Brænder du for det socialfaglige område?
Frederiksberg Kommune
Og er du god til samarbejdet med mennesker med psykiske og/eller sociale udfordringer? Soltoppen søger lige nu 2 kompetente kollegaer med stærke relationelle kompetencer.
Finder du værdi i at støtte og samarbejde med mennesker i udsatte positioner så hverdagen kan håndteres? Kan du se bag om diagnoser, tage udgangspunkt i - og spotte ressourcer, samt sikre en helhedsorienteret tilgang? Er du fagligt skarp og tør du gå nye veje? Så er det dig vi mangler på Soltoppen. Vi søger aktuelt 1 kollega til vores ”voksen” team og 1 kollega til vores ”unge” team.
Om Soltoppen
Soltoppen er et af Frederiksberg Kommunes botilbud for borgere med psykosociale problemstillinger. Vi har 28 pladser fordelt på 5 etager. Borgerne er visiteret efter SEL §107, §108 og barnets lov §43.
Soltoppen er inddelt i en Voksen- og Ungeafdeling. I Ungeafdelingen er borgerne mellem 15-22 år og i voksenafdelingen fra 23 og op til 60 år. Personalegruppen er opdelt og arbejder i to teams – på Soltoppen er det dog vigtigt, at vi kan hjælpe hinanden på tværs af huset, når behovet opstår.
På Soltoppen er vi godt i gang med en udviklingsproces hvor målet er, at den faglige tilgang bæres af principperne for recovery-orienteret rehabilitering. Fokus på borgers håb og drømme, samt en høj grad af inddragelse i forhold til støtte og eget liv, er helt centrale elementer. Vi har gennem en længere periode arbejdet med at implementere en stærkere struktur i huset, som sikrer, at borgeres støttebehov imødekommes og samtidigt understøtter trygge arbejdsgange for personalet. Dertil vil der i 24/25 være et fokus på Recovery og LA2 som fælles faglig tilgang og metode.
Vigtigt for os er, at ikke to mennesker er ens. Derfor er støtten baseret på den enkeltes ressourcer, ønsker, deltagelsesmuligheder og funktionsniveau. Mennesket kommer før metode.
Om dig
Vi søger ny kollega der er fagligt velfunderet, handlekraftig og som har modet til at reflektere højt over egen praksis i samarbejdet med kollegaer.
Vi lægger derudover vægt på:
- At du har kendskab til arbejdet med mennesker i udsatte positioner
- At du har solid erfaring fra arbejdet med mennesker med psykosociale problemstillinger, herunder ASF og evt. misbrug
- At den recovery-orienterede og rehabiliterende tilgang falder dig naturligt
- At du har en social-, sundhedsfaglig eller pædagogisk profil
- At du er struktureret, har overblik og er god til at tage bestik af hvad der rør sig i huset
- At du er i stand til at håndtere og bevare roen og overblikket vedkonflikter
- At du kan koble teori og praksis, samt sætte ord på hvad faglighed er fordig!
- At du kan reflektere overegen og kollegers praksis - oger indstillet på at modtage og give konstruktiv feedback med henblik på at udvikle praksis
- At du tør og kan kommunikere med alle i udviklende processer - i en til tider hektisk hverdag
- At du tør fejle, stille dig nysgerrigt og eksperimentere
Hvad kan du forvente af os?
Som ny kollega på Soltoppen kan du forvente at samarbejde med nogle fantastiske borgere og kollegaer der alle bidrager med en afvekslende, interessant og berigende hverdag.
Du kan forvente at skulle bidrage med dit engagement og faglighed til fortsat at udvikle Soltoppen, da forsat er rivende udvikling, en udvikling du inviteres til at præge og skabe sammen med os.
Vi kan derudover tilbyde:
- Faglige udfordringer
- Indflydelse på egen arbejdssituation
- En arbejdsplads i udvikling, hvor du kan være med til at sætte dit præg
- Dygtige og engagerede medarbejdere
- Løbende supervision
- Sparring og koordinering med afdelingsleder omkring opgavehåndtering og prioritering
- Faglig udvikling gennem kurser og interne drøftelser
Arbejdstiden fordeles i hverdage, helligdage og weekender i tidsrummet kl. 7.00 og 23.30. Hver tredje weekend er en arbejdsweekend.
Ansøgningsfrist er mandag den 18. november 2024 kl. 23.59. Skriv i din ansøgning om du søger i ”voksen” teamet eller i ”unge” teamet.
Ansættelsessamtaler vil blive holdt med 1. og 2. samtale og man skal forvente, at borgerne på Soltoppen vil være repræsenteret i ansættelsesudvalget. Bliver man udvalgt til at deltage i 2. samtale er der mulighed for, at man bliver præsenteret for en case. Vi forventer at afholde samtaler d. 22. november 2024 og d. 27. november 2024.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Frederiksberg Kommunes overenskomst med den relevante faglige organisation efter principperne om Ny Løn. Forventet ansættelsesdato er den 1. januar 2025.
Bemærk, at arbejdspladsen er røgfri og der skal fremvises straffeattest (den udvidede/offentlige) inden ansættelse i stillingen. Send din ansøgning og CV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lea Vyff Blauenfeldt på mobil 28985068 (kan kontaktes efter 12.11.24).
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Afdeling: Soltoppen
Ansøgningsfrist: 18 November 2024
Placering: Søndre Fasanvej 42, 2000, Frederiksberg
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: