Tilsynsmedarbejder til Miljøafdelingen
Viborg Kommune
Ansættelsessted
Miljø
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Midlertidig ansættelse
Tiltrædelse
01.01.2025
Ansøgningsfrist
21.11.2024
Opret ansøgning
Miljømedarbejder til tilsyn med virksomheder og landbrugHar du lyst til at hjælpe os med vores miljøtilsyn på landbrug og industrivirksomheder og på den måde gøre en forskel for miljøet i Viborg Kommune? Trives du med samarbejde på tværs af fagligheder, og har du lyst til en konstruktiv dialog med industri, landbrug, borgere og samarbejdspartnere, så er denne stilling måske noget for dig.
Vi søger en medarbejder til en stilling i Miljøafdelingen, hvor du bliver en del af både industri- og landbrugsteamet, der består af hhv. 7 og 6 medarbejdere. Begge teams fører miljøtilsyn og laver miljøgodkendelser til Viborg Kommunes landbrug og industrivirksomheder foruden sagsbehandling af blandt andet jordforurening, slamhåndtering og sager vedrørende røg, støj og møg.
Det er en tidsbegrænset stilling på et år, eventuelt med mulighed for forlængelse.
Dine opgaver
Foruden almindelige miljøtilsyn på industrivirksomheder og landbrug vil du også skulle arbejde med styrket tilsyn med disse virksomheders sortering og håndtering af affald. Dette er en ny opgave, som vi skal udføre fra 1. januar 2025. Vi skal blandt andet sikre, at kommunens virksomheder bidrager til den grønne omstilling, ved at deres affald genanvendes mest muligt. Du skal være med til at implementere og udføre denne opgave sammen med dine kolleger i de to teams.
Du kan muligvis også indgå i afdelingens øvrige opgaveløsning alt efter dine kompetencer.
Dine kvalifikationer
- Du har en uddannelse som ingeniør, cand.scient. (biolog, agronom, geolog, kemiker), miljøtekniker/-teknolog eller lignende
- Du har indsigt i opgaverne på miljøområdet og erfaring fra en lignende stilling. Du kan også være nyuddannet med mod og lyst til at arbejde med miljøbeskyttelse og føre tilsyn efter gældende lovgivning
- Du har gode samarbejdsevner, men kan samtidigt arbejde selvstændigt og påtage dig ansvar for opgavernes fremdrift og løsning
- Du har gode kommunikationsevner i både skrift og tale, så den gode dialog fremmes
- Du har mod på at møde borgerne
- Du kan håndtere en travl arbejdssituation med ro og overblik
- Du finder det inspirerende at arbejde i en politisk ledet organisation
- Du har flair for IT og GIS
- Du er imødekommende og ønsker at bidrage til det sociale liv i et uformelt miljø
- Du har kørekort, kat. B
Vi tilbyder
- Et arbejde i en værdibaseret organisation, hvor de 4 personalepolitiske værdier er mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod
- En ambitiøs og spændende arbejdsplads med højt aktivitetsniveau og faglige udfordringer
- Et godt fagligt og socialt miljø med engagerede kollegaer med humoristisk sans og en uformel omgangstone med respekt for hinanden
- En administrativ organisation i bevægelse og placeret i et flot og moderne rådhus med åbne kontormiljøer og god kantine
Lidt om os
Vi er 21 medarbejdere i Miljøafdelingen. Vi varetager Viborg Kommunens opgaver med tilsyn og godkendelse af industri og landbrug, affald, forurenet jord, rottebekæmpelse, spildevand, klimatilpasning, drikkevand samt beskyttelse af grundvand.
Afdelingen er opdelt i 3 selvstyrende teams/grupper, hvor den enkelte medarbejder har råderum og muligheder for at påvirke tilrettelæggelse og løsning af arbejdsopgaver.
Vi kan tilbyde dig mulighed for faglig udvikling, engagerede kolleger at sparre med og en rigtig god arbejdsplads i det hele taget. Vi lægger vægt på samarbejde og vidensdeling i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi - trods travlhed – går til opgaven med godt humør.
Vil du vide mere?
Du kan høre nærmere om jobbet ved at rette henvendelse til miljøsagsbehandler Katrine Kloster Graversen på tlf. 87 87 56 26 eller afdelingsleder Susanne Andrup Kristensen på tlf. 87 87 56 12.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder lokal forhandling. Arbejdstiden er 37 timer om ugen (flextid), og stillingen er omfattet af aftale om ”Ny Løn”. Den fysiske placering er Prinsens Alle 5, 8800 Viborg.
Vi skal have din ansøgning den 21. november 2024.
Vi forventer, at der er ansættelsessamtaler den 25. november 2024.
Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2025.
Kontakt
Susanne Andrup Kristensen
87 87 56 12
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: