Get latest jobs before others

Overlæge søges ved Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



Ved Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital er en stilling som overlæge ledig til besættelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale med hovedfunktion i uveit i kombination med andet subspeciale, alternativt forskning.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et stærkt fagligt miljø, hvor du har mulighed for at udvikle dig og bidrage som en del af afdelingens højt specialiserede funktioner. Du vil indgå i en stor og inspirerende speciallægegruppe med dygtige specialister på højeste faglige niveau. Du skal være drivkraft for uveitteamet og sammen med teamets to øvrige speciallæger udvikle og fremme teamet samt være den primære ambassadør.

Det er vigtigt du har gode samarbejdsevner og bidrager til vores gode arbejdsmiljø.

Stillingen ønskes besat af en speciallæge i oftalmologi, som har dokumenteret faglig baggrund der matcher stillingen. Vi finder det naturligt, at du som teamleder af uveitteamet ønsker at bidrage til fagets udvikling, og er udviklings- og forskningsorienteret inden for dit fagområde. Vi forventer at du målrettet fortsat vil udvikle dine kompetencer og bidrage til at udvikle faget og den faglige profil i Øjensygdomme. Du skal kunne og ville tage et fagligt og organisatorisk ansvar, i tæt samarbejde med afdelingsledelsen og udvikle teamet sammen med det øvrige team af læger, sygeplejersker og sekretærer. Der er i forvejen et tæt og godt samarbejde mellem teamene, et samarbejde, der også er vigtigt fremadrettet. Supervision og uddannelse af yngre læger og kolleger er en naturlig del af opgaven. Vi har en omfattende uddannelsesfunktion for medicinstuderende, optikere, sygeplejersker og speciallæger og har en stærk uddannelseskultur, som vi er stolte af og værner om.

Dokumenteret videnskabelig erfaring og gerne en ph.d.-grad vil vægtes, og det vil være forventet, at der i den fremtidige stilling bidrages med yderligere videnskabelig produktion som en naturlig del af at udvikle faget og være med forrest.

Øjensygdomme er en universitetsafdeling med flere højt specialiserede funktioner inden for specialet, som lægger stor vægt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning. Vi har en spændende hverdag med stort flow af ambulante og operationskrævende patienter inden for alle de oftalmologiske funktioner og er i rivende udvikling. Vi arbejder strategisk og fokuseret for at styrke faget på allerhøjeste niveau både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

Afdelingen har en høj forskningsaktivitet, der ledes af afdelingens lærestolsprofessor. Forskning foregår i et udbredt samarbejde med andre afdelinger/institutioner og med andre nationale og internationale forskningsnetværk.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra ”de 7 lægefaglige kompetencer”. Sammen med ansøgningen skal der endvidere fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling, men med mulighed for frikøb til forskning. Som overlæge vil der være mulighed for at indgå i vagtfunktionen som bag-bagvagt (beredskabsvagt).

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Funktions- og opgavebeskrivelse kan hentes her.

Ansættelsessamtaler afholdes 21. november 2024 fra kl. 15.00.

Ansøgningsfrist: 15. november 2024.

Yderligere informationer om stillingen kan hentes hos Cheflæge Rune Salling Holmbjørn på 5133 9856 eller på [email protected].

Spørgsmål til ansøgningen og proceduren kan rettes til sekretær for afdelingsledelsen Kristine Hedegaard Jensen på 2388 2133 eller på [email protected].

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Øjensygdomme

Ansøgningsfrist: 15 November 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2680544//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.