Get latest jobs before others

Hospitalsfysikere søges til Røntgenfysik i Region Nordjylland - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Du har nu mulighed for at gøre en betydningsfuld indsats for hospitalerne i Region Nordjylland. Røntgenfysik har til formål at rådgive regionens hospitaler, så de kan arbejde i overensstemmelse med den gældende lovgivning om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Røntgenfysik yder ligeledes et afgørende bidrag i forbindelse med implementeringen af og opfølgningen på de myndighedskrav som stilles – et arbejde, der udfolder sig i et tæt samarbejde med de relevante hospitalsafdelinger. Vi håber du har lyst til at være med til at løfte disse opgaver.

Røntgenfysik i Region Nordjylland søger to hospitalsfysikere indenfor diagnostisk radiologi, der bliver en del af et team, som er med til at kvalitetssikre røntgenudstyr i Region Nordjylland. Som hospitalsfysiker vil du blive en del af et team på i alt tre fysikere, en kvalitetskoordinator, en røntgentekniker, en administrativ medarbejder og en sekretær. Dit specifikke ansvarsområde vil afhænge af din erfaring og interesse.

Du skal have lyst til at arbejde med kvalitetssikring og udvikling i et bredt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi i tæt samarbejde med afdelinger, som anvender røntgenudstyr indenfor den diagnostiske radiologi, skaber de bedste forudsætninger for at leve op til gældende lov, bekendtgørelser og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Om jobbet
Som hospitalsfysiker vil du arbejde med kvalitetssikring af røntgenudstyr, efteruddannelse af stråleudsatte arbejdstagere og udarbejdelse af dokumenter (f.eks. sikkerhedsvurderinger og instrukser). Har du allerede fem års erfaring som hospitalsfysiker, vil du som strålebeskyttelses- og medicinsk-fysisk ekspert få ansvaret for en række af røntgenudstyr, samt ansvaret for at dette udstyr følger gældende lovgivning.

Du kommer også til at arbejde med:

  • Indkøb af røntgenudstyr.
  • Rådgivning og løbende dialog med afdelinger, hvor der anvendes røntgenudstyr.
  • Deltage i implementering af bekendtgørelser og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.
  • Optimering af strålebeskyttelsen af patienter og personale.

Om dig
Du er uddannet hospitalsfysiker indenfor diagnostisk radiologi – dog er dette ikke et krav. Såfremt du ikke uddannet hospitalsfysiker, tilrettelægger vi sammen med dig et uddannelsesforløb, der sikrer dig den rette uddannelse. Se adgangsbetingelser her.

Du skal kunne skabe en god dialog med afdelingerne på hospitalerne, som anvender røntgenudstyr, både ved indkøb af nyt udstyr, undervisning af personale og rådgivning i henhold til bekendtgørelser og anbefalinger.

I forhold til personlige kvalifikationer lægger vi stor vægt på, at du er udadvendt, tillidsvækkende, nysgerrig og god til at arbejde tværfagligt, samt at du har sans for at arbejde struktureret, da du planlægger en stor del af dit eget arbejde.

Du har kørekort til bil, da en del af arbejdsopgaverne foregår på hospitalerne i regionen. Egen bil er ikke et krav.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job i en afdeling, hvor der er medindflydelse og kort vej til din leder, som altid står klar med sparring og støtte. Du får dygtige kollegaer at sparre med, og du vil være omgivet af gode kollegaer med høj faglighed, der brænder for at arbejde tværfagligt, og hjælpe hinanden i mål med opgaver.

Vi lægger vægt på at have en god og afvekslende hverdag, hvor vi alle tager ansvar og passer godt på hinanden.
Du får gode arbejdsforhold og muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Om os
Røntgenfysik i Region Nordjylland er en regionsdækkende funktion, som er forankret under Vicedirektørområde 6 på Aalborg Universitetshospital.

Vi består af fem ansatte samt en leder. Du kan finde vores regionale hjemmeside her.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte chef for Røntgenfysik Anne Holm Sønderby på telefon 29477698 eller via mail [email protected].

Det praktiske
Røntgenfysik ligger i Brønderslev på Merkurvej 13. I 2027 flyttes Røntgenfysik til det nuværende Sygehus Syd i Aalborg.

Arbejdstiden er 37 timer fra mandag til fredag. Der vil ikke forekomme arbejde i weekender eller på helligdage.

Tiltrædelse: 1. februar 2025 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 26. november 2024.

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via www.rn.dk/job. Ansøgninger fremsendt på anden vis vil ikke komme i betragtning.

Samtaler: Første samtalerunde afholdes 5. december 2024.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2681740//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.