Get latest jobs before others

Afdelingsleder til Hospitalsafdeling i Rambøll

Ramboll Group



  • Sverigesgade 3, 5000 Odense, Denmark
  • Full-time

Job Description
Er du stærkt teknisk funderet indenfor Hospitalsprojekter? Drømmer du om at udleve dit lederpotentiale eller er du allerede leder? Vil du være med til at drive en bæredygtig transformation af byggebranchen?

Så kan du være vores nye afdelingsleder!

Til vores projektafdeling i Vestdanmark, med medarbejdere på Rambølls kontorer i både Aarhus og Odense, søger vi en leder der vil sætte sig i spidsen for et team af kompetente og engagerede kolleger, som arbejder med nogle af de mest spændende byggeprojekter på hospitalerne i Jylland og på Fyn.

Din nye rolle
Som vores nye afdelingsleder vil du få ansvaret for at lede og inspirere vores projekteringshold. Du vil skulle koordinere opgaver og ressourcer, samt sikre, at vores projekter leveres indenfor de rammer der er aftalt med vores kunder og samarbejdspartnere. Derudover forventer vi, at du kan vedligeholde og udvikle relationer med både eksisterende og nye kunder og samarbejdspartnere.

Dine vigtigste ansvarsområder vil være:

  • Ledelse og koordinering af de daglige aktiviteter i teamet, herunder effektiv udnyttelse af ressourcer, sparring med medarbejdere og understøttelse af samarbejder
  • Medvirke til et internationalt samarbejde på tværs af grænser med vores søster-divisioner
  • Skabe et stærkt netværk til kunder og samarbejdspartnere i nærområdet samt understøtte og drive tilbudsprocesser
  • Rekruttere og introducere nye kollegaer til afdelingen og Rambølls arbejdsmetoder
  • Sikre udvikling af afdelingen og medarbejderne
  • Deltage aktivt i projekternes tidlige faser, sammen med fagprojektlederne og projektlederen
  • Projektledelse på opgaver, direkte for relevante kunder og samarbejdspartnere.

Dit nye team
Du bliver en del af en tværfaglig installationsafdeling med kompetencer indenfor HVAC og El. Vi arbejder med et bredt spektrum af projekter indenfor sundhed og pharma. Fællesnævneren for alle vores projekter er, at de er teknisk udfordrende og har en bæredygtig profil som er i tråd med vores strategi, The Partner for Sustainable Change.

Afdelingen er en ud af 3 afdelinger, der til sammen udgør Rambølls Healthcare-division i Danmark. Divisionen er en del af Rambølls globale Healthcare Spearhead som samler de øvrige divisioner i Norden, England og Tyskland.

Teamet er kendetegnet ved et tæt samarbejde og en høj grad af faglighed og vidensdeling. Vi er et mix af erfarne og mindre erfarne medarbejdere, hvilket skaber et dynamisk og lærerigt arbejdsmiljø, hvor vi kontinuerligt inspirerer og støtter hinanden i vores udvikling. Vi har desuden adgang til et af Danmarks største netværk indenfor byggeteknisk rådgivning, som vi ofte trækker på i vores opgaveløsning.

Om dig
Fra det øjeblik du træder ind ad døren hos Rambøll, vil vi støtte dig i din ledelsesmæssige udvikling, og sørge for at du får den nødvendige træning, support og redskaber, som er afgørende for at du kan lykkes i rollen. Vi ser dog gerne at dit udgangspunkt er:

  • Du trives blandt mennesker og findere det naturligt at være midtpunkt
  • Du motiveres af at de dine medarbejdere får succes
  • Du har min. 8 års erfaring med projektering af HVAC-/VVS-eller elinstallationer
  • Dokumenteret erfaring med fagledelse/fagprojektledelse
  • Erfaring med hospitalsprojekter vil være ønskeligt men er ikke et krav
  • Interesse for bæredygtige løsninger, herunder evnen til at tænke kreativt i forhold til transformation og renovering af eksisterende byggeri
  • Forretningsorienteret og stærk i dialogen med kunder og samarbejdspartnere
  • Behersker dansk og engelsk flydende.

Hvad vi kan tilbyde dig

  • Investering i din udvikling med afsæt i dine egne personlige ambitioner
  • Lederkollegaer du kan regne med, vejledt af vores ledelsesprincipper
  • En organisation som går forrest i den grønne omstilling og digitalisering
  • Stor fleksibilitet med god mulighed for at tilrettelægge din egen hverdag
  • Spændende projekter, som ofte løses tværfagligt, og hvor du har mulighed for at trække på den store vidensbank som Rambølls medarbejdere globalt udgør.

Er du klar til at blive en del af Rambøll?
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så hører vi meget gerne fra dig. Vi behandler løbende ansøgninger, så tøv ikke med at sende os din allerede nu.

Deadline: 01-12-2024
Tak for at overveje Rambøll som din fremtidige arbejdsplads. Vi ser frem til at læse din ansøgning!

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Lars Kristoffersen på telefon 51 61 59 20 eller på e-mail.

Arbejd med bæredygtig forandring hos Rambøll i Danmark
Rambøll er en global arkitektur-, ingeniør- og management consulting-rådgivningsvirksomhed. Vi er en fondsejet organisation med mennesker i fokus, grundlagt i Danmark. Vi tror på, at formålet med bæredygtig forandring er at skabe en verden, hvor både natur og mennesker trives. Det er vores udgangspunkt – og det er det som vejleder os i vores arbejde. Vores historie er forankret i en klar vision om, hvordan en ansvarlig virksomhed skal agere, og åbenhed og nysgerrighed er en vigtig del af vores kultur. Rambøll i Danmark består i dag af mere en 4000 medarbejdere fordelt på 12 kontorer. Rambølls eksperter leverer innovative løsninger på tværs af Byggeri, Transport, Energi, Vand, Management Consulting, Miljø & Sundhed og Arkitektur & Landskab.

Ligestilling, Mangfoldighed og Inklusion
Ligestilling, mangfoldighed og inklusion er grundsten i vores kultur. Hos Ramboll tror vi på, at mangfoldighed er en styrke, og at forskellige erfaringer og perspektiver er afgørende for at skabe innovative løsninger og bæredygtige samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø, hvor alle trives og kan realisere deres potentiale. Vi ved også, hvor vigtigt det er at opnå den rette balance i forhold til hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. Derfor tilbyder vi hos Ramboll en høj grad af fleksibilitet til at tilpasse dit arbejde til din individuelle situation. Vi opfordrer alle kandidater uagtet baggrund til at ansøge. Vi hører gerne fra dig, hvis der er nogle tilpasninger, vi kan foretage i rekrutteringsprocessen for at gøre den mere behagelig for dig. Du kan kontakte os på e-mail med sådanne forespørgsler.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ramboll Group



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ramboll Group

Hannemanns Allé 53, 2300 København S

Ramboll is a leading engineering, design and consultancy company founded in Denmark. Ramboll employs 13,000 committed professionals, working in numerous teams. We are always on the lookout for innovative, resourceful, professional and experienced colleagues.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2681623//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.