Dygtig borgmestersekretær til kultur- og fritidsborgmesteren i København | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Dygtig borgmestersekretær til kultur- og fritidsborgmesteren i København
Er du en initiativrig sekretær med evnen til at holde mange bolde i luften på én gang? Har du udpræget ordenssans og samtidig en god kollega? Har du kørekort og er frisk på at køre borgmesteren lejlighedsvist?
Så er du måske vores kommende kollega.
Om stillingen
Du bliver en del af et sekretariat, der yder en professionel og kvalitetsbevidst betjening af både Kultur- og Fritidsudvalget, borgmesteren og direktionen. Din nye arbejdsplads bliver Københavns Rådhus.
Din primære opgave er at være sekretær for borgmesteren samt lejlighedsvis kørsel for borgmesteren. Du bliver den, der sørger for, at borgmesterens kalender, transport og mødelogistik hænger sammen inkl. mødeforplejning osv.
Du indgår i et team på i alt fire kolleger sammen med borgmesterens PA samt to konsulenter. Teamet står for kalender, transport, møder, taler og oplæg, mødeforberedelser, forplejning, invitationer, arrangementer, mail til borgmesteren og borgerhenvendelse samt notater, indstillinger og brobygning ud til hele Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Kort sagt alle de opgaver, som hører til at få arbejdslivet til at hænge sammen for en travl toppolitiker.
Om dig
Du kan lide at have mange bolde i luften og at hjælpe andre med at holde styr på deres tid og opgaver samt sikre, at vores borgmester kommer i god stil fra A til B. Kørsel er en mindre del af dine opgaver.
Du er superfleksibel, har en udpræget ordenssans og følger opgaverne helt til dørs. Du er en god og hjælpsom kollega, der kan samarbejde og bygge relationer på tværs af organisationen.
Vi forventer, at du
- har erfaring som sekretær, gerne for en politiker
- har erfaring med kalenderstyring og gerne med at håndtere mails, invitationer mv.
- har erfaring med faktura- og bilagshåndtering
- er serviceminded og imødekommende og trives med at understøtte borgmester og hjælpe kolleger i sekretariatet
- forstår betydningen af den betroede rolle som borgmestersekretær
- er klar til at løbe med de ad hoc-opgaver, der også lander på dit bord
- har blik for mødeforplejning, og at vores mødelokaler fremstår ryddelige og præsentable
- har kørekort
- meget gerne (men ikke en betingelse) har kendskab til F2 og til F2 Manager
Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted bliver på Rådhuset, 1550 København V. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. januar 2025. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi reference.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte sekretariatschef Rikke Egelund på 21 29 11 93.
Søg via linket senest tirsdag den 19. november 2024
Vi forventer at afholde samtaler i uge 47 og 48.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og virkeliggøre politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: