Speciallæge søges til Infektionsmedicinsk projekt om analyse af scanninger fra patienter med bakteriel meningitis
Region Sjælland
Speciallæge søges til Infektionsmedicinsk projekt om analyse af scanninger fra patienter med bakteriel meningitis
Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde, søger en infektionsmedicinsk speciallæge med kendskab til machine learning og algoritme programmering til analyse af hjernescanninger.
Stillingen er en deltidsansættelse, som udgangspunkt svarende til halv tid. Du bliver ansat som uklassificeret læge, indtil videre et år med mulighed for forlængelse og gerne med ansættelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.
Stillingen
Vi søger en læge, som kan indgå i et nationalt samarbejde omkring analysen af hjernescanninger hos patienter med bakteriel meningitis og muligt forhøjet intrakranielt tryk.
Data er bl.a. samlet af den nationale studiegruppe DAGSIB – Danish Study Group for Infections in the Brain – og du skal som projektleder varetage samarbejdet omkring studierne med kolleger fra de infektionsmedicinske afdelinger på Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital, Nordsjællands Hospital, Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Pioneer centre for Artificial Intelligence på Københavns Universitet og Region Hovedstadens testcenter for AI (RAIT) bliver tætte samarbejdspartnere.
Du skal på længere sigt videreudvikle projektet til at omfatte andre patientgrupper og etablering af Internationale samarbejder har høj prioritet. Det forventes ligeledes at du aktivt deltager i design af et eller flere fremtidige Ph.d.-studier indenfor forskningsområdet samt at du indgår som en del af vejledergruppen for den/de Ph.d.-studerende.
Du vil indgå i en projektgruppe med flere forskere med stor forskningserfaring, og derved have mulighed for vejledning i alle stadier af processen. Afdelingen har Regionsfunktion og modtager infektionsmedicinske specialpatienter jf. Specialeplanen. Uddannelsesværdien er meget høj.
Kvalifikationer
- Du har afsluttet et Ph.d.-forløb eller tilsvarende akademisk erfaring.
- Du har dokumenteret erfaring som akademisk vejleder for Ph.d.-studerende.
- Du har erfaring med etablering af Internationale samarbejder.
- Du har erfaring med billedanalyse og brug af billeddiagnostiske analyseredskaber.
- Du har teoretisk eller praktisk erfaring med algoritme design.
- Du er positiv, nysgerrig og innovativ
- Du arbejder selvstændigt, og er udadvendt og fleksibel
- Du har evner og lyst til projektledelse
- Erfaring med forskning, statistik og publikation af artikler er en forudsætning.
- Dansk lægeautorisation
- Speciallæge i infektionsmedicin
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst indgået mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner. Løn efter gældende aftaler.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Ansøgning i form af 1 A4-side motiveret ansøgning og CV
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Overlæge, dr.med., forskningslektor Christian Brandt, tlf.: 22914449
Ansøgningsfrist den 22. november 2024.
Samtaler forventes afholdt primo december 2024
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Christian Thomas Brandt
Email
[email protected]
Stilling
Ledende overlæge
Telefon
22914449
ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
QUICKNR.
038082
SPECIALE
Intern medicin: Infektionsmedicin
JOBTYPE
Deltid under 21 timer
OPSLÅET
1. november 2024
ANSØGNINGSFRIST
22. november 2024
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: