ESG Controller til Sund & Bælt
Sund & Bælt
Vil du være med til at etablere og drive de største infrastrukturprojekter i Danmark og brænder du samtidig for at være med i et stærkt team, hvor høj faglighed, udvikling og humor sætter retning for din hverdag? Så er du muligvis vores nye Group ESG Controller
Om jobbet
Vi søger en Group ESG Controller til at lede og drive vores bæredygtighedsrapportering i årsrapporten.
Sund & Bælt koncernen driver blandt andet Storebæltsbroen, Øresundsforbindelsen og Brobizz A/S, og er godt i gang med en række mega-projekter, herunder etableringen af Femernforbindelsen til Tyskland.
Omverdenen har derfor høje forventninger til vores bæredygtighedsindsats, og vi har siden 1. januar 2024 være omfattet af CSRD. Vi rapporterede i 2023-årsrapporten for første gang efter taksonomiforordningen.
Din kerneopgave bliver at sikre, at vores ESG-rapportering er compliant og effektiv. Du får reference til vores regnskabschef og vi forestiller os følgende hovedansvarsområder:
- Overordnet compliance i vores bæredygtigheds rapportering (CSRD, ESRS, taksonomiforordningen og krav affødt af Årsregnskabsloven eller IFRS-bekendtgørelsen)
- Controlling af ESG-data
- Procesoptimering, herunder opbygning af et internt kontrolmiljø.
- Udarbejdelse og vedligehold af rapporteringsfaglige koncernpolitikker samt regnskabspraksis
- Rapporteringsfaglig sparringspartner i organisationen
- Koordinerende rolle imellem forretningen, Group Finance og revision
- Bidrage til årsrapportens ledelsesberetning.
Du bliver vores ESG-specialist i et team, som ellers består af Financial Controllers med fokus på vores finansielle rapportering. Du får en bred kontaktflade i hele organisationen og især mange snitflader til vores Bæredygtigheds- & Myndighedsafdeling, som udarbejder grundlaget for den bæredygtighedsrapportering, som du sikrer er compliant.
Dine nærmeste kollegaer udarbejder koncernselskabernes års- og delårsrapporter efter IFRS samt årsregnskabslovens klasse B-D. Det vil være en fordel hvis du har en forståelse for dette arbejde og kan se dig selv indgå bredt i teamet.
Om dig
Du har praktisk erfaring med bæredygtighedsrapportering og regnskabsaflæggelse, fx fra en lignende stilling eller revisionsbranchen. Du er ikke nødvendigvis ekspert i alt på området endnu, men du er tryg ved at være vores fagspecialist, som vi andre kan gå til.
Du har god forståelse for rapporterings processer, økonomisystemer og interne kontroller. Derudover:
- Du har en relevant teoretisk baggrund som du løbende har vedligeholdt.
- Du er fagligt nysgerrig, løsnings orienteret og interesseret i fortsat at udvide dine kompetencer – også når det bliver komplekst og nyt.
- Du har mod på at følge op på ny lovgivning og praksis gennem løbende efteruddannelse.
Som Group ESG Controller arbejder du struktureret og har sans for detaljer. Du kan forholde dig kritisk til dine data samt dokumentere og forklare dine konklusioner og anbefalinger let og forståeligt. Du motiveres af ansvar og af at være med til at videreudvikle området.
Vi tilbyder
Du vil opleve en organisation, der er i løbende forandring, i takt med at opgaven udvikler sig. Din arbejdsdag bliver udfordrende og alsidig, og du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige kolleger på tværs af organisationen og med forskellig faglig baggrund.
I Sund & Bælt har vi har fokus på personlig udvikling, trivsel og ordentlige vilkår. Du får en arbejdsplads med god energi, fleksibel arbejdstid, familie- og arbejdsliv hænger sammen, samt mulighed for faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, samt sundhedsforsikring og andre personalegoder. Du kommer til at sidde i Vester Søgade i hjertet af København, tæt på Vesterport station.
Ansøgning
Vi ønsker ikke at modtage en ansøgning, men blot dit CV. I toppen af dit CV må du gerne på 3-5 linjer beskrive, hvad du har af relevant baggrund for jobbet.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne dit CV allerede i dag, og senest d. 1. december 2024.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Regnskabschef, Head of Group Financial Controlling, Martin L. Johannesen, tlf. +45 30 41 17 34, [email protected].
Om os
Sund & Bælt driver i dag blandt andet Storebæltsbroen, Øresundsforbindelsen og Brobizz A/S og er godt i gang med en række mega-projekter, herunder etableringen af Femernforbindelsen til Tyskland, samt planlægningen af en række nye større og mindre projekter i Danmark. Sund & Bælt har et stigende fokus på bæredygtighed og har derfor oprettet en bæredygtigheds- og myndighedsdivision, der skal understøtte hele organisationen i at implementere de overordnede bæredygtighedsmålsætninger samt sikre efterlevelse af eksisterende og kommende bæredygtighedskrav. Sund & Bælt Holding er et statsligt aktieselskab med over 500 ansatte og er samtidig moderselskab i vores koncern, som bl.a. tæller virksomheder med børsnoteret gæld.
Du kan læse meget mere om vores arbejdsplads på www.sundogbaelt.com.
Afdeling: Group Business Support
Ansøgningsfrist: 01 December 2024
Placering: VS / Vester Søgade 10, 1601, København V
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: