Tandlæge til Tandplejen – nyoprettet stilling til dig
Haderslev Kommune
Tandplejen i Haderslev Kommune søger en tandlæge til en nyoprettet fuldtidsstilling.
Ønsker du andet end fuldtid kan det også aftales. Stillingen er ledig pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter.
I Tandplejen servicerer vi ca. 12.000 af kommunens ca. 56.000 borgere. Godt 11.500 af vores patienter er børn og unge, resten er omsorgs- og specialtandplejepatienter. Vi er 45 ansatte, fordelt på fire enheder - tre behandlingsklinikker samt en tandreguleringsklinik.
Der er ca. 10-12 kolleger ansat på hver klinik. Det er en god teamstørrelse, hvor vi kan have en god og nærværende kontakt med hinanden i hverdagen og hvor der altid er sparring og udvikling at hente. Det lykkes vi med fordi, vi har et stærkt kollegialt og fagligt miljø, hvor vi prioriterer hinanden, vores faglighed og vores dejlige patienter.
Vi samarbejder også på tværs af klinikkerne og binder vores tandpleje sammen til en dynamisk stor enhed.
Vores klinikker er lyse og velfungerende. Vi arbejder med Solteq-tand som journalsystem og anvender VisiQuick til røntgen.
Vi kan tilbyde:
- et spændende og udfordrende job med mange afvekslende arbejdsopgaver
- gode muligheder for daglig sparring og efteruddannelse
- fantastiske kolleger som altid gerne vil give en hjælpende hånd
- fleksibilitet i ansættelse og rum for livsfaser
- en levende organisation, hvor du har indflydelse og hvor vi arbejder med bæredygtig selvledelse og fællesledelse.
Vi forventer, at du:
- har interesse for og lyst til at arbejde med patientgrupperne indenfor kommunal tandpleje -børn, unge og voksne
- møder vores patienter med nærvær, god kommunikation, hjælpsomhed og et positivt sind
- er reflekterende og god til at give og modtage tilbagemeldinger
- har gode faglige kompetencer.
Vi bor i et naturskønt område strækkende sig fra Lillebælt og 60 km ind i Sønderjylland. Vi har et godt servicetilbud og et spændende udbud af kulturelle aktiviteter. Vi er trafikalt placeret i den sydlige del af Trekantområdet med kort afstand til motorvejen.
Yderligere oplysninger
Få mere at vide hos overtandlæge Birgitte Millung på telefon 21 49 25 07 eller mail: [email protected]
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 8. januar 2025.
Samtaler forventes afholdt den 13. januar 2025.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Afdeling: TandplejenAnsøgningsfrist: 08 January 2025Placering: Gåskærgade 28, 6100, Haderslev, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: