Get latest jobs before others

Supply Chain Planner (barselsvikariat)

3 - Hi3G Denmark Aps



Vil du bruge dine analytiske og relationsskabende kompetencer til at sikre og optimere forsyningskæden for Danmarks hurtigst voksende mobiloperatør?

Som Supply Chain Planner skal du supportere og bistå forsyningsplanlægningen og forsyningskæden af tilbehør hos teleselskabet 3. Du bliver en drivende faktor med ansvar for at sikre varernes rejse fra distributører til kunderne via vores lager og butikker. Supply Chain afdelingen er forankret i 3’s finansafdeling, og har en bred kontaktflade til hele huset.

Hos 3 har vi hele tiden fokus på at spille hinanden bedre. En vigtig del af jobbet er derfor den løbende procesoptimering, så vi forventer, at du er frisk på at udfordre os og trives med at drive forandringer.

Få ansvar for at sikre 3’s forsyningskæde
I samarbejde med resten af teamet skal du opbygge og udvikle stærke interne og eksterne relationer, der sikrer, at forsyningskæden understøtter forretningsområdernes mål og budgetter. Dine primære ansvarsopgaver vil være:

  • Indkøb af tilbehør
  • Rettidig ind- og udfasning af produkter
  • Overvåge leverandørperformance
  • Samarbejde med Category Managers, distributions- og salgskanalerne for at sikre den rette balance mellem stock intake og lagerbinding
  • Udarbejde og tilpasse effektive indkøbsprocesser og -værktøjer
  • Evaluere og optimere processer i den samlede værdikæde i samarbejde med relaterede afdelinger
  • Proaktivt afsøge og identificere muligheder for omkostningsreduktion, præstationsforbedring og risikoreduktion
  • Sikre den daglige opfølgning på kvalitetsparametre
  • Drive mindre projekter i relation til procesoptimering

Talstærk Supply Chain Planner med gode stakeholder management-kompetencer
Vi leder efter dig med en teoretisk baggrund inden for Supply Chain eller logistik. Du har et godt overblik, er analytisk stærk og tager ansvar for opgaverne og det arbejde, der skal udføres. Du bliver motiveret af både drifts- og udviklingsopgaver, har en nysgerrig tilgang til dine opgaver og trives med at have mange kontaktflader. Hvis du har erfaring fra brancher, der sælger varer med høj omsætningshastighed, og hyppig udskiftning af sortiment, vil det være et stort plus, men ikke et krav.

Det er vigtigt, at du er stærk i både i skrift og tale på engelsk, da Supply Chain opererer med globale samarbejdspartnere. Du er stærk i Excel samt er i stand til at formidle budskaber klart i skrift og tale.

Hvad kan du forvente hos 3?
Hos 3 får du billet til et fællesskab bestående af 700 dygtige medarbejdere, som er dedikerede i en sjælden grad. Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Carlsberg Byen, der er præget af mangfoldighed og mange forskellige personligheder samt en hverdag fyldt med både humor og ambitioner. Vi har – ligesom dig – gejst og viljen til at lykkes, og vi har både plads til forskellighed og store drømme. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og medarbejderfordele, og så mener vi selv at have landets lækreste frokostordning.

Ansøgning og kontakt
Har du lyst til at blive en del af 3 så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Stine Lundsgaard Mikkelsen, Senior Supply Chain Specialist på mobil 31 200 191, eller mail [email protected]

Bemærk at dette er tidsbegrænset stilling på 12 måneder (barselsvikariat).

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at 3 - Hi3G Denmark Aps



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


3 - Hi3G Denmark Aps

Scandiagade 8, 2450 København SV

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2682069//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.