Er du AP Pensions nye hvidvaskansvarlige og faglige lead for området?
AP Pension
Har du lyst til at sætte dit præg på AP Pensions fremtidige bidrag til bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering?
AP Pension er i færd med en stor transformation, der blandt andet indebærer implementering af nyt forretningssystem og nye arbejdsprocesser. I den forbindelse skal de eksisterende systemer og processer på hvidvaskområdet også tilpasses, og vi søger derfor en profil, der kan påtage sig rollen som AP Pensions hvidvaskansvarlige og være med til at udvikle AP Pensions fremtidige hvidvask set-up.
Om jobbet
Vi søger en faglig dygtig profil, der kan varetage rollerne som AP Pensions hvidvaskansvarlige og fagligt ansvarlige for hvidvask-området i hverdagen. Stillingen indeholder ikke selvstændigt ledelsesansvar.
Du vil blive en del af et team på i alt tre personer med forskellige faglige profiler, hvor du kan se frem til en indflydelsesrig rolle i relation til at definere fremtiden for AP Pensions arbejde med forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Teamet er placeret i AP Pensions Koncernjuridiske afdeling, og samtlige medarbejdere refererer til afdelingschefen for Koncernjura. Afdelingen er kendetegnet ved et stort engagement, høj faglighed og en uformel tone. Godt humør fylder vores hverdag, og vi stræber efter et sundt fællesskab hvor forskellige personlige og professionelle perspektiver.
Der er tale om en alsidig stilling, der vil være ideel for dig, som trives med en kombination af udviklingsopgaver og løbende daglig sagsbehandling. Du får en bærende rolle i forbindelse med udviklingen af fremtidens AP Pension, hvor du både bidrager til den løbende udvikling af hvidvaskområdet og sparrer med andre afdelinger i AP Pension for effektiv håndtering af forskellige faglige spørgsmål.
Opgaverne er mange og alsidige og vil blandt andet bestå af:
- Udvikle, implementere og opdatere politikker, forretningsgange og procedurer til at forebygge hvidvaskning og terrorfinansiering.
- Gennemgå og analysere kundeoplysninger og transaktioner for potentielle hvidvaskningsrisici, samt overvåge og screene kundeaktiviteter for mistænkelig aktivitet.
- Bidrage til videreudviklingen af AP Pensions sanktionsscreeningsprocesser.
- Rapportere til myndigheder samt relevante interne interessenter om mistænkelig aktivitet.
- Rapportere til bestyrelse og direktion.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund som cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende med minimum fem års relevant erhvervserfaring.
Herudover har du:
- Indgående kendskab til hvidvaskområdet samt den tilhørende lovgivning og regulering.
- Evne og interesse i at navigere i krydsfeltet mellem lovgivning og forretning samt interesse i at løbende at forbedre, udvikle og optimere samarbejdet på tværs af organisationen inden for området.
- Analytiske færdigheder og evne til at identificere mistænkelig aktivitet, samt god professionel dømmekraft.
- Gode kommunikationsevne både skriftligt og mundtligt, ligesom du kan håndtere flere opgaver samtidigt.
- Gerne erfaring fra pensionsbranchen eller andre dele af den finansielle sektor.
Vi tilbyder
- Løn svarende til dine kvalifikationer.
- Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring og løn svarende til dine kvalifikationer.
- Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder.
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsglæde og en uformel omgangstone.
- Mulighed for at tilrettelægge din egen arbejdsdag og til at være med til at forme et område i udvikling.
AP Pension flytter primo 2025 i nye lokaler i Nordhavnen på Østerbro tæt på Orientkaj metrostation.
Vi holder løbende samtaler og opslaget vil blive taget ned, når vi finder den rette kollega.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om AP Pension
I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vores kultur er drevet af kvalitet, kundenærhed og effektivitet, så vores kunder altid er i trygge hænder. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.
Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.
Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Kim Baad Jensen
Afdelingschef for Koncernjura, advokat
T: 29926140
E: [email protected]
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: