Internal Systems Coordinator
NEWTEC A/S
Vores nuværende Systems Coordinator flytter til den anden ende af Danmark for kærligheden. Derfor søger vi hans afløser til at koordinere Newtecs interne systemer. Som vores kommende koordinator, bliver du primært produktejer af Navision, som her i huset inkluderer modulerne til finans, salg, mekanik og logistik. Du vil blive en nøglemedarbejder hos os, som samler trådene og sikrer, at vores forretning kører på skinner.
Der kan være flere indgangsvinkler til dette job; måske er du uddannet i IT, eller måske har du en helt anden baggrund, hvor din interesse har sendt dig i retning af Navision og styring af interne processer. Din uddannelse er ikke lige så vigtig, som din motivation og erfaring. Du kommer til at styre mange og store systemer, så hvis du er nyuddannet, forventer vi, at du er dygtig og hurtig til at lære.
Newtec er en produktionsvirksomhed, fuld af spændende og højteknologisk udstyr til fødevareindustrien. Derfor skal du hurtigt kunne sætte dig ind i vores forretning, kortlægge procedurer og dermed understøtte hele huset.
Dit skrivebord kommer til at stå i vores IT-afdeling, som lige nu består af en IT-chef og en IT medarbejder, men din daglige gang bliver i hele Newtec.
Personlige egenskaber vi kigger efter:
- Du er systematisk og organiseret.
- Du er serviceminded og god til at lytte.
- Du kan tale med alle slags mennesker og kan hurtigt præcisere deres behov.
- Hygger du dig med at være familien og vennernes IT-support derhjemme? Så vil du højst sandsynligt trives her.
Faglige egenskaber vi kigger efter:
- Du har erfaring med at arbejde i interne systemer.
- Du er dygtig til IT og har forståelse for programmeringsprocesser.
- Du er en dygtig projektleder.
- Du er typen, der ser muligheder og løsninger og selv griber chancen for at forbedre processer.
- Det er et plus, hvis du har erfaring med at arbejde med sikkerhed.
Newtec tilbyder:
- Et frit og spændende arbejdsmiljø, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsgange og opgaver.
- En flad ledelsesstruktur, hvor vores medarbejdere har mulighed for at tage initiativ og ansvar.
- Gode kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø med masser af sociale arrangementer.
- Stillingen er på 37 timer, med flekstid.
Vi anbefaler, at du tager dig god tid med dit CV, og medsender relevante uddannelses- og karakterbeviser. I stedet for at sende os en lang motiveret ansøgning, (måske) skrevet af ChatGPT, vil vi også anbefale dig i stedet, at skrive en kort tekst. Uddyb her, hvad der gør dig glad for at gå på arbejde, hvad du er dygtig til og hvorfor du har lyst til at arbejde hos Newtec.
Om virksomheden
Hos Newtec udvikler vi industriførende veje-, pakke-, og sorteringsudstyr i høj kvalitet, der automatiserer og optimerer fødevareproduktionen for producenter over hele verden. Vores innovative og brugervenlige udstyr er kendt for at minimere energiforbrug og giveaway og konvertere kundens produkter til yderst konkurrencedygtige kvalitetsprodukter. Newtec har i løbet af de sidste 48 år leveret over 25.000 anlæg globalt. Newtec har ca. 50 forhandlere fordelt over hele verden, og hovedparten af omsætningen er eksport. Newtec har hovedsæde i Odense og har omkring 130 ansatte. Vi værdsætter vores medarbejdere og deres innovative tankegang og stræber efter at skabe et inspirerende og understøttende miljø for at tiltrække og beholde dygtige medarbejdere. Hos Newtec går vi ind for inklusion og værner om vores uformelle og tværkulturelle arbejdsmiljø, hvor nye idéer er velkomne, og vores adfærd og samarbejde er baseret på integritet og respekt.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Louise-Amalie Sandkvist
Tlf.: 23397751
Ansøgningsfrist:
Løbende
Søg stillingen
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: