshjem for at møde dem i deres hverdag og skabe tætte samarbejder.

Det søger vi
Vi søger lige nu to medarbejdere, hvis baggrunde kan komme mange steder fra som fx Cand. Scient. Soc., Cand. Comm., Cand. Soc., Geografi, lærer eller lign.

Vores nye kollegaer skal sikre at den faglige kvalitet i forløbene er opdateret til den nyeste viden indenfor bæredygtig omstilling, forandringsteori og have et bredt kendskab til hverdagen på en skole og fritidsinstitution. Derfor forventes det at du kan arbejde systematisk og er god til at holde overblik over mange projekter på samme tid. Det er en klar fordel at have erfaring med at lave projekter til børn om bæredygtighed samt stærke evner i at inddrage børn og unge i klimaudfordringer.

Derudover lægger vi vægt på, at du har god erfaring med at undervise elever på alle klassetrin. Det er naturligvis en fordel, hvis du er hjemmevant i arbejdet med faglige mål, læringsmålstyret undervisning og varierede læringsstile. Vi forventer ligeledes, at du kan bidrage med kvalificeret og faglig viden indenfor emner som ressourcer, energi, madspild, inddragelse, FN’s verdensmål og bæredygtighed. Der kommer løbende nye opgaver til, så du skal trives med at navigere mellem mange forskellige typer arbejdsopgaver og projekter, som kører på samme tid.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en offentlig organisation samt et bredt netværk af lærere og pædagoger fra KK’s institutioner. Derudover forventes det, at du har stærke kommunikative formidlingsevner, og at du er god i mødet med en masse mennesker. Det er en ligeledes en klar fordel at være processtærk og have et brændende hjerte for den bæredygtige omstilling og udvikling.

Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Der er tale om to midlertidige stillinger på 37 timer om ugen.

Vi forventer opstart pr. 1. januar 2025.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Du kan læse mere om os på www.groen.kk.dk. Eventuelle spørgsmål til stillingerne kan rettes til teamleder Mette Algren Mikkelsen på 24 46 24 29 på hverdage ml. kl. 8.30-9.00.

Send dit CV med en kort indledende motivation for hvorfor du søger stillingen.

Søg via linket senest fredag den 15. november 2024
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2680436//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.