Get latest jobs before others

Vær med til at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor

Skattestyrelsen



Er du en modig forvaltningskriger, der kan tage armtag med analytisk problemknusning og strategiske udviklingsopgaver fra et IT-perspektiv? Og vil du være med til at udvikle og forbedre processer for den årlige opkrævning af ca.1.500 mia. kr. i Danmarks største styrelse?

Vi har brug for to nye kollegaer til vores engagerede udviklingsteam
Vi søger engagerede generalister til vores udviklingsteam i kontoret Erhvervsopkrævning. Her får du muligheden for at specialisere dig, uanset om du er motiveret af afgørende forretningsbeslutninger, politiske sager eller har en interesse i datagovernance, compliance og risikoanalyser.

I begge stillinger får du mulighed for at bidrage til og på sigt stå i spidsen for projekter, der sikrer implementering af IT-udvikling eller øvrige digitale forløb i samarbejde med dygtige medarbejdere og ledere på tværs af Skatteforvaltningen. Du bliver en del af et team med et højt fagligt engagement og et fokus på samarbejde og fælles løsninger.

Om kontoret
Erhvervsopkrævning skal sikre, alle virksomheder betaler deres skatter og afgifter til tiden. Hos os vil du derfor bidrage til at sikre en korrekt, moderne og effektiv opkrævning. Kontoret er involveret i mange forskelligartede initiativer - både store IT-projekter og mindre systemtilpasninger. En stor del af vores arbejde er udvikling af processer, der skal sikre bedre brugerrejser for virksomheder og sagsbehandlere. Vi arbejder også med udvikling af andre typer af processer, lovforberedende arbejde, initiativer mod hvidvask og alt muligt andet.

Dine konkrete opgaver vil blive fastlagt efter dine kompetencer. De kan blandt andet inkludere, at du:

  • Nedbryder komplekse problemstillinger og omsætter dem til løsningsmodeller og beslutningsgrundlag.
  • Tilrettelægger og sikrer fremdrift i projekter af analytisk eller teknisk karakter.
  • Tilvejebringer dataunderstøttet ledelsesinformation.
  • Koordinerer processer i store projekter, herunder sikrer dialogen med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, eksterne leverandører og øvrige interessenter ift. det konkrete projekt.

Vi tilbyder
Du kan forvente en hverdag med mange udfordringer, hvor du er med til at sætte retning for, hvordan vi løser vores opgaver. Det er både komplekst og spændende. Vi har en uformel omgangstone og gør en dyd ud af, at det er rart at gå på arbejde. Vi vægter et godt og fleksibelt arbejdsmiljø med blandt andet mulighed for hjemmearbejde. Du får fagligt stærke og sociale kollegaer, som både er dine sparringspartnere i opgaveløsningen, og som gerne vil høre, hvad du har lavet i weekenden. Du bliver også inviteret til både fredagsbarer, klatreklub og musikquiz.

Vi investerer i din udvikling med onboarding, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så du altid er rustet til dine opgaver. Desuden tilbyder vi dig bl.a. projektledererfaring, indblik i IT-processer og opkrævningsområdet, gode karrieremuligheder, konstruktiv sparring med kollegaer og en familievenlig arbejdsplads. Hvis du har tilknytning til Forsvaret, Hjemmeværnet eller det civile beredskab, er der mulighed for tjenestefri til dette efter aftale.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund. Du kan både være nyuddannet og erfaren, blot du har gå-på-mod og ønsker at lære nyt. Kendskab til skatteområdet er ikke et krav, men du skal være klar til at omsætte din faglighed i konkrete projekter og kaste dig ud i opgaver, der skal skabe værdi på opkrævningsområdet. Kendskab til opkrævningsprocesser, SAP-universet samt projektarbejde er en fordel, men ikke et krav.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en systematisk og analytisk tilgang til arbejdet med processer
  • Kan skabe overblik i komplicerede sammenhænge
  • Har en høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse
  • Har en proaktiv og løsningsorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Kommunikerer positivt og konstruktivt.

Ansøg nu – vi holder samtaler løbende
Hvis du er klar til at tage udfordringen op, ser vi frem til at høre fra dig!

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning vedhæftet CV og eksamensbevis via linket "Søg stillingen" senest den 24. november 2024.Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anja Ougaard på tlf. 72 37 87 42 eller souschef Lykke Toftlund Andreasen på tlf. 72 37 46 61.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Tiltrædelse er den 1. februar 2025 eller tidligere efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i​ Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din daglige arbejdsplads vil være i Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Skattestyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 November 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2681898//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.