Intern sælger, engroscenter Ishøj
Carl Ras A/S
Brænder du for engrossalg til håndværkere? Og har du lyst til at være en del af en virksomhed, der er kåret til Danmarks Bedste Arbejdsplads?
Så kan du meget vel være vores nye interne sælger i vores engroscenter i Ishøj, hvor du har fri i weekenden!
I Carl Ras Ishøj bliver du en del af…
… et professionelt team, der servicerer, rådgiver og skaffer alt hvad vores professionelle kunder skal bruge. Vi præsterer teamwork på højeste niveau og rådgiver vores kunder, så de altid får den bedste løsning.
I Carl Ras vil du føle, at du bliver en del af et fællesskab som løfter i flok, for at få tingene gjort.
Vi sørger for udfordringer og udviklingsmuligheder, og vi forventer, at du selv er med til at forme din udvikling og karriere.
Stillingen er på 37 timer, og du vil referere til afdelingsleder Klaus Rasmussen.
Du er den helt rette til jobbet
…hvis du har en bred faglig viden og erfaring med engrossalg af værktøj til håndværkeren. Du arbejder naturligt med alle opgaver i et engroscenter lige fra salg, tilbudsgivning og opfølgning til vareopfyldning.
Du bliver motiveret af samarbejde og service, så kolleger og kunder aldrig går forgæves hos dig.
Du er vellykket i jobbet, når du inden for de første…
.. 3 måneder
- Kender og arbejder frit i vores IT-system
- Har sat dig godt ind i vores varesortiment og dine egne opgaver
.. og efter 6 måneder
- Er selvkørende i afdelingens opgaver og selvstændigt kan navigere i disse
- Har skabt gode kunderelationer ved at være nysgerrig på deres behov
I Carl Ras tilbyder vi:
- Gode kolleger, der prioriterer et sundt og socialt miljø med alsidige og spændende arrangementer
- Attraktive arbejdstider med fri om aftenen og i weekenden
- Gode udviklingsmuligheder
- Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedssikring og gode personaleaftaler
Lyder ovenstående som det helt rigtige for dig?
Så send os din ansøgning og CV via knappen "Ansøg" her på siden eller ring og hør nærmere hos afdelingsleder, Klaus Rasmussen, på tlf. 2012 3553.Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist: 30. november 2024.
Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem. Finder vi den rette kandidat, inden ansøgningsfristens udløb vil stillingsopslaget blive fjernet.
Forventet ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt
Ønsker du at vide mere om den videre rekrutteringsproces, kan du læse mere her: https://www.carl-ras.dk/rekruttering
Carl Ras ser mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet bl.a. som del af Dansk Erhvervs diversitetspagt. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Undlad gerne billede, oplysning om alder og lignende i din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
_______________________________________________________________________________________
Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj til håndværkere, institutioner og industrien.
Hos os bliver du en del af en stærk kultur med mere end 400 kolleger fordelt over hele landet, der hver dag arbejder efter professionel, udviklende og samarbejde som centrale værdier. Vi er en uformel virksomhed, hvor ligeværdighed, ordentlighed og høj faglighed er grundstenene i vores tilgang til hinanden og til omverdenen. Vi er stolte af at være kåret til Danmarks bedste arbejdsplads 2024 af analyse- og konsulentvirksomheden Great Place To Work!
Vil du vide mere om Carl Ras? Læs her: https://www.carl-ras.dk/om-carl-ras/job-og-karriere/
Vi har derudover samlet en masse gode eksempler på, hvordan vi sammen arbejder med vores kultur i Carl Ras, og hvordan medarbejderne oplever den. Alt det kan du læse meget mere om i vores årlige kulturprofil, som du finder her: https://brochurer.carl-ras.dk/2023/kulturprofil-2023-low/
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: