Klinisk sygeplejespecialist søges til den kommunale sygepleje i Langeland Kommune
Langeland Kommune
Klinisk sygeplejespecialist søges til den kommunale sygepleje i Langeland Kommune.
Er du engageret i at fremme evidensbaseret sygepleje og arbejde med kvalitetsforbedringer, patientsikkerhed, dokumentation og inddragelse af både borgere og medarbejdere? Vil du være med til at udvikle og implementere klinisk sygepleje, så er det måske dig, vi søger.
Som klinisk sygeplejespecialist skal du i tæt samarbejde med ledelse, sygeplejersker, social- og sundhedspersonale, samt andre relevante mono- og tværfaglige samarbejdspartnere tilrettelægge, igangsætte og gennemføre evidensbaserede sygeplejefaglige initiativer og projekter.
I Langeland Kommune er sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter organiseret under den sygeplejefaglige leder. Som vores nye kollega starter du din dag med at møde ind sammen med dine sygeplejerskekollegaer, men er i løbet af dagen deltagende i de tværfaglige teams i Hjemmeplejen. Du får en hverdag med et stærkt kollegaskab, som hjælper og understøtter hinanden, både fagligt og socialt.
Som klinisk sygeplejespecialist skal du blandt andet:
- Medvirke til den vedvarende udvikling af klinisk sygepleje i Sygeplejen, samt andre dele af organisationen efter behov
- Medvirke til og være medansvarlig i udøvelse og udvikling af klinisk, evidensbaseret sygepleje på et specialiseret niveau
- Medvirke til udvikling af Sygeplejens teoretiske og kliniske kompetencer, samt sikre og udvikle dokumentation og evaluering af den kliniske sygepleje
- Medvirke til implementering af nye tiltag på baggrund af forskning, nationale retningslinjer, procedurer mv. i samarbejde med den sygeplejefaglige leder eller andre kollegaer/samarbejdspartnere
- Tilrettelægge og udføre undervisning til alle faggrupper
- Arbejde brugerstyret med formidling og implementering, så forandringer er drevet af behov hos medarbejderne
- Være med til at udvikle og udforme funktionen som klinisk sygeplejespecialist
Vi ønsker en klinisk sygeplejespecialist som:
- Er uddannet sygeplejerske.
- Er en erfaren sygeplejerske med minimum 4 års erfaring fra den kommunale sygepleje
- Har en relevant akademisk uddannelse, for eksempel en kandidatgrad i sygepleje (cand.cur.).
- Har gode IT- kundskaber, kan bruge teknologi/IT i formidling og holder sig ajour med den teknologiske udvikling
- Kender og anvender Nexus som dokumentationssystem og kan bidrage til at understøtte kollegaer i dokumentation og kvalitetsarbejde
- Er ansvarsbevidst, har en høj grad af selvledelse og kan være opsøgende i forhold til udvikling
- Har en inkluderende og tydelig tilgang til formidling af viden og udvikling af sygepleje
- Har forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation og har en bred organisatorisk forståelse indenfor det kommunale område
- Selvstændigt kan igangsætte og evaluere implementerings-, forandrings- og udviklingsprocesser, herunder implikationer for sundhedsteknologi set ud fra et brugerorienteret og et organisatorisk perspektiv
- Kritisk kan vurdere vilkår og rammer der ligger til grund for organisatoriske og sundhedspolitiske beslutninger og deres betydning for klinisk sygeplejepraksis
- Kan indgå i forskningsarbejde.
Som klinisk sygeplejespecialist bliver du ansat i den udekørende sygepleje og referer til lederen af Sygeplejen.
Som klinisk sygeplejespecialist vil du indgå i vagtarbejdet, herunder weekend- og helligdagsarbejde. Din tid vil derfor være fordelt mellem opgaver både som udekørende sygeplejerske og din funktion som sygeplejespecialist.
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. november 2024.
Ved spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Sygeplejen Vicki Bay på 21 59 19 64.
Send ansøgning vedlagt relevante bilag senest onsdag den 20. november 2024 kl. 12.00 via nedenstående link.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.
Tiltrædelse:
Efter aftale
Afdeling:
Sygeplejen
Arbejdssted:
Spodsbjergvej 129
5900 Rudkøbing
Ansættelsestype:
Fuldtid
Kontaktperson:
Leder af Sygeplejen Vicki Bay
Telefon:
21 59 19 64
Ansøgningsfrist:
20. november 2024 12:00
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: