Get latest jobs before others

Er du vores nye praktikant hos Rigshospitalets stab for Værdi & Sammenhæng?

Region Hovedstaden



Vi søger dygtige studerende til foråret 2025, der brænder for at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen og som ønsker at afprøve sine teoretiske og metodiske færdigheder på Danmarks største hospital. Du bliver en del af Rigshospitalets stab ’Værdi & Sammenhæng’ og får mulighed for at arbejde tæt på helt centrale udviklingsdagsordener for fremtidens sundhedsvæsen, tæt på Rigshospitalets kliniske afdelinger og stabens ledergruppe.

Om staben Værdi & Sammenhæng på Rigshospitalet
Rigshospitalet er et specialiseret hospital for hele Danmark med behandling, forskning, innovation og uddannelse på højeste internationale niveau. På Rigshospitalet er vores vision at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. 12.000 ansatte er hver dag med til at løfte denne opgave og som praktikant hos os, bliver du en del af en stab på godt 70 medarbejdere og ledere med en bred portefølje af opgaver, som arbejder med kliniknær understøttelse af hospitalets udvikling, sammenhæng og værdi for patienten.

Staben består af:

  • Enhed for Forskning & Innovation
  • Enhed for Kvalitet & Patientsikkerhed
  • Enhed for Digitalisering & AI
  • Enhed for Sammenhængende Patientforløb
  • Udviklingsfunktion for Værdi for Patienten
  • Sekretariat under stabschefen

Vi søger praktikanter, der kan hjælpe med at understøtte, hvordan vi i staben og ledergruppen arbejder med at skabe fælles overblik, planlægge mere effektivt, prioritere i forhold til behov og værdiskabelse samt indgå i konkrete udviklingsprojekter og kliniknære opgaver, på tværs af vores arbejde med digitalisering, innovation, sammenhængende patientforløb, hjemmebehandling, patientsikkerhed og tværsektorielt samarbejde mv.

Din hverdag hos os
Som praktikant hos os får du et unikt indblik i det danske sundhedsvæsen tæt på klinikken, og bliver en del af et fagligt udviklende miljø. Du kan forvente at blive udfordret, få ansvar og prøve dig selv af med forskellige typer af arbejdsopgaver.

For os er det helt centralt at dit praktikantforløb er udviklende, lærerigt og med mulighed for at bidrage til konkrete projekter og værdiskabelse. Du vil få tildelt en fast praktikantvejleder. Du vil som udgangspunkt ikke være tilknyttet en fast enhed. I staben arbejder vi på tværs af enheder, og der vil derfor være mulighed for at indgå i projekter og initiativer, der går på tværs og som matcher dine kompetencer og ønsker for læring bedst. Nederst i stillingsopslaget kan du se en beskrivelse af eksempler på arbejdsopgaver i de forskellige enheder.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi ser gerne, at du:

  • Har interesse i det danske sundhedsvæsen og samfundsudvikling
  • Har et højt fagligt niveau
  • Er god til skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Har gode samarbejdsevner og et godt humør
  • Arbejder selvstændigt og udviser initiativ
  • Er nysgerrig og ikke bange for at stille spørgsmål

Praktiske oplysninger
Praktikperioden løber primo februar 2025 til medio juni 2025.

Det er afgørende, at praktikforløbet er meritgivende, og at du optjener ECTS-point under praktikperioden. Vi er fleksible i forhold til at opfylde kravene i din studieordning.

Arbejdsstedet er Staben for Værdi & Sammenhæng på Blegdamsvej, 2100 København Ø. Det ugentlige timetal er som udgangspunkt 30-37 timer. Praktikken er ulønnet.

Vil du vide mere?
Få mere at vide om praktikantstillingerne ved at kontakte stabschef Jesper Juel-Helwig på tlf.nr. 5089 7810 eller Cathrine Søgaard Hansen på tlf.nr. 2844 2907.

Er du interesseret?
Send din ansøgning inkl. eksamensbeviser, karakteroversigt og CV senest mandag d. 25. november 2024. Hvis du er interesseret i specifikke arbejdsområder, må du gerne angive det i din ansøgning.

Beskrivelser af enheder samt eksempler på mulige opgaver
Enhed for Forskning & Innovation
I enhed for Forskning & Innovation arbejder vi for at skabe værdi for patienten, personalet og det samlede sundhedsvæsen ved at understøtte forskningsbaseret innovation på tværs af hele Rigshospitalet. Vi arbejder blandt andet med BETA.HEALTH, som er Danmarks nationale innovationsplatform, finansieret af Novo Nordisk Fonden. To gange årligt uddeles bevillinger og acceleratorforløb til innovative sundhedsprojekter, som forener klinisk forskning, nye teknologier og partnerskaber for at løse store udfordringer inden for sundhedssektoren. Dette afføder mange spændende opgaver ifm. innovationsprogrammet og de deltagende projekter.

Der vil også være mulighed for at indgå i arbejdet med Rigshospitalets innovationsakademi. Akademiets primære opgave er at styrke innovationskompetencerne og stimulere innovationskulturen på hospitalet. Dette gør vi dels ved at udbyde kurser og workshops i konkrete innovationsfaglige metoder og praktisk viden, og dels ved at synliggøre gode eksempler på innovative tiltag. Innovationsarbejdet på Rigshospitalet har til formål at sikre, at vi også i fremtiden kan tilbyde borgerne den bedste behandling. Det betyder, at de nye løsninger, vi udvikler både skal give bedre patientbehandling og samtidig være ressourceeffektiv.

Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed
I Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed arbejder vi med understøttelse af, at klinikere har de bedste rammer og viden for at fremme kvalitet og patientsikkerhed i deres kliniske hverdag til gavn for patienten og vi bidrager til den evidensbaserede praksis – lokalt, nationalt og internationalt. Enheden arbejder bl.a. med datadrevet klinisk kvalitet, evidens og forbedringsarbejde fra analyse til implementering og kliniknær evaluering, specialiseret hjemmebehandling, der understøtter at patienterne tilbydes den bedst mulig behandling i eget hjem samt patientsikkerhed med drift, analyse og undervisning.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Arbejde med data i de forskellige IT-systemer relateret til kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde
  • Deltage i delelementer – analyse, facilitering, implementering og formidling – ift. vores hovedopgaver og igangværende projekter.
  • Mulighed for selvstændigt at udarbejde analyser og projektforslag, der hvor du ser værdiskabende muligheder.

Enhed for Digitalisering & AI
I Enhed for Digitalisering & AI understøtter og rådgiver vi om muligheder, implementering og anvendelse af digitale værktøjer i klinikken i tæt samarbejde med stabens øvrige enheder, på tværs af Rigshospitalet og i samspil med Region Hovedstadens IT (CIMT). Der er en lang række opgaver du vil blive involveret i, fra kliniknær drift til arbejdet med endnu bedre brug af vores IT systemer og værktøjer samt understøttelse af hospitalets arbejde med fx AI projekter.

Enhed for Sammenhængende Patientforløb
I Enhed for Sammenhængende Patientforløb arbejder vi med at styrke sammenhængen i patientens forløb før, under og efter behandlingen på Rigshospitalet.

I tæt samarbejde med vores kollegaer i klinikken medvirker vi til at

  • sikre inddragelse af patienter og pårørende i patientforløbet
  • undersøgelse og behandling tilrettelægges og koordineres på en sådan måde, at ressourcerne udnyttes optimalt og med mindst mulig ventetid
  • understøtte korrekt og tidstro registrering af kræftpakkeforløb, maksimale ventetider og udredningsret
  • sikre tryg og korrekt overlevering af forløb mellem hospitaler og sektorer

Vi er en enhed med mange forskellige fagligheder, som alle bidrager til at optimere tryghed, sammenhæng og kommunikation i patienten samlede forløb. Det gør vi blandt andet ved at arbejde med forbedring af viden, kultur og arbejdsgange sammen med vores kollegaer i klinikken og de øvrige stabsenheder.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Arbejde med at understøtte optimeringen den tværsektorielle kommunikation og patientsikkerhed
  • Bistå med udvikling af undervisningsmateriale, oplæg og intern kommunikation på Intranet, i nyhedsbreve etc.

Sekretariat for stabschefen
Stabschefens sekretariat består pt af to medarbejdere, som du vil komme til at arbejde tæt sammen med. Sekretariatet understøtter stabschefen og ledergruppen med en lang række opgaver, både intern koordinering i staben og i forhold til administrative processer og tværgående udviklingsopgaver. Her vil du indgå i tværgående udviklingsprojekter, der skal understøtte, at staben for Værdi & Sammenhæng kan yde suveræn kliniknær understøttelse af hospitalets udvikling, sammenhæng og værdi for patienten.

I staben for Værdi & Sammenhæng vil vi gerne styrke vores evne til at prioritere og koordinere. Derfor vil du have mulighed for at indgå i opgaver med portefølje- og ressourcestyring, PMO-koncepter, agile planlægningsmetoder og digitale styringsværktøjer. Med knappe, specialiserede ressourcer skal vi styrke vores evne til at prioritere og omprioritere bedre og baseret på værdiskabelse, tid og behov. Vi skal øge synligheden af opgaverne, så vi tydeligere og tidligere ser sammenhænge, snitflader og gaps. Vi skal kunne give overblik over opgaver, pipeline og sammenhæng. Og vi skal gøre det nemt at planlægge og prioritere i fællesskab.

Vi vil også gerne styrke vores interne sammenhængskraft, etablere fælles arbejdsmetoder og koncepter samt arbejde ud fra fælles emner fremfor i de enkelte enheder. Det arbejde er igangsat og du vil som praktikant have mulighed for at understøtte det videre arbejde, herunder også bidrage til at planlægge og gennemføre fælles aktiviteter, medudvikle og implementere nye koncepter mv.

Afdeling: Ny org

Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (25 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2680932//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.