Økonomikonsulent til Områdekontor Syd | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Økonomikonsulent til Områdekontor Syd
Vil du være med til at sikre en effektiv og kompetent understøttelse af driftsenhederne i Område Syd? Vi har brug for endnu en dygtig økonomikonsulent til vores stærke team på områdekontoret.
Område Syd i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning (SUF) søger en ny kollega med tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. januar 2025.
Vi leder efter dig, der har lyst til at arbejde i en organisation med et højt fagligt niveau med fokus på den driftsnære økonomiopfølgning, tværgående samarbejde, ansvar, service og kvalitet.
Som vores nye økonomikonsulent bliver det din centrale opgave at understøtte og udvikle områdets løbende økonomiopfølgning. Du får en bred kontaktflade med samarbejdsrelationer på tværs af hele Område Syd og Centralforvaltningen, og du lykkes i stillingen, hvis du på grund af din faglighed bliver en efterspurgt konsulent af både kolleger og enhedsledere.
Vil du høre mere? SMS eller ring til chefkonsulent Carsten Weber Nielsen på 27 52 15 07 eller afdelingsleder Lisbet Hjort på 61 61 08 51. Så tager vi en snak om dine muligheder hos os.
Høj faglighed, gensidig respekt og hjælpsomhed får du hos os
Vi vil gerne invitere dig ind i et stærkt fællesskab præget af stor tværfaglighed og menneskelig nysgerrighed. Der er stor tillid til, at vi kan løse de opgaver, vi får. Og bliver du usikker, er der altid en kollega, som er klar til sparring.
Vi værner om vores gode arbejdsmiljø, som har rod i høj faglighed, åbenhed, gensidig respekt og stor villighed til at hjælpe hinanden. Her er flextid og godt humør.
Din faste kontorplads bliver på Krumtappen i Valby nær bus, S-tog og Ring 2, men ligesom vores øvrige konsulenter kommer du også til at holde møder i hele området, som dækker Valby, Vanløse, Vesterbro/Kongens Enghave, Amager og Herlev. Du vil opleve en arbejdsplads i udvikling, og vi lover, at du vil blive inspireret og udfordret, og vi forventer til gengæld, at du har lyst til at bidrage til vores fortsatte faglige og personlige trivsel.
Områdekontorets primære opgave er at understøtte Områdechefernes ledelsesopgave og de faglige indsatser på enhederne i én fælles forvaltning.
Vores fokus er
- At sikre tydelige rammer og rette vilkår, for at lederne i området kan løse deres opgaver med høj kvalitet
- At understøtte enhederne i at fastholde et højt kvalitetsniveau
- At sikre udvikling af velfungerende strukturer og arbejdsgange.
Dine primære arbejdsopgaver
Vi lægger stor vægt på en dialogbaseret og praksisnær tilgang til økonomistyring, og derfor vil en del af dit arbejde foregå ude på enhederne. Din arbejdsmæssige indsats skal således medvirke til, at områdets driftsledere kan bevare deres fokus på kerneydelsen.
Vi er et udviklingsorienteret kontor og vi arbejder hele tiden på at forbedre vores service over for enhedslederne og i 2025 har vi særligt fokus på sammenhængen mellem økonomi og god vagtplanlægning (fremmødeprofil og økonomiprofil) samt understøttelse af styrket styring på plejehjem.
Vi har herudover fokus på vores samarbejde og rolle i forhold til enhedslederne, vores interne tværgående samarbejde på områdekontoret og vores tværgående samarbejde i organisationen, dvs. både i forhold til Område Nord og Centralforvaltningen.
Dine konkrete opgaver bliver – i samarbejde med dine kolleger i Økonomiteamet
- Dialog og sparring med enhedslederne på baggrund af månedlige regnskabsrapporter
- Kvalitetssikring af lønrapporter og lønprognoser
- Deltagelse i økonomimøder med enhedsledere
- Formidling af ledelsesinformation
- At medvirke til udarbejdelse af institutionsbudgetter og regnskabsprognoser
- Udvikling og implementering af fælles løsninger, metoder og arbejdsgange, herunder fremmødeprofil og økonomiprofil
- Ad hoc-opgaver
Kvalifikationer
Nøgleordene er erfaring og gennemslagskraft. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være kommunalt uddannet med en bachelor eller lignende inden for økonomiområdet, eller du kan have en kandidatuddannelse indenfor økonomi. Vi ser gerne, at du har flere års praktisk erfaring og kendskab fra kommuner. Nyuddannede kan dog også komme i betragtning.
Vi lægger vægt på, at du som person
- er serviceminded, fleksibel og kan håndtere forskellige samarbejdspartnere
- er vedholdende og har en struktureret tilgang til dine opgaver
- har sans for detaljer og sammenhænge, men kan også bevare overblikket
- har gode Excel- og IT-kundskaber og en god systemforståelse
- har erfaring med offentlig økonomi og styring, dette er en fordel, men ikke en forudsætning
- har lyst til at bidrage til vores faglige drøftelser, at udvikle dig og at styrke vores samarbejde på tværs
Område Syd
Område Syd består af 19 plejehjem, to hjemmeplejeenheder, en sygeplejeklinik, to myndighedsfunktioner, aktivitetscentre, Center for Rehabilitering- og Akutpleje samt det kommunale akutteam. Derudover varetager Områdekontor Syd faglig og administrativ understøttelse af Københavns Kommunes forebyggelseskonsulenter.
Området ledes overordnet af to områdechefer, og konsulenterne refererer til afdelingsleder Lisbet Hjort.
Er du interesseret?
Vi vil gerne tilbyde dig en spændende stilling på 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Søg via linket senest mandag den 18. november 2024.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 21. november om formiddagen. Hvis du bliver inviteret til samtale, så vil vi sende dig en case inden, som vi bruger som en del af samtalen.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: