Get latest jobs before others

Ansøgningsfrist: 17. november 2024 Skovgårdsskolen søger dedikeret afdelingsleder med kompetencer inden for specialundervisning

Gentofte Kommune



Skovgårdsskolen søger pr. 1. januar 2025 – eller hurtigst muligt derefter - en dedikeret afdelingsleder med særlige kompetencer inden for specialundervisning, som brænder for at elever med særlige behov trives, lærer og udvikler sig. Stillingen er på fuld tid og skal bidrage til at understøtte vores skole i arbejdet med at flere elever med særlige behov trives, lærer og udvikler sig i tilknytning til skolens almenområde. Du indgår i skolens ledelsesteam og dermed det tværfaglige samarbejde på skolen. Du bliver yderligere en del af et netværk mellem kommunens skoler og skolevisitation med henblik på koordinering og udveksling af erfaringer og metoder.

Om Skovgårdsskolen

Skovgårdsskolen er en af 11 folkeskoler i Gentofte kommune. Vi har ca. 750 børn og er tresporet med en ind- og en udskoling (0.-5. og 6.-9. klasse). Vi har en dygtig og erfaren personalegruppe med høj anciennitet og vi har en høj fastholdelsesgrad af vores unge medarbejdere. Vi vægter høj faglighed og et undervisningsmiljø, hvor man gør sig umage som både barn og voksen.

Vi er en skole, der har et kompetencecenter for børn på autismespektret, og har dermed både erfaring og værdier, der efterstræber et rummeligt skolemiljø med plads til alle.

Vi er stolte af en engageret bestyrelse og et konstruktivt forældresamarbejde i hverdagen.

Vi har etableret et positivt, tværfagligt samarbejde med kommunens ressourcepersoner og har en god struktur i vores hverdag, der giver tryg sagsbehandling af vores børnesager.

Vi ligger tæt op ad Dyrehaven og har en matrikel med både skov, Naturpark og plads til skoledagen.

Skolens nuværende ledelsesteam består af en skoleleder, en viceskoleleder, en indskolingsleder og en administrativ leder, som vi deler med Bakkegårdsskolen.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside Skovgaardsskolen.aula.dk

Ansvarsområder

Funktionen som afdelingsleder er ny og vi skal sammen udvikle funktionen undervejs, men vi forestiller os som udgangspunkt nedenstående:

  • Bidrage til at flere elever med særlige behov trives, lærer og udvikler sig
  • Bidrage med viden, kompetence, metodekendskab og ideer for at understøtte skolens, lærernes og pædagogernes arbejde med specialundervisning og støtte til elever med særlige behov, herunder hjælp ude i konkrete klasser og med konkrete elever
  • Deltage i koordinering og kvalificering af specialundervisningssager på skolen, gerne med overblik over love og bekendtgørelser på området
  • Kvalificere vurderinger, handleplaner, afgørelser og indstillinger understøttet af Skolevisitationen i Gentofte Kommune. Du vil desuden indgå i et kommunalt uddannelsesforløb (AMBIT) sammen med de øvrige skolers ressourcepersoner og andre tværfaglige aktører
  • Samarbejde med forældre til børn med særlige behov og behov for specialundervisning
  • Indgå i netværk af ressourcepersoner sammen med Skolevisitationen i Gentofte Kommune
  • Indgå i det tværfaglige samarbejde på skolen.
  • Personaleledelse i samarbejde med resten af ledelsesteamet.

Som afdelingsleder referer du til skoleleder Jan Eirik Olsen.

Dine væsentligste samarbejdspartnere om opgaven, udover skolens ledelse og medarbejdere, er de fremskudte rådgivere, PPR, øvrige tværfaglige samarbejdspartnere, Skolevisitationen og ressourcepersonerne på de øvrige skoler.

Om dig

Vi søger en afdelingsleder der,

  • brænder for at udbrede et ressourceorienteret børnesyn og dermed gøre en forskel for elever med særlige behov
  • har viden og erfaring med vejledning af specialundervisning og anerkendte specialpædagogiske metoder
  • har erfaring med tværfagligt samarbejde og koordinering
  • har erfaring med sagsbehandling af sager om specialundervisning herunder udarbejdelse og implementering af handleplaner og relevante specialpædagogiske læringsmiljøer
  • har erfaring med kvalitetsudvikling og evaluering af undervisningsforløb
  • gerne har erfaring med personaleledelse
  • er struktureret, systematisk og kan skabe tryghed og overblik i samarbejdet med medarbejdere og forældre
  • er samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer
  • har relevant uddannelse fx som lærer eller pædagog med erfaring og efteruddannelse inden for fx specialpædagogik og specialundervisning

Ansøgningsproces

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via ”Gå til ansøgningsformular” øverst i venstre hjørne.

Ansøgningsfristen er d.17.11.2024.

Vi afholder samtaler den 21.11.2024. En evt. anden samtalerunde forventes afholdt i uge 48.

Hvis du vil høre mere om stillingen kan du kontakte: Viceskoleleder Nina Ramer på tlf. 51141285 eller Indskolingsleder Marie Louise Olesen på tlf. 30520961.

Øvrige informationer

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på skoleområdet skal indhentes børne- og straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Nina Ramer
Viceskoleleder

[email protected]
Telefon: 51141285

Marie Louise Olesen
Indskolingsleder

[email protected]
Telefon: 30520961

Ansøgningsfrist: 17. november 2024 klokken: 23:59

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Gentofte Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2680865//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.